Danskernes genetik og kulturarv stammer til dels fra et folk, der migrerede fra området omkring det nuværende Ukraine og ind i Europa.

Sådan lyder en af konklusionerne på et stort projekt, som for nylig er publiceret i en serie artikler i tidsskriftet Nature. Lektor i arkæologi ved Institut for Kultur og Samfund Niels Nørkjær Johannsen har bidraget til projektet i samarbejde med genetikere og arkæologer fra andre universiteter.

Gennem nye og forbedrede analyser af 1600 forhistoriske genomer har forskerne fundet ud af, hvem migranterne var, som ankom til det nuværende Danmark for knap 5000 år siden. Det viste sig at være et folk, som arkæologerne kalder de snorekeramiske grupper.

Øst og vest blander sig

Det halvnomadiske folk snorekeramikerne blev til i en tid, hvor der gik en usynlig linje mellem øst og vest, The Great Divide, ned langs østgrænsen af det nuværende Europa fra de Baltiske lande ved Østersøen i nord til Sortehavet i syd. I øst var man jæger-samlere, og i vest var man agerbrugere. Man har længe vidst gennem arkæologiske fund, at kulturerne var forskellige, men analysen af genomerne viste, at man også genetisk var adskilt.

”Det vi kan se ud fra både nye og forbedrede data er, at i flere årtusinder frem til ca. 3000 f.v.t. gik der en skillelinje fra de baltiske lande til den vestlige del af Sortehavet. Befolkningerne i det vi kalder Europa i dag og øst for skillelinjen var mere eller mindre adskilt fra hinanden. Der var ikke særlig meget kulturel eller demografisk udveksling.” pointerer Niels Nørkjær Johannsen. 

Det gør de snorekeramiske grupper, som har fået deres navn efter den måde, de dekorerede keramik på, endnu mere interessante. Med dem skete der noget radikalt nyt.

”Omkring 3000 f.v.t. begynder steppegrupper og bondesamfund i det nuværende Ukraine og sydvestlige Rusland at blande sig kulturelt og genetisk. Den blanding bliver en ny kultur og en ny befolkning, som vi refererer til som de snorekeramiske grupper. De kombinerer steppetrækkene med de europæiske bønder. Det bliver til en migrantkultur, som spreder sig og vandrer ind i Central- og Nordeuropa,” forklarer Niels Nørkjær Johannsen, der har været tovholder på netop den del af projektet:

”Før det her studie havde vi meget lidt viden om, hvordan den her befolkning opstod. Det var uklart genetisk og kulturelt. Det er vi blevet meget klogere på.”

Blandingskultur gjorde integrationen lettere

Vores viden om, at de snorekeramiske grupper opstod som en blanding af to kulturer, hjælper os samtidig til at forstå, hvorfor deres senere migration til Europa nogle steder forløb fredeligt og andre steder førte til konflikt, mener Niels Nørkjær Johannsen.

”I nogle regioner udspiller der sig et integrationsscenarie, og i andre regioner er det meget mere konfliktfyldt. Det her med at forstå, hvorfor der sker det ene eller andet har vi nu et meget bedre grundlag for,” siger Niels Nørkjær Johannsen.

”Grunden til, at de spreder sig med så stor succes, er formentlig, at de både genetisk og kulturelt udgjorde en blanding mellem øst og vest. De har både de nye og fremmede steppetræk og noget velkendt og kompatibelt med sig. Der er en parallel til nutidige samfund, hvor der er meget forskellige konsekvenser af migration alt efter, hvem der migrerer hvorhen. I nogle tilfælde er det svært og i andre tilfælde relativt problemløst, fortæller Niels Nørkjær Johannsen og kommer med et eksempel fra Jylland:

”Udfaldet i det 3. årtusinde f.v.t. kom an på, hvad der var i forvejen, kulturelt og befolkningsmæssigt. I det nordlige Jylland var det mest et integrationsscenarie, hvor folk allerede tilhører den samme neolitiske gruppe, der blandede sig med steppefolkene i det nuværende Ukraine, mens man i det sydlige Jylland i højere grad holder sig fra hinanden. Videnskabeligt går vi fra en meget diffus forståelse til at kunne forstå de konkrete historier, der udspiller sig i forskellige regioner.”  

”På det mere overordnede niveau er det jo en interessant konklusion, at vi alle sammen er et blandingsprodukt af en hel serie af omvæltninger og migrationer. I vores genetik kan du se de første jæger-samlere af vores art, Homo sapiens, i Europa. Du kan også se de første bønder fra Anatolien, der breder sig fra Mellemøsten og op til os. Og du kan se de her steppefolk fra for 5000 år siden. Det kan alt sammen ses i vores arvemasser,” fortæller Niels Nørkjær Johannsen.

Biostatistisk metode bag resultaterne  

Bag de forskningsmæssige resultater ligger bl.a. en forbedret metode til analyse af genomer, forklarer Niels Nørkjær Johannsen.

Imputation hedder metoden på engelsk, som betjener sig af en ny, meget potent biostatistisk model. En model, der kan forudsige og lukke huller i dårligt bevarede data, hvor materialet og dermed det forhistoriske DNA ikke er tilstrækkeligt velbevaret. Modellen kan tage udgangspunkt i et meget stort antal velbelyste genomer fra både forhistoriske og nulevende mennesker og på den måde forbedre kvaliteten på de forhistoriske genomiske data markant.

Niels Nørkjær Johannsen er glad for, at metoden kan bidrage til at besvare forskernes spørgsmål, men lige så vigtigt er det, hvilke nye spørgsmål forskningsresultaterne er med til at stille, mener han.

”Det spændende er, at de besvarer en masse spørgsmål, men samtidig stiller andre spørgsmål og opkvalificerer dem, så de bliver skarpere. Resultaterne er lige så betydningsfulde gennem de nye spørgsmål, de stiller, som gennem de svar, de giver” siger Niels Nørkjær Johannsen.

Bag om forskningsresultatet

Links til de videnskabelige artikler: 

Population genomics of post-glacial western Eurasia 
https://www.nature.com/articles/s41586-023-06865-0

100 ancient genomes show repeated population turnovers in Neolithic Denmark 
https://www.nature.com/articles/s41586-023-06862-3

Imputation of ancient human genomes
https://www.nature.com/articles/s41467-023-39202-0

Studietype: 
Arkæogenetik

Eksterne samarbejdspartnere:
Større internationalt konsortium – se artiklerne

Finansiering
Lundbeckfonden, Riksbankens Jubileumsfond, AUFF m.fl.

For yderligere informationer:

Lektor Niels Nørkjær Johannsen 
Mail: nnj@cas.au.dk
Telefon: +4528158792