Aarhus Universitets segl

Forsker: Unikt økosystem i Østafrika trues af kollaps

”Greater Mara” er et 668.500 hektar stort naturområde i det sydvestlige Kenya med et helt unikt dyreliv og hjemsted for den berømte Masai-stamme. Ny forskning viser nu, at området er alvorligt truet af menneskeskabte ændringer, og at indhegninger skyder op i et hidtil uset omfang og med stor hastighed.

Foto: Mette Lovschal (privat).

De fleste har måske hørt om ”Maasai Mara National Reserve” - et berømt naturreservat i Kenya opkaldt efter de oprindelige beboere i området (Masaierne). Mod syd hænger området sammen med Serengeti-sletten, der er kendt for de store dyrevandringer på grænsen mellem Kenya og Tanzania, hvor omkring to millioner dyr migrerer efter vand og nyt græs hvert år. Maasai Mara National Reserve udgør imidlertid kun en brøkdel af det såkaldte ”Greater Mara økosystem”, som er et 668.500 hektar stort naturområde, der ifølge ny forskning er stærkt truet af en tiltagende indhegning i området.

-Ved at sammenligne en række satellitbilleder fra 1985 til 2016 har vi kunnet påvise, at der i løbet af de seneste bare to år er sket en markant stigning i antallet af hegn over stort set hele Greater Mara. Situationen er så alvorlig, at det, uden alvorlige indgreb, vil føre til et sammenbrud af det unikke økosystem i meget nær fremtid, fortæller adjunkt Mette Løvschal fra Aarhus Universitet, der netop har publiceret en artikel om resultatet i det anerkendte videnskabelige tidsskrift, Natures open-access udgave Scientific Reports.

Der er adskillige arkæologiske og historiske eksempler på, at lignende indhegninger har ført til stort set totale udparcelleringer af landskabet, fortæller Mette Løvschal. Dét skete for eksempel i Nordeuropa for omtrent 2500 år siden. Når sådanne indhegninger når en vis volumen, er de meget vanskelige at bremse igen. På den måde har vi brugt viden om, hvordan mennesker indrettede landskabet i jernalderen til at undersøge, hvordan lignende processer ser ud til at udvikle sig nu og her.

Stigende indhegning kan føre til et sammenbrud

Selv om indhegningerne sættes op blandt andet for at sikre sig imod tørkeperioder, så har de en række utilsigtede og alvorlige konsekvenser, fortæller hun:

-Processen truer de store migrationer af for eksempel gnuer og elefanter og kan forhindre dyrenes adgang til vitale ressourcer som vandforsyning. De er samtidig en del af en udvikling, hvor mange Masaier lige nu opgiver deres traditionelle nomadiske livsstil og bliver boende det samme sted.

Peder Klith Bøcher fra Bioscience på Aarhus Universitet har stået for kortlægningen af alle hegnene i Greater Mara. Han fortæller, at der i perioden fra 1985 til 2010 stort set ikke er nogen hegn i området, andre end dem, Masaierne bringer deres kvæg ind i om natten. Det vi kan se er, at der i perioden 2010-2014 har været en langsom progression af hegn, men inden for de sidste to år er etablering af hegn sket i et hidtil uset omfang, og områder af den tidligere åbne savanne er blevet væsentligt indskrænket.

Sikre langsigtet bæredygtig udvikling

Spørgsmålet er så, hvordan man sikrer en bæredygtig arealforvaltning i området.

-Der er ikke umiddelbart nogen simpel strategi. Håbet er, at vores resultater kan danne grobund for yderligere videnskabelige undersøgelser og konkrete tiltag, der blandt andet indebærer endnu mere geografisk avancerede data og et bedre overblik og en bedre forståelse af de menneskelige incitamenter og omkostninger med henblik på en ændret hegnspraksis i det unikke naturområde, fortæller Mette Løvschal.


Fakta

”Fencing bodes a rapid collapse of the unique Greater Mara ecosystem” er netop publiceret i Scientific Reports. Bag forskningsresultatet står et tværvidenskabeligt team med forskere fra bioscience og arkæologi på henholdsvis Science and Technology og Faculty of Arts på Aarhus Universitet samt universiteter i Kenya.

  • Jens-Christian Svenning, professor på Bioscience, Aarhus Universitet.
  • Peder Klith Bøcher, GIS-koordinator på Bioscience, Aarhus Universitet
  • Jeppe Pilgaard, cand. mag. fra Bioscience, Aarhus Universitet
  • Irene Amoke, Kenya Wildlife Trust og Maasai Mara Wildlife Conservancies Association
  • Alice Odingo, University of Nairobi
  • Aggrey Thuo, Maasai Mara University

Forskningsprojektet er en del af det såkaldte MMSDI-projekt - Maasai Mara Science and Development Initiative.

Mette Løvschal har været projektleder og er hovedforfatter på artiklen. Til daglig undersøger hun, hvorfor indhegninger opstår og spreder sig i Nordvesteuropa i forhistorien, og hvilke konsekvenser de får i et langtidsperspektiv.


Yderligere information

Foto: Jesper Rais, AU foto.

Mette Løvschal – ph.d. adjunkt
Aarhus Universitet
Institut for Kultur og Samfund

Afdelingen for Arkæologi /

Interacting Minds Center
Mail: lovschal@cas.au.dk
Tlf: +45 87162174