Aarhus University Seal


Social Dynamics in the Ancient Mediterranean

This project aims to aggregate, parametrise, and synthesise primary datasets that inform the evolution of societies in the Ancient Mediterranean (ie. examine the links between social connectivity and complexity manifest in material and textual evidence). In the process, the team will develop a suite of digital approaches and tools, inspired by large-scale ecological projects like Ocean Health Index (Lowndes et al. 2017). The two mains outputs of this project will be

  • a comparative study of proxies for evolution of social complexity in the Ancient Mediterranean
  • digital tools, workflows and processes that scale and that historians and archaeologists can use in their own research.

In its digital aim, this project will deliver the next component of a digital ecosystem for ‘small-data’ domains like the humanities, namely research infrastructure for combining 'messy' and heterogeneous legacy data with 'clean' digitally born data, allowing for their streamlining and analysis in a collaborative environment.

In its empirical mission, this project will evaluate existing hypotheses of Ancient Mediterranean dynamics by aggregating and synthesising available digital datasets.


  • Adéla Sobotková, Associate professor, Department of History and Classical studies: History, Aarhus University
  • Antonio Rivero Ostoic, Postdoc, Department of History and Classical studies: History, Aarhus University
  • Petra Heřmánková, Postdoc, Department of History and Classical studies: History, Aarhus University
  • Vojtěch Kaše, Postdoc, Department of History and Classical studies: History, Aarhus University


2019 - 2022


The project is funded and supported by the Aarhus University Research Foundation


Social Dynamics in the Ancient Mediterranean (sdam-au.github.io)

Bureaucracy in Medieval Scandinavia


The dream of bureaucracy is a life made easy by regulation and efficiency.
Yet we find ourselves surrounded by glitchy online portals, an exhausting mass of usernames and passwords, and electorates that seethe with anti-bureaucratic resentment (“Drain the Washington Swamp” or “blasted Brussels Eurocrats”).
Some ideologues have suggested we turn to medieval Scandinavia for a model of a bureaucracy-free society, particularly the so-called stateless society of the Icelandic Commonwealth (930-1262). Certainly, Viking enthusiasts and historians of state formation alike have operated from the not unreasonable position that the state was historically weak in medieval Scandinavia compared to, say, Angevin England or Capetian France. But history shows that when Scandinavian kingdoms had weak states, there was still plenty of bureaucracy generated by the private sphere. Indeed, medieval Scandinavians were as seduced yet aggravated by bureaucracy as us (albeit in different ways).
The project exposes this neglected history, and its implications for the theory and praxis of administration today. From the Kafkaesque in Icelandic sagas to Late Medieval Danish Peasants destroying paperwork, the Scandinavian past has surprising lessons for the study of bureaucracy.


Principal Investigator: Richard Cole


Postdoctoral Research Fellow: Pete Sandberg


SoundTrak: Sounds of War - The Memory of World War II in Taiwan, East Germany, and Denmark, 1945-2015

Analysing 70 years of post-war culture from the vantage point of sound

Music, songs, speeches, noises - in principle, any sound remembered or imagined, any sound captured or produced by sound technologies can become a popular sonic site of memory. In practice, however, only a few select sounds become true signature sonic events.

The immediate, visceral impact of sounds as sites of memory results from the special function of sonic information in our lives. Our sense of hearing develops ontogenetically before our other senses and is faster, more efficient, and more precise than our sense of sight. Therefore, hearing serves as our primary physiological warning system with corresponding emotional import. Nevertheless, research about the history of sound and more specifically about collective memory and sound has only just begun.

SoundTrak is part of the new aural turn in memory studies and advances the state of the art in three important respects by, for the first time, (1) systematically comparing European and Asian aural memory cultures; (2) focusing specifically on the memory challenges and accomplishments of relatively small states; and (3) tracking and comparing the transnational development of communist and capitalist aural memoryscapes.

For that purpose, SoundTrak explores soundscapes in the three Cold War battlegrounds of Taiwan, East Germany, and Denmark, comparable in size and strategic setting, through a topic fundamentally related to questions of national identity: the memory of WWII warfare, occupation, and liberation.

