Fremtidens humaniora: Data og kunstig intelligens åbner nye muligheder
Med udbredelsen af kunstig intelligens står vi overfor både etiske udfordringer og nye muligheder. Ifølge Kristoffer Laigaard Nielbo, professor og centerleder ved Center for Humanities Computing, giver teknologien humanistisk forskning helt nye muligheder, hvor data i hidtil uset skala kan bruges til at forstå vores fælles historie og kultur.
Ny bevilling skubber udviklingen af danske sprogmodeller fremad
CHC er også involveret i arbejdet med Danish Foundation Models - et samarbejdsprojekt, der udvikler avancerede sprogmodeller specifikt til dansk. Projektet er drevet af Alexandra Instituttet, Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Sammen arbejder de på at skabe modeller, der understøtter det danske sprog og kultur, og som kan anvendes bredt i både den offentlige og private sektor.
Danish Foundation Models har et omfattende partnerskab med Dansk Sprogmodel Konsortium, der inkluderer både offentlige og private aktører. Blandt deltagerne er Aarhus Kommune, ATP, Falck, Salling Group, Topdanmark og Visma Enterprise.
Aftalepartierne bag forskningsreserven har netop bevilget 10 millioner kroner til forskning og innovation i de danske sprogmodeller baseret på generativ kunstig intelligens.
Læs mere om Center for Humanities Computing
Center for Humanities Computing (CHC) ligger i Nobelparken på Aarhus Universitet og ledes af professor Kristoffer Laigaard Nielbo. Centeret er både en forsknings- og udviklingsenhed, der understøtter humanistiske forskningsprojekter ved hjælp af dataanalyse, maskinlæring og kunstig intelligens. Centeret åbnede i 2019 som led i Faculty of Arts ‘ strategiske satsning på anvendelse af digitale og computationale metoder inden for humaniora. Den hastighed og præcision, som AI muliggør, har ikke gjort centeret mindre relevant siden åbningen. Evnen til at analysere enorme datamængder på kort tid og identificere mønstre giver humanistisk forskning en hidtil uset mulighed for at forstå komplekse kulturelle processer i en verden, der konstant forandrer sig.
"Humaniora besidder et stort vækstpotentiale, ikke mindst hvis vi kan bidrage til at kontekstualisere og berige datasæt samt anvende vores viden om menneskers kultur og erfaring til at forbedre disse teknologier," fortæller Kristoffer Laigaard Nielbo.
Med den enorme vækst i digitale data åbner der, ifølge ham, nye muligheder for humaniora. Data, der måske tidligere kunne virke uoverskuelige, kan nu bruges til at få en dybere forståelse af alt fra fortidens kultur til nutidens sociale mønstre.
”Vi er vidne til en eksponentiel vækst i digitale data, der er uden fortilfælde. Hvis vi behandler disse data med den samme videnskabelige strenghed, som vi almindeligvis lægger for dagen, tilbyder de - som indmad i en række databaserede teknologier - unikke ressourcer til opnåelse af ny og mere nuanceret viden om menneskets fortid - og fremtid inden for en lang række områder,” forklarer han.
Fra bestseller-litteratur til medieforståelse
Der er mange eksempler på, hvordan ny viden er vokset frem hos CHC. De har blandt andet anvendt kunstig intelligens til at analysere store datamængder for derigennem at identificere, hvad der kendetegner bestseller-litteratur. De kan ligeledes med udgangspunkt i analyse af store datasæt sige noget om, hvordan naturkatastrofer eller kulturelle katastrofer som for eksempel krig påvirker medier. Men en vigtig del af CHC´s arbejde består også i at udvikle teknologier og metoder, der gør det muligt for humanistiske forskere at arbejde med store datasæt uden nødvendigvis at være eksperter i programmering eller avanceret teknologi.
“Ved at udvikle åbne datavidenskabelige og sprogteknologiske redskaber og etablere infrastruktur til beregning og datalagring, gør vi humaniora i stand til at benytte beregningsbaserede metoder uden en dyb teknologisk forståelse,” forklarer Kristoffer Laigaard Nielbo og uddyber:
”Vores ønske med centeret er at fremme en forskningskultur, der omfavner digitale teknologier, så forskere kan skabe nye indsigter, der supplerer traditionelle metoder. Vores arbejde med naturlig sprogbehandling (NLP) - et felt inden for AI og datalogi, der hjælper computere med at forstå, tolke og generere menneskeligt sprog - og vores arbejde med kvantitative metoder, viser, hvordan interdisciplinaritet kan blive en uundværlig del af humanistisk forskning.”
På den måde tegnes konturerne også af et humaniora, der ikke kun bruger teknologi, men også udvikler teknologi og tilpasser den til humanistiske problemstillinger. En forsmag på de nye forskningsbidrag kan man blandt andet opleve til den kommende konference Computational Humanities Research. Konferencen afholdes for første gang nogensinde i Skandinavien og løber af stabelen den 4.-6. december. På konferencen i Aarhus præsenteres forskning, der kombinerer computervidenskab med humanistiske studier. I forbindelse med konferencen lanceres også et nyt videnskabeligt tidsskrift Computational Humanities Reasearch.
Kristoffer Laigaard Nielbo
Center for Humanities Computing
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: kln@cas.au.dk
Mobil: +45 2683 2608