Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Institutleder Bjarke Paarup takker af

"Det har været udfordrende og spændende,” siger Bjarke Paarup om de ti år, han har stået i spidsen for Institut for Kultur og Samfund som institutleder. Den 31. marts takker han af og giver stafetten videre. Tilbage står en velfungerende organisation, engagerede medarbejdere og meget stærke forskningsmiljøer med stor aktivitet. Men det hele startede lidt anderledes.

Institut for Kultur og Samfund blev oprettet i 2011. Det nye institut samlede enheder fra Institut for Antropologi, Arkæologi og Lingvistik (AAL), Institut for Historie og Områdestudier, Institut for Filosofi & Idehistorie, Institut for Sprog, Litteratur & Kultur samt Det Teologiske Fakultet. I spidsen for etableringen af det nye institut blev Bjarke Paarup udpeget. Med sig havde han mange års ledelseserfaring både som tidligere institutleder på AAL og som afdelingsleder på Antropologi, men opgaven var nu anderledes, da alt skulle bygges op på ny.

”Der var to ting, der skulle ske. Det første var, at der skulle bygges en organisation op. Det var sådan en praktisk og konkret opgave. Det andet nok så vigtige var, at der skulle etableres tillid hos medarbejderne i forhold til det nye institut,” fortæller Bjarke Paarup efterfulgt af en kort pause, inden han fortsætter: ”Den tillid var der bestemt ikke hos alle i starten.”

Og måske typisk for ham, tillægger han ikke sig selv æren for, at de to ting, og mere til, er lykkedes. Han bruger snarere betegnelsen ”vi” end ”jeg” og nævner i flæng de mange ”gode og dygtige medarbejdere”, han startede med at ansætte ved sin tiltrædelse som institutleder. ”Kernemedarbejdere” omtaler han dem som og noterer med glæde, at selv om en enkelt fornylig er gået på pension, nogle få konsulenter naturligt nok med tiden har søgt nye udfordringer, så er der ”stadig mange rigtig gode folk her på gangen.”

Ledelse med mest mulig inddragelse

Måske har hans baggrund som antropolog også spillet ind i hans tilgang til ledelse. Antropologien handler blandt andet om, hvordan mennesker organiserer sig og forstår sig selv og deres omgivelser. Faktum er i hvert fald, at hans filosofi omkring ledelse af et institut betyder, at han fra start har etableret en ledelsespraksis med mest mulig inddragelse af sit sekretariat. Derfor har der for eksempel heller aldrig været noget, der hed møder ”med lille lederkreds” eller møder ”med store lederkreds” – for som han siger:

”Jeg synes, det er vigtigt, at alle dem, der er ansat i sekretariatet, deltager i fælles diskussioner af de udfordringer, vi har på instituttet.”

Så at trække ledelse ud som et særskilt felt, der diskuterer med sig selv, har han forsøgt at undgå. Til gengæld har han anset det som vigtigt på forsknings- og undervisningssiden, at de afdelingsledere, der sidenhen kom til, fik beslutningskraft over det område, de nu var sat til at lede. Det har med hans egne ord krævet lidt tilpasning, men der er også, fornemmes det, blevet udvist en vis form for sensitivitet over for særlige ønsker og behov afdelingerne imellem. Et fælles format, der skulle trækkes ned over alle afdelinger fra dag ét, har således aldrig været på tale. Og det skal ikke forstås sådan, at der ikke har været et klart sigte. Tværtimod.

Strategiske mål er indfriet

Øverst på Bjarke Paarups dagsorden fra den første dag, han tog turen op på fjerde sal i Nobelparken, var at få organisationen op at køre. Dernæst har han set det som tvingende nødvendigt at satse mest muligt på forskning.

”Vi har rigtig mange uddannelser på det her institut. Også mange små og ’dyre’ uddannelser. Det er et vilkår, vi har forsøgt at finde en løsning på. Løsningen har været at hente eksterne forskningsbevillinger hjem, hvilket har været en klar prioritet fra min side,” fortæller Bjarke Paarup om den rivende udvikling, instituttet har været igennem, og som indebærer en fordobling af instituttets omsætning, der således i dag ligger på omkring 100 millioner kroner om året.