Project outcomes and research dissemination

In terms of academic output SoundTrak will produce two PhD theses, one edited volume, and a number of peer reviewed articles and will also host three workshops with external guests to discuss results. The project uses three additional channels of research dissemination: podcasts, an online data-platform, and radio programs.


The project is one of transnational collaboration and brings together two junior Danish scholars with a junior Taiwanese, a senior German, and a senior German-American scholar working on the project:

Ai Chung, PhD Fellow, Department of Global Studies: China Studies, Aarhus University

Andreas Steen, Associate Professor, Department of Global Studies: China Studies, Aarhus University

• Jacco Visser, Project Coordinator, Department of English, Aarhus University

Mikkel Weel Krammer-Haßler, PhD Fellow, Department of History and Classical Studies: History, Aarhus University

Sigrid Nielsen Saabye, Postdoc, Department of History and Classical Studies: History, Aarhus University

Wulf Kansteiner, Professor with special responsibilities, Department of History and Classical Studies: History, Aarhus University


September 2019 – December 2022


  The SoundTrak project is funded by The Velux Foundation.    

Port Efficiency and Public Private Capacity (PEPP)

Port Efficiency and Public Private Capacity (PEPP)

Principal Investigator: Annette Skovsted Hansen

Funding: 4,997,000 DKK from the Danish Foreign Ministry (FFU)

Period: January 2019-January 2022

Team members: George Acheampong (University of Ghana Business School), Jonas Nii Ayi Aryee (Regional Maritime University, Ghana), Torben Andersen (Business and Technology, AU), and Casper Andersen (History of Ideas, AU)

Project website: https://projects.au.dk/port-efficiency-and-public-private-capacity-in-ghana-pepp/



PEPP aims to
map and improve approaches to Capacity Development for the maritime sector in Ghana in order to enhance the potential of the maritime sector to drive Ghana’s economic growth in a sustainable manner. Engaging with the community at Tema Port and relevant theoretical literature, the PEPP team poses critical questions, share different viewpoints, and conduct research to address the concerns of the people who work in the port. The concerns include digital transformation, national content, labor, corruption, and, most recently, the reactions to the coronavirus (COVID-19) pandemic.

The research team represents different academic disciplines: history, anthropology, economics, and business.

One year into the project, the findings include the significance of berthing meetings in a time of digital transformation at the port, the implications of the 40 year history of the Ghanaian Black Star Shipping Line, and the untidy ties between legitimacy and efficiency.

Søborg Sø - et forsvundet kulturlandskab genopstår

I 2023-24 skal Søborg Sø i Nordsjælland genskabes efter at have været tørlagt i over 200 år.
Det giver en mulighed for gennem ny forskning at formidle et område, der er kendt for sine mange historiske kulturlevn.
Særlig det middelalderlige Søborg slot har spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien, men også fra de forhistoriske perioder er der en mængde fund fra søområdet.
Dette projekt under Nationalmuseet har til formål at kaste lys over Søborgs historie fra vikingetiden op til midten af 1500-tallet, hvor både borgen og købstaden opgives. Det skal gennemføres ved en kombination af historiske, arkæologiske og naturvidenskabelige analyser.

Deltagere i projektet: Vivian Etting https://natmus.dk/eksperter/vivian-etting/ (PI), Bjørn Poulsen http://pure.au.dk/portal/da/hisbp@hum.au.dk (deltager), m.fl.

Projektperiode: 1. januar 2020 til 24. oktober 2023. Projektet er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje, 2019.    

Middelalderens vejforløb i Danmark

En udforskning og digital kortlægning af vejforløb mellem købstæder i det danske rige i perioden ca. 1100-1650. Projektet udgør den danske del af et europæisk samarbejde med Europäische Hansemuseum i Lübeck som primus motor.

Projektet er støttet af Kulturministeriets forskningspulje og vil løbe fra 1. april 2019 til 29. februar 2020.

