Hvad forsker du i – og på hvilken måde har du beskæftiget dig med påsken i din forskning? 
-Jeg har altid været interesseret i, hvordan mennesker skaber mening gennem kulturelle fortællinger, og hvordan disse fortællinger forandrer sig gennem historien. Det er derfor, jeg synes, religion er et spændende felt. Religion er en af de helt grundlæggende måder at sætte en ramme omkring tilværelsen på.

Min forskning handler især om kristendommen og Folkekirken i Danmark. Jeg synes, påsken er særlig interessant, fordi den både åbner for historiske perspektiver - for eksempel forbindelserne mellem jødedom og kristendom – og samtidig viser, hvordan gamle traditioner hele tiden ændrer sig. På den måde giver påsken et indblik i, hvad religion og tradition betyder for mennesker i dag.

Hvorfor fejrer man påske i en kristen tradition?
-Helt grundlæggende markerer de kristnes påske fortællingen om, at Jesus døde og opstod - og dermed trådte frem som Messias, frelseren. Samtidig bygger de kristne traditioner videre på elementer fra den jødiske påskefejring, som er rammen omkring fortællingerne i de dele af Det Nye Testamente, hvor der fortælles om Jesus’ sidste påske i Jerusalem. Det sidste måltid, der fortælles om mellem Jesus og disciplene, er et jødisk påskemåltid.

Den kristne markering af påsken er altså helt grundlæggende også kernebudskabet i kristendommen – at Jesus er Kristus og frelseren. Alle de forskellige elementer i fortællingen - at Jesus bliver korsfæstet, begravet og opstår, - genfortælles hvert år i påskegudstjenesterne i kirkerne.

Hvordan blev påsken til noget, vi forbinder med påskefrokost, æggejagt og pynt – og ikke kun med frelse og opstandelse?
-I Danmark er påsken tæt knyttet sammen med foråret. Det er her, væksten sætter ind i naturen, og alting begynder at springe ud. Der er gule blomster og lam på markerne. Der er en række af de symboler, vi bruger i påsken, som derfor naturligt både henviser til forårets komme, frugtbarhed og nye begyndelser i naturen og som samtidigt trækker tråde til det kristne symbolunivers. Lammet er et af de helt centrale eksempler på dette. Lammet spiller en rolle både i den jødiske påskefejring og i den kristne, hvor lammet bliver symbolet på Jesus.

Danmark er et land, hvor de kristne traditioner er tæt forbundet både med det officielle samfund og med de traditioner, som er forankret i familietraditioner. Der flages på halv fra officielle flagstænger Langfredag, fordi det er den dag, Jesus døde, ifølge kristendommen. Og vores feriekalender er styret af helligdage, som falder forskelligt hvert år, fordi de er afhængige af månekalenderen. Samtidigt er det markeringen af foråret - lyset vender stærkere og stærkere tilbage. Og den lange ferie, når foråret kommer, er nok også med til at gøre påskeferien til ramme omkring familiefrokoster og aktiviteter.

Har påsken historisk været markeret på andre måder i Danmark?
-Der har været mange forskellige ændringer i de traditioner, som forbindes med påsken i Danmark. Mange af de traditioner, som var forbundet med livet på landet, er forsvundet. Et andet element, der er forsvundet, handler om Langfredag. Tidligere skulle restauranter og forlystelser holde lukket denne dag – det er først meget sent, at lukkeloven liberaliseres så meget, at den traditionelle kobling også her ophæves. Værtshusene behøver ikke holde lukket, når kirkerne er åbne, og der er ikke en stærk markering af stilheden på Langfredag længere. Dette kan man se som et klart eksempel på hvad sekularisering betyder på samfundsniveau. At selvom der holdes fast i en række strukturer og symboler, så er det ikke den religiøse logik som bestemmer, men i stedet en samfundsmæssig prioritering af for eksempel handelslivet.

Hvad fortæller påskefejringen os om religion i Danmark i dag?
-Påsken viser, hvordan der stadig er tætte forbindelser mellem kristendommens historie og udvikling i Danmark - og det danske samfund og dets kulturelle fortællinger i dag. Men også at disse forbindelser hele tiden genforhandles og nyfortolkes i det, man kalder ’lived religion’ eller ’levet religion’, og fordi samfundet ændrer sig.

Et godt eksempel på, at strukturer og symboler kan fastholdes, mens der samtidigt sker en stor ændring i betydning, er Folkekirken. Folkekirken er fortsat ramme omkring flertallet af danskernes store livsritualer som dåb, konfirmation, bryllupper og begravelser. Samtidig er det kun få, der går i kirke hver søndag og få, der tror personligt på frelse fra synd gennem Jesu død og opstandelse.

Alligevel er årets gang fortsat præget af traditioner og begivenheder, som for mange trækker på den kristne kulturarv - ofte i tæt samspil med familiers egne traditioner, og det, der giver mening for moderne mennesker i dag.

---

Kontakt
Marie Vejrup Nielsen, institutleder
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: mvn@cas.au.dk
Telefon: 9350 8852

Vid mere:
Læs mere om projektet: Religion - levende kulturarv