Bag tallet ligger et meget målrettet strategisk arbejde, der også internt har handlet om italesættelse af vigtigheden ved hjemtag af eksterne midler. Der var måske nok i starten modstand mod dette målepunkt i nogle hjørner af organisationen. En modstand, der med tiden, konstaterer Bjarke Paarup, er blevet mindre. I naturlig forlængelse af det arbejde, har han også haft rekruttering som et vigtigt strategisk mål – at ansætte de rigtige folk. Derfor har han også været involveret og engageret i alle faste ansættelser på instituttet.

Værsgo efterfølger

En ansættelse, han dog ikke har været ind over, er naturligt nok ansættelsen af hans efterfølger på posten, Andreas Roepstorff, som han betegner som meget dygtig og en stor forskningskapacitet. Selv om den afgående institutleder nu, med en følelse af vemod, skal give slip på det, han betegner som et drømmejob, så slipper han ikke helt for at kigge i krystalkuglen.

Hvis du skulle kigge lidt fremad, hvad er det så for udfordringer, du ser for instituttet?
”Der er jo nogle økonomiske udfordringer, som er ret store. Jeg vil mene, at nu hvor dekanen har udpeget en efterfølger, som er stærk på forskningssiden, så vil det også være relevant, at man øger udviklingen på forskningsområdet yderligere. I dag er ca. 10 % af vores fastansatte betalt af eksterne midler. Det tal kunne man sagtens fordoble over tid. Det tror jeg også kommer til at ske, selv om det vil tage tid. På den måde kan man fastholde en bred fagvifte, fordi der er forskningsaktiviteter, der understøtter og bidrager til økonomien.”

Ansvaret for den videre strategiske udvikling af instituttet hviler imidlertid nu på andre skuldre. Forude venter - efter afskedsreceptionen den 31. marts - 14 dage ud for Afrikas vestkyst ved Kap Verde, færdiggørelse af et feltarbejde om Koma-folket, en bestyrelsespost - måske også en del gør-det-selv-arbejde derhjemme for slet ikke at nævne tid, mere tid med børn, svigerbørn og seks – snart syv - børnebørn.

Her i lokale 430 rinder tiden derimod ud. Bjarke kigger venligt op mod væguret. Et møde kalder. Et sidste spørgsmål på falderebet:

Afgående ministre har tradition for at give de nye på posten en drilsk ministergave. Hvad ville du give din efterfølger, hvis du skulle give ham en sjov gave, når han overtager dit job?
”Gaven kunne være et medlemskab af Djøf. Andreas har en enorm styrke på forskningsområdet, men måske ikke en lige så stor styrke på den driftsmæssige del. Og for mig er djøf´ere meget driftsorienterede. Til gengæld har Andreas en så stor styrke på forskningsområdet, at det bliver spændende at følge, og her vil han kunne udvikle mere, end jeg kunne.”

Hvad siger kollegaerne?

Vi har også spurgt fem tætte kollegaer, hvad de vil fremhæve omkring samarbejdet med afgående institutleder Bjarke Paarup. Hjertemod, tillid og fremragende akademisk lederskab er nogle af de mange rosende ord, der knyttes til hans virke som spydspids på Institut for Kultur og Samfund.

Jytte Ringtved, tidligere sekretariatsleder på IKS:

