Voices of the People er et digitaliserings- og transkriberingsprojekt, der har til formål at gøre enevældens supplikprotokoller (1699-1799) tilgængelige og søgbare. Dette muliggør bl.a. systematiske, digitale analyser af det omfattende tekstkorpus på omtrent 200.000 sider. Supplikprotokollernes indhold spænder bredt og et vigtigt delmål med projektets tilgængeliggørelse er derfor at belyse værdien af supplikprotokollerne som kilde til at forstå flere aspekter af 1700-tallets historie på tværs af alle samfundslag
The dream of bureaucracy is a life made easy by regulation and efficiency.
Yet we find ourselves surrounded by glitchy online portals, an exhausting mass of usernames and passwords, and electorates that seethe with anti-bureaucratic resentment (“Drain the Washington Swamp” or “blasted Brussels Eurocrats”).
Some ideologues have suggested we turn to medieval Scandinavia for a model of a bureaucracy-free society, particularly the so-called stateless society of the Icelandic Commonwealth (930-1262). Certainly, Viking enthusiasts and historians of state formation alike have operated from the not unreasonable position that the state was historically weak in medieval Scandinavia compared to, say, Angevin England or Capetian France. But history shows that when Scandinavian kingdoms had weak states, there was still plenty of bureaucracy generated by the private sphere. Indeed, medieval Scandinavians were as seduced yet aggravated by bureaucracy as us (albeit in different ways).
The project exposes this neglected history, and its implications for the theory and praxis of administration today. From the Kafkaesque in Icelandic sagas to Late Medieval Danish Peasants destroying paperwork, the Scandinavian past has surprising lessons for the study of bureaucracy.
Principal Investigator: Richard Cole
http://pure.au.dk/portal/da/richardcole@cas.au.dk
Postdoctoral Research Fellow: Pete Sandberg
http://pure.au.dk/portal/da/petesandberg@cas.au.dk
I 2023-24 skal Søborg Sø i Nordsjælland genskabes efter at have været tørlagt i over 200 år.
Det giver en mulighed for gennem ny forskning at formidle et område, der er kendt for sine mange historiske kulturlevn.
Særlig det middelalderlige Søborg slot har spillet en vigtig rolle i Danmarkshistorien, men også fra de forhistoriske perioder er der en mængde fund fra søområdet.
Dette projekt under Nationalmuseet har til formål at kaste lys over Søborgs historie fra vikingetiden op til midten af 1500-tallet, hvor både borgen og købstaden opgives. Det skal gennemføres ved en kombination af historiske, arkæologiske og naturvidenskabelige analyser.
Deltagere i projektet: Vivian Etting https://natmus.dk/eksperter/vivian-etting/ (PI), Bjørn Poulsen http://pure.au.dk/portal/da/hisbp@hum.au.dk (deltager), m.fl.
Projektperiode: 1. januar 2020 til 24. oktober 2024. Projektet er støttet af Kulturministeriets Forskningspulje, 2019.
Fortidens København var langt fra nogen stille by, men lydbilledet var mere varieret, og enkeltlyde skilte sig mere ud, end tilfældet er med nutidens summende trafikstøj. I de stille gader trængte skænderier, samtaler og knirkende skilte ind gennem vinduerne, mens byens travle strøg var præget af høje råb, skramlende hestevogne og vrinskende heste. Hvert kvarter havde sine egne lyde.
”Markedsskrigeriet” er i dag næsten forstummet, men tidligere var såvel tonelejet som dialekterne en vigtig del af handelen på byens pladser. Dialekter fra Amager og Skovshoved blev holdt i live langt op i 1900-tallet, og enhver københavner vidste, at amagerkanerne dyrkede de bedste grøntsager og skovserkonerne solgte de friskeste fisk. Dialekten var på den måde et adelsmærke og adskilte sig fra høj- og lavkøbenhavnsk.
"Lyden af hovedstaden” er et nytænkende forskningsprojekt, der kombinerer studiet af fortidens lyduniverser med studiet af københavnske sprogfællesskaber og dialekter. Projektets gennemgående problemstilling er sprogets og lydens rolle i skabelsen af byens rum og fællesskaber fra middelalderen til i dag. ”Lyden af hovedstaden” består af fire forskningsprojekter og herudover et citizen science-projekt, en særudstilling samt en lydinstallation på Københavns Museum.
Centralt i projektet er rekonstruktioner af udvalgte byrums historiske lyduniverser på baggrund af projektets resultater og museets samling af fotos, malerier og genstande. Rekonstruktionerne vil indgå i en særudstilling om lyd og sprog på Københavns Museum. Samtidigt vil citizen science-projektet inddrage unge i studiet af nutidens københavnske sprogudvikling.
“Vi forstår fortiden på en ny måde med udgangspunkt i lyd. Hermed får vi adgang til menneskeskæbner, som ellers ofte kan blive overset. Samtidig kan forskning og formidling af fortidens lyduniverser være med til at berige vores forståelse af lydens betydning for vores egen livskvalitet og oplevelse af den by, vi bor i. Jeg er særligt glad for, at projektet også inddrager unges indsigt i den måde, lyd og sprog former livet i København i dag” udtaler Københavns kultur- og fritidsborgmester, Franciska Rosenkilde (Å).