Lyden af hovedstaden

Storbyen har altid være larmende

Fortidens København var langt fra nogen stille by, men lydbilledet var mere varieret, og enkeltlyde skilte sig mere ud, end tilfældet er med nutidens summende trafikstøj. I de stille gader trængte skænderier, samtaler og knirkende skilte ind gennem vinduerne, mens byens travle strøg var præget af høje råb, skramlende hestevogne og vrinskende heste. Hvert kvarter havde sine egne lyde.

Markedsskrigeri på amagerkansk

”Markedsskrigeriet” er i dag næsten forstummet, men tidligere var såvel tonelejet som dialekterne en vigtig del af handelen på byens pladser. Dialekter fra Amager og Skovshoved blev holdt i live langt op i 1900-tallet, og enhver københavner vidste, at amagerkanerne dyrkede de bedste grøntsager og skovserkonerne solgte de friskeste fisk. Dialekten var på den måde et adelsmærke og adskilte sig fra høj- og lavkøbenhavnsk.

Nytænkende forskning

"Lyden af hovedstaden” er et nytænkende forskningsprojekt, der kombinerer studiet af fortidens lyduniverser med studiet af københavnske sprogfællesskaber og dialekter. Projektets gennemgående problemstilling er sprogets og lydens rolle i skabelsen af byens rum og fællesskaber fra middelalderen til i dag. ”Lyden af hovedstaden” består af fire forskningsprojekter og herudover et citizen science-projekt, en særudstilling samt en lydinstallation på Københavns Museum. 

Rekonstruktioner af fortidens lyd

Centralt i projektet er rekonstruktioner af udvalgte byrums historiske lyduniverser på baggrund af projektets resultater og museets samling af fotos, malerier og genstande. Rekonstruktionerne vil indgå i en særudstilling om lyd og sprog på Københavns Museum. Samtidigt vil citizen science-projektet inddrage unge i studiet af nutidens københavnske sprogudvikling.

“Vi forstår fortiden på en ny måde med udgangspunkt i lyd. Hermed får vi adgang til menneskeskæbner, som ellers ofte kan blive overset. Samtidig kan forskning og formidling af fortidens lyduniverser være med til at berige vores forståelse af lydens betydning for vores egen livskvalitet og oplevelse af den by, vi bor i. Jeg er særligt glad for, at projektet også inddrager unges indsigt i den måde, lyd og sprog former livet i København i dag” udtaler Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å).

“Det er et ambitiøst projekt, der vil tage museernes undersøgelser og brug af lyd til et nyt niveau. Mange museer bruger lyd som en del af museumsoplevelsen. Men med dette projekt går vi skridtet videre og genskaber fortidens lyd på baggrund af systematiske undersøgelser af erindringsmateriale og historiske kilder samt eksperimental arkæologi. Den nye viden om lyd gør, at publikum, når de forlader Københavns Museum, også får en forståelse for, hvordan betydningen af velkendte lyde og ord har ændret sig over tid” udtaler Museumschef ved Københavns Museum, Louise Jacobsen

Projektet er støttet af Velux Fonden med i alt 4.998.480 DKK og er et samarbejde mellem Københavns Museum, Center for Dialektforskning, Dansk Center for Byhistorie og Moesgaard Museum. Til projektet er desuden knyttet en international referencegruppe med eksperter i dialektforskning, sound studies og lyddesign.

Projektgruppen består af

Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør, ph.d., Københavns Museum (KM, projektleder)

Pia Quist, lektor, ph.d., Center for Dialektforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet (CfD)

Kasper H. Andersen, historiker, ph.d., Moesgaard Museum

Mikkel Thelle, centerleder, lektor, ph.d., Dansk Center for Byhistorie

Vivi Lena Andersen, museumsinspektør, ph.d., KM

Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, post.doc, CfD

Sidsel Kirk, leder af Skoletjenesten, KM

Regitze Lindø Westergaard, museumsinspektør, KM

Projektet vil munde ud i

En monografi om overgangen fra førmoderne til moderne lyduniverser og lyttekulturer i København ca. 1800-1920

Kortlægning af byens emotionelle geografier 1890-1920 ved hjælp af såkaldt mapping og distant reading