”At det er lykkedes at styre instituttet så flot igennem dimensionering og fremdriftsreform skyldes i høj grad Bjarkes skarpe blik for økonomien og hans mod til at handle på tallene. Han har alle årene arbejdet for at motivere medarbejderne til at hjemhente eksterne forskningsmidler, og anstrengelserne har i høj grad båret frugt. Midlerne har været med til at sikre højprofileret forskning og en høj andel af fastansatte videnskabelige medarbejdere. Et stadigt fokuspunkt for Bjarke har været rekruttering af de bedste nye medarbejdere. Stærke fagligheder sammenholdt med åbne, internationale opslag har tiltrukket højprofilerede ansøgere og styrket fagene yderligere. Det er en positiv spiral, og det har krævet en stor indsats af alle de, der har deltaget med stillingsopslag, bedømmelser og ansættelser. Bjarke har personligt engageret sig stærkt i at sikre dette felt. Som (nu tidligere) sekretariatsleder på IKS har jeg arbejdet tæt sammen med Bjarke de sidste 15 år. Det føler jeg meget varmt for – det har været en fornøjelse! Jeg ved sekretariatet som helhed deler denne opfattelse. Bjarke har altid delt ud af sin viden og givet os ansvarsfulde opgaver i tillid til, at vi kunne løfte dem. Vi har alle nydt godt af Bjarkes rummelighed og har trivedes med hans professionelle og imødekommende tilgang til tingene.”

Lotte Meinert, professor på Afdeling for Antropologi:

”Bjarke har været en fantastisk institutleder med ganske usædvanlige kompetencer og menneskelige kvaliteter: Med stort hjertemod, tillid og rummelighed (dog med grænser!) har han givet plads til at andre har fået lov at fylde, præge, udvikle ideer og initiativer. Bjarke bakker op, men presser ikke på, giver plads til den enkelte eller grupper, der gerne vil noget, eller har brug for at stoppe op, og Bjarke mestrer den særlige kunst at støtte op på en ikke-dominerende måde. Når man så pludselig har brug for en leder, der står fast og er der for een, så står han der! Bjarke har med årene skabt og været hjulpet af et sekretariat og hold omkring sig, der er så kompetent og velfungerende, at man næsten glemmer, hvor heldig man er, og hvor dygtig han er. Modet, tilliden og rummeligheden har jeg kendt hos Bjarke siden 1990erne, hvor han var min specialevejleder som ung adjunkt på Afdeling for Etnografi og Socialantropologi, som det hed dengang. Han gik foran med den medicinske antropologi, havde stærk tillid til skæve ideer. Tak for ALT det.”

Andreas Roepstorff, viceinstitutleder for forskning:

”Bjarke har understøttet en kultur på IKS, hvor nysgerrighed og samarbejde går hånd i hånd med førende forskning og kompetitive bevillinger.  Det kan aflæses i det imponerende antal små og store projekter, der folder sig ud på tværs af instituttets afdelinger. Men de successer kommer ikke ud af ingenting. De vokser ud af helt grundlæggende akademiske værdier: respekt for faglighed, engagement med verden, grundighed, virketrang og tillid. At kunne sætte en sådan stemning er udtryk for fremragende akademisk lederskab. Det har vist sig ved at tænke og agere strategisk på den lange bane og ved ikke at falde for nemme løsninger på den korte bane. Det har været dybt inspirerende at være en del af den udvikling.”

Kirstine Helboe Johansen, afdelingsleder på Afdeling for Teologi:

”For medarbejderne på teologi var overgangen fra selvstændigt fakultet til afdeling på Arts en stor forandring. Som institutleder har Bjarke helt fra begyndelsen udvist en fantastisk sensibilitet og rummelighed i forhold til teologis særlige fagtradition og udfordringerne ved at vænne sig til en ny virkelighed som afdeling på et stort fakultet. Samtidig har Bjarke vedholdende opfordret til og skubbet på for at indlejre teologi på Institut for Kultur og Samfund med de nye muligheder, som det har givet. Med den kombination af forståelse og pres har Bjarke haft en afgørende rolle i, at teologi i dag trives i nye omgivelser og fortsat er et stærkt forskningsmiljø. For en afdelingsleder er Bjarkes ro og tilgængelighed også uovertruffen særligt som ny afdelingsleder. Bjarke signalerer tillid til, at man selv kan tage vare på afdelingens liv, samtidig med, at han altid står til rådighed for spørgsmål og i tvivlstilfælde.”

Niels Lehmann, prodekan for uddannelse og tidligere tæt samarbejdspartner som institutleder ved Institut for Kