Aarhus Universitets segl

Antropologisk undersøgelse af lokal forankring blandt internationale borgere i Vejle Vest

  • Hvordan forankres internationale borgere i lokalsamfundene i Vejle Vest, og hvordan kan kommunen og lokale aktører understøtte den bæredygtige inklusion?

Om

Det forskningsbaserede innovationsprojekt, Antropologisk undersøgelse af lokal forankring blandt internationale borgere i Vejle Vest, retter interessen mod den voksende gruppe af internationale tilflyttere til Vejle Vest med henblik på at forstå tilflytternes specifikke oplevelser og udfordringer forbundet med etablering og lokal forankring. Særligt de mindre bysamfund i den vestlige del af Vejle Kommune oplever en markant tilflytning af internationale borgere, hvilket stiller nye krav til, hvordan kommunen, lokale virksomheder og lokalsamfund kan understøtte varig bosætning, forankring og aktiv deltagelse blandt de nye indbyggere i området. Vejle Kommune og lokale virksomheder samt MANTRA - Moesgaards ANTRopologiske Analyseenhed deltager i det samfinansierede forskningsbaserede innovationsprojekt. MANTRA faciliterer fokusgrupper og foretager interviews, og deltagerobservationer med internationale borgere, virksomheder, foreninger og kommunale konsulenter. Projektets resultater afrapporteres i en MANTRA-rapport samt i en videnskabelig artikel.

Antropologisk undersøgelse af lokal forankring blandt internationale borgere i Vejle Vest er finansieret af Vejle Kommune. Følg med på siden her for nyheder om projektet. 

 

 

Projektets formål

Projektets overordnede formål er  at generere forskningsbaseret antropologisk viden om: 

  • Hvordan internationale borgere forankres i lokalsamfundene i Vejle Vest.
  • Hvordan tilflytningen påvirker lokalsamfundets dynamik og sammenhængskraft.
  • Hvordan kommunen, virksomheder og lokale aktører kan understøtte varig bosætning og aktiv deltagelse blandt internationale borgere. 

Projektet sigter mod at omsætte indsigten til konkrete, anvendelige anbefalinger for kommunen, virksomheder og lokale organisationer. 

Projektets overordnede problemstilling

Projektet søger overordnet at besvare:

Hvordan forankres internationale borgere i lokalsamfundene i Vejle Vest, og hvordan kan kommunen og lokale aktører understøtte en bæredygtig inklusion, der styrker både de nye indbyggere og lokalsamfundets sammenhængskraft?

 

MANTRA's team

Forskningsprojektleder

Emilie Lund Mortensen

Adjunkt

Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi

Aarhus Universitet, Moesgård

elm@cas.au.dk

+45 2621 1250

Forsker

Rashmi Upadhyay

Videnskabelig assistent

Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi

Aarhus Universitet, Moesgård

raup@cas.au.dk

Innovationsprojektleder

Johanne Korsdal Sørensen

External Relations Manager og projektudvikler

Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Antropologi

Antropolog, PhD i Sociologi 

Aarhus Universitet, Moesgård

jks@cas.au.dk
+45 21301787