En række artikler om historiske københavnske lyduniverser

En række artikler om omegnsdialekternes kulturhistorie og langsomme forsvinden, ca. 1600-1950

Et citizen science-projekt, der genererer data og spørgsmål om nutidens dialekter og sprogbrug

Rekonstruktioner af lyd i udvalgte københavnske byrum, ca. 1400-1800

En særudstilling på Københavns Museum i 2022-23

En særlig lyd- og sproginstallation i det nye Københavns Museums trapperum

Entangled fluid cities

Projektet vil vise, hvordan der gennem det 20 århundrede er opbygget en kultur omkring vand, som blandt andet tager for givet at vi har brug for 2-300 liter vand i døgnet for at leve et normalt liv. Projektet foreslår, at denne kultur er opbygget gennem en række "vandregimer", og undersøger to sådanne regimer, der grundlæggende har skabt den moderne bys forhold til vand. De afgrænses til et "liberalt regime" og et "velfærdsregime", der dækker årtierne omkring 1900, henholdsvis omkring Anden Verdenskrig.

I undersøgelsen af disse regimer ser vi på samspillet mellem teknologier, herunder "mikroteknologier" på grænsen mellem hverdag og netværk (W.C, badekar, vaskemaskiner, svømmehaller); vi inddrager praksisser omkring vand i hjemmet og offentligt (badning, vask, vanding osv), og endelig de forestillinger og normer, som vand blev omdrejningspunkt for (renlighed, hygiejne, sundhed). Videre har projektet den hypotese, at vandkulturen gennem de forskellige hydroregimer påvirkede medborgerskab og social distinktion i byen, et forhold vi kalder materiel politik  

Deltagere i projektet:

Mikkel Thelle (PI) 

Mikkel Høghøj (deltager) 

Projektperiode: 1/9-2019 - 1/9-2022

Lutherdom og dansk samfundsudvikling

Kollektivt projekt støttet af FKK – Projektleder Nina Javette Koefoed

Reformationen bliver ofte enten fremstillet som en central historisk begivenhed for udviklingen af det danske demokrati og velfærdsstaten, eller fremhævet for sine autoritære, hierarkiske og konfliktskabende elementer. Projektet Lutherdom og dansk samfundsudvikling vil nuancere og uddybe forståelsen af Reformationens betydning for den danske samfundsudvikling ud fra centrale elementer i luthersk tænkning.

Projektets udgangspunkt er en undersøgelse af hvordan autoritet, socialt ansvar og pligt til lydighed forstås, anvendes, udvikles og bidrager til at skabe synkronisering på flere niveauer i samfundet. Husstanden, som hos Luther er den væsentligste samfundsenhed, er omdrejningspunktet for projektets undersøgelse af synkronisering af det danske samfund over tid med fokus på det 18. århundrede. Samtidig er spørgsmålet om omsorgen for de fattige, gamle og syge centralt, fordi det som samfundsfelt både blev løftet fra kirken til staten ved reformationen, og var influeret af Luthers arbejdsbegreb og hans forståelse af den nådige Gud.

Projektet spørger grundlæggende til i hvilket omfang de religiøse forståelseshorisonter, der blev skabt med reformationen, bidrog til at forme de forståelser af ansvar, ret og pligt, der var formative for det danske demokrati og velfærdsstaten.

Deltagere i projektet:
Koefoed, Nina Javette (Projektleder)
Holm, Bo Kristian (Deltager)
Harste, Gorm (Deltager)
Mathiasen Stopa, Sasja Emilie (Deltager)
Maria Nørby Pedersen (Deltager)

Projektperiode: 1/11-2016 - 31/10-2021

Den Nordiska hushållstaten – variationer på ett tema av Luther

Nordisk projekt finansieret af Riksbankens Julieumsfond – Projektledere Urban Claesson (Sverige) og Nina Koefoed (Danmark)

Dette svenskfinansierede projekt er en nordisk udvikling af det danske projekt Lutheranisme og dansk samfundsudvikling. Resultaterne og perspektiverne i det danske projekt omsættes her til et bredere nordisk materiale, og gør det dermed muligt at sammenligne de danske resultater med empiri fra, og tidligere forskning omkring, Sverige og Finland.