“Det er et ambitiøst projekt, der vil tage museernes undersøgelser og brug af lyd til et nyt niveau. Mange museer bruger lyd som en del af museumsoplevelsen. Men med dette projekt går vi skridtet videre og genskaber fortidens lyd på baggrund af systematiske undersøgelser af erindringsmateriale og historiske kilder samt eksperimental arkæologi. Den nye viden om lyd gør, at publikum, når de forlader Københavns Museum, også får en forståelse for, hvordan betydningen af velkendte lyde og ord har ændret sig over tid” udtaler Museumschef ved Københavns Museum, Louise Jacobsen
Projektet er støttet af Velux Fonden med i alt 4.998.480 DKK og er et samarbejde mellem Københavns Museum, Center for Dialektforskning, Dansk Center for Byhistorie og Moesgaard Museum. Til projektet er desuden knyttet en international referencegruppe med eksperter i dialektforskning, sound studies og lyddesign.
Jakob Ingemann Parby, museumsinspektør, ph.d., Københavns Museum (KM, projektleder)
Pia Quist, lektor, ph.d., Center for Dialektforskning, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet (CfD)
Kasper H. Andersen, historiker, ph.d., Moesgaard Museum
Mikkel Thelle, centerleder, lektor, ph.d., Dansk Center for Byhistorie
Vivi Lena Andersen, museumsinspektør, ph.d., KM
Bjarne Simmelkjær Sandgaard Hansen, post.doc, CfD
Sidsel Kirk, leder af Skoletjenesten, KM
Regitze Lindø Westergaard, museumsinspektør, KM
En monografi om overgangen fra førmoderne til moderne lyduniverser og lyttekulturer i København ca. 1800-1920
Kortlægning af byens emotionelle geografier 1890-1920 ved hjælp af såkaldt mapping og distant reading
En række artikler om historiske københavnske lyduniverser
En række artikler om omegnsdialekternes kulturhistorie og langsomme forsvinden, ca. 1600-1950
Et citizen science-projekt, der genererer data og spørgsmål om nutidens dialekter og sprogbrug
Rekonstruktioner af lyd i udvalgte københavnske byrum, ca. 1400-1800
En særudstilling på Københavns Museum i 2022-23
En særlig lyd- og sproginstallation i det nye Københavns Museums trapperum
Nordisk projekt finansieret af Riksbankens Julieumsfond – Projektledere Urban Claesson (Sverige) og Nina Koefoed (Danmark)
Dette svenskfinansierede projekt er en nordisk udvikling af det danske projekt Lutheranisme og dansk samfundsudvikling. Resultaterne og perspektiverne i det danske projekt omsættes her til et bredere nordisk materiale, og gør det dermed muligt at sammenligne de danske resultater med empiri fra, og tidligere forskning omkring, Sverige og Finland.
De nordiske lande indgik alle i det Lutherske Europa som formedes efter reformationen. Martin Luther løftede husholdet frem som det sted, hvor den kristne kaldelse skulle virkeliggøres, hvilket var i konflikt med den middelalderlige opfattelse om kaldet til et helligt liv i klostre. Husholdet blev dermed den overordnede organisationsform i samfundet på alle niveauer.
Dette projekt analyserer, hvordan dette skete, ved at fokusere på den tid da den lutherske teologi var et udgangspunkt i den stærke statsopbygning, som fandt sted i Danmark og Sverige i 1600-tallet. I dette århundrede formedes to parallelle lutherske stater i Norden, i hvilke husholdet havde en stærk position. Derfor har vi valgt at kalde dem ”husholdsstater”. I dette projekt sammenligner vi de to stater gennem en analyse af husholdets synkroniserende virkning på forskellige niveauer. I projektet stiller vi også spørgsmålstegn ved om de nordiske velfærdsstater er sene udtryk for denne lutherske husholdstanke.
Projektet har videre betydning, da det løfter den evangelisk-luthersk samfundsform frem i en dialog med den internationale forskning, som har været mere interesseret i den Calvinistiske protestantismes samfundsrolle. Gennem en systematisk komparation af to usædvanligt monokonfessionelle lutherske samfundstyper frilægges den lutherske arvs samfundsbetydning på en måde som ikke er bedrevet hidtil.
The concept of a ’Nordic model’ has long been recognised, and plays an important role in shaping perceptions of the Nordic countries, internally and externally. The concept enjoyed a remarkable renaissance following the global financial crisis that began in 2008, and a decade later it continues to attract attention from various groups and individuals, including politicians on the left and the right in different parts of the world and within the Nordic region itself.
But what is the Nordic model and why does the Nordic region attract so much attention? Our project analyses how ‘Nordic models’ have been conceived, debated and used in different contexts over the last half century. When and where did the idea of a Nordic model emerge? What does the Nordic model mean in different contexts, and how have these meanings changed over time? Just how significant are the Nordic countries and the Nordic model?
In exploring these questions we also seek to address broader questions about the global circulation of ideas and models during the period 1970-2020, when challenges such as environmental degradation, poverty and inequality, racism and populism have altered power structures globally and in Norden. We do this by examining the idea of a Nordic model or models in three areas: North America; Western Europe; cases in the Global South.
Four researchers are working on the project:
