Jeg hedder Sidsel Hammerstoft Hansen. Jeg studerer arkæologi på 5. semester, så det vil sige jeg har været herude nu i lidt over to år. Jeg er fra Herning oprindeligt, og jeg er 24 år.
Det første jeg tænkte på var tryghed, venner og studie. Jeg synes, det er en virkelig tryg ramme; at være herude og studere herude – nu er jeg også nærmest herude hver dag. Der er altid nogle venner, enten fra ens egen klasse eller fra de andre årgange, man kan snakke med. Det giver bare en virkelig god tryghed. Det er det jeg forbinder det med. Og så selvfølgelig naturen omkring. Den kan jeg også rigtig godt lide.
Hvis man har brug for en pause, kan man bare gå lige ned i parken, og man kan også gå længere væk, ned i skoven, hvis man har brug for det. Det er vildt fedt, at man har den mulighed. Derudover kan man løbe ned på undervisergangen og spørge dem, hvis man har brug for noget, i stedet for at skulle til at skrive mails og vente på svar. Så er det nemmere at rende ned og få et svar med det samme. Lidt irriterende for dem måske, men virkelig lækkert for de studerende. De er meget søde til at sige, vi endelig må komme forbi og stille spørgsmål og snakke med dem.
Det var fordi, jeg gerne ville studere arkæologi. Som udgangspunkt havde jeg ikke lyst til at tage til København, så det blev Århus. Der var faktisk ikke nogen speciel grund til det. Jeg havde været til U-days og hørt at der var et godt studiemiljø, så det var selvfølgelig dejligt. Men det var ikke fordi, jeg havde lagt på meget vægt på, at det skulle være herude. Men jeg havde faktisk også kigget på antropologi, som også er herude.
Det første, jeg lige tænker, er biblioteket. Men det er også min arbejdsplads, så det er måske lidt trist på en måde. Men jeg kan rigtig godt lide at være på biblioteket, og de forskellige steder, man kan være; i sofaerne, ved bordene. Men det, jeg egentlig allerbedst kan lide, er det omkringliggende. Parken og skoven. Det er virkelig fedt, at man kan gå derned, få lidt frisk luft og komme ud og slå hjernen lidt fra. Det er mens jeg har gået ture dernede, at jeg er kommet på nogle af mine bedre ideer.
Jeg synes det er godt herude. Det er svært at sammenligne med campus i byen, fordi vi har ikke været der så meget. Vi havde IV-fag sidste år, hvor vi var i Nobelparken. Jeg prøvede at sidde derude nogle dage og læse, men det var ikke lige så fedt, som at sidde herude. Det kan være fordi, jeg ikke kender nogle der, og det er nye omgivelser og det, men jeg synes stadig, at stemningen var anderledes, og det var bare ikke lige så rart at være der. Det er måske bygningerne, arkitekturen eller måden det er bygget på op, men jeg synes i hvert fald, at det var rart at komme tilbage ud på Moesgaard, hvor det bare er mere rart at være.
Jeg har set udstillingerne flere gange. Blandt andet i undervisningen også. Sidst jeg var der, var for nogle få uger siden, hvor jeg var oppe og se RUS-udstillingen for anden gang. Jeg plejer gerne at se særudstillingerne to-tre gange. Man skal jo lige have det hele med. Men jeg gad godt have brugt det mere, end jeg egentlig gør.
Det er fedt, men jeg har ikke haft så meget med det at gøre. Jeg ved der er flere, som arbejder deroppe, og for dem er det jo virkelig fedt at have mulighed for en studierelevant arbejdsplads, som ligger så tæt på. Det fordrer da helt sikker også et bedre samarbejde mellem de to institutioner, at de ligger så fysisk tæt på hinanden. Men det er ikke noget, jeg som almindelig studerende har mærket vildt meget til, andet end at jeg har gratis adgang til museet.
De gange, jeg synes det har virket, har været i undervisningen, hvor vi har haft små ekskursioner deroppe i slutningen af en time og har kigget på de genstande, som vi har lært om. Det har virket vildt godt, og det kunne man måske gøre noget mere, måske også for at lære om formidlingen, fordi det er de bare vildt dygtige til deroppe.