De nordiske lande indgik alle i det Lutherske Europa som formedes efter reformationen. Martin Luther løftede husholdet frem som det sted, hvor den kristne kaldelse skulle virkeliggøres, hvilket var i konflikt med den middelalderlige opfattelse om kaldet til et helligt liv i klostre. Husholdet blev dermed den overordnede organisationsform i samfundet på alle niveauer.

Dette projekt analyserer, hvordan dette skete, ved at fokusere på den tid da den lutherske teologi var et udgangspunkt i den stærke statsopbygning, som fandt sted i Danmark og Sverige i 1600-tallet. I dette århundrede formedes to parallelle lutherske stater i Norden, i hvilke husholdet havde en stærk position. Derfor har vi valgt at kalde dem ”husholdsstater”. I dette projekt sammenligner vi de to stater gennem en analyse af husholdets synkroniserende virkning på forskellige niveauer. I projektet stiller vi også spørgsmålstegn ved om de nordiske velfærdsstater er sene udtryk for denne lutherske husholdstanke.

Projektet har videre betydning, da det løfter den evangelisk-luthersk samfundsform frem i en dialog med den internationale forskning, som har været mere interesseret i den Calvinistiske protestantismes samfundsrolle. Gennem en systematisk komparation af to usædvanligt monokonfessionelle lutherske samfundstyper frilægges den lutherske arvs samfundsbetydning på en måde som ikke er bedrevet hidtil.  

Nordic model(s) in the global circulation of ideas, 1970-2020

The concept of a ’Nordic model’ has long been recognised, and plays an important role in shaping perceptions of the Nordic countries, internally and externally. The concept enjoyed a remarkable renaissance following the global financial crisis that began in 2008, and a decade later it continues to attract attention from various groups and individuals, including politicians on the left and the right in different parts of the world and within the Nordic region itself.

But what is the Nordic model and why does the Nordic region attract so much attention? Our project analyses how ‘Nordic models’ have been conceived, debated and used in different contexts over the last half century. When and where did the idea of a Nordic model emerge? What does the Nordic model mean in different contexts, and how have these meanings changed over time? Just how significant are the Nordic countries and the Nordic model?

In exploring these questions we also seek to address broader questions about the global circulation of ideas and models during the period 1970-2020, when challenges such as environmental degradation, poverty and inequality, racism and populism have altered power structures globally and in Norden. We do this by examining the idea of a Nordic model or models in three areas: North America; Western Europe; cases in the Global South. 

Four researchers are working on the project: 

Nordic Homicide from Past to Present: Explaining Stability and Change in Lethal Violence

The project aims to (a) create a digital dataset which enables compatible analyses of historical and modern homicide, and (b) conduct comparative analysis of contemporary homicide patterns in the Nordic countries.
Combining the analysis of contemporary and historical criminology, the resulting analysis will be groundbreaking for Nordic criminology as it harnesses digital humanities and social sciences to the study of violence.
The project will open new theoretical perspectives in the research of interpersonal violence in terms of explaining homicide booms and busts. Representing hard core historical and social science criminology, the project builds the fundamental knowledge base for violence prevention policies in Scandinavia.

Project team:  

  • Professor Janne Kivivuori (PI), Institute of Criminology and Legal Policy, University of Helsinki
  • Ms Guðbjörg S. Bergsdóttir, National commissioner of the Icelandic police
  • Dr Linda Ferrante, Norwegian Institute of Public Health
  • Dr Sven Granath, Swedish Police Authority
  • Mr Jónas Orri Jónasson, Reykjavik Metropolitan Police
  • Professor Petri Karonen, University of Jyväskylä. Dr Anu Koskivirta, University of Jyväskylä
  • Dr Martti Lehti, Institute of Criminology and Legal Policy, University of Helsinki
  • Professor Dag Lindström, University of Uppsala
  • Mr Mikkel Møller Okholm, Danish Ministry of Justice
  • Dr Jeppe Büchert Netterstrøm, University of Aarhus