Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Arts-forsker står bag undersøgelse af dyrelivets udfordringer ved udbredelsen af hegn i Afrika

Sammen med forskere fra Natural Sciences på Aarhus Universitet har lektor Mette Løvschal fra Arts undersøgt konsekvenserne af den stigende brug af hegn, som truer med at ødelægge unikke økosystemer i Østafrika. Deres resultater er netop blevet offentliggjort i det anerkendte tidsskrift Scientific Reports.

Lektor Mette Løvschal fra Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Arts.

Hvordan påvirker det dyrelivet, når grænsedragninger på det østafrikanske landkort i stigende grad bliver omdannet til fysiske hegn?

Det er omdrejningspunktet i en ny forskningsartikel, der netop er blevet offentliggjort i det prestigefyldte tidsskrift Scientific Reports, udgivet af Nature, og som lektor ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Arts, Mette Løvschal, er hovedforfatter til.

Sammen med to forskningskolleger fra Institut for Biologi på Aarhus Universitet, Jens-Christian Svenning og Maria Nørmark, samt en lokal forsker i Kenya, Jake Wall, har hun undersøgt omfanget af de mange indhegninger, der breder sig i det kenyanske naturområde Greater Mara, hvor store dyrevandringer hvert år finder sted. Heriblandt den berømte Mara-Serengeti-migration, som sender cirka 1,3 millioner gnuer og hundredtusinder af zebraer og gazeller på vandring efter vand og føde.

Dyrene er helt konkret afhængige af at kunne bevæge sig rundt i det vidtstrakte savannelandskab i Greater Mara – et område på størrelse med Sjælland – men områdets naturlige økosystem bliver brudt af den lokale befolkning, som bruger hegnene til at beskytte deres egne jordlodder med.

Mette Løvschal forklarer:

”For bare ti år siden var hegnene fåtallige, og går vi endnu længere tilbage, var hegn næsten udelukkende forbundet til de større byer i udkanten af området. Nu begynder de at afspærre for store dyremigrationer, og de spreder sig ekstremt hurtigt hen over tidligere uindhegnet og fællesejet savanne og græsningsjord,” siger lektoren.

Forstærket indhegningsproces

I studiet har hun og forskerteamet anvendt højopløsningssatellitbilleder af naturområdet fra 1980’erne og frem til i dag, ligesom optællinger på landjorden også indgår i projektet for at kunne kortlægge udbredelsen af hegn. Herigennem har de blandt andet gjort en særlig opdagelse ved konsekvenserne af indhegningen i Greater Mara.

”En af de måder, man forsøger at bremse hegnene på, er ved at oprette de såkaldte ’conservancies’, som er en art naturreservater, inden for hvilke man ikke må opsætte hegn. ’Conservancies’ har på flere måder en rigtig positiv effekt på indhegningerne, der er 740 procent flere i de formelt ubeskyttede områder. Vores studie peger imidlertid på, at der er en generel stigning i antallet af hegn, som nu dækker 19 procent af området. Modsat hensigten kan ’conservancies’ faktisk være med til at forstærke indhegningsprocesserne,” forklarer Mette Løvschal.

Et globalt problem

Hun håber, deres forskningsresultater kan bidrage til vigtig viden om, hvordan man sikrer fremtiden for et af klodens mest unikke økosystemer, hvis udvikling og udfordringer også gør sig gældende andre steder i verden.

”Det giver befolkningen i Mara et redskab til at tage beslutninger i forhold til jordens brug og fordeling, men også at forholde sig til den historiske baggrund for disse hegn, der fulgte i kølvandet på afkolonialiseringen af Kenya," siger Mette Løvschal.

"Studiet taler samtidig ind i hegnsproblematikker over hele verden, hvor der opstår store konflikter mellem tidligere fællesejede jorder og privatisering, som for eksempel i Amazonas, Australien og i Mongoliet," tilføjer lektoren.

Et dybere indblik i holdets forskning kan findes i den netop publicerede artikel i Scientific Reports, hvor man også finder forskellige kort over udviklingen af de mange indhegninger i Greater Mara: 

https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7


Bag om forskningsresultatet


Studietype:
GIS-baseret kortlægning af satellit-kortlægninger af hegn.

Eksterne samarbejdspartnere:
Maasai Mara Science and Development Initiative.

Ekstern finansiering:
Interacting Minds Centre (IMC), European Research Council (ERC), Villum Fonden.

Link til videnskabelig artikel:
https://www.nature.com/articles/s41598-022-15132-7

Kontakt:
Mette Løvschal, lektor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
E-mail: lovschal@cas.au.dk
Telefon: +45 2288 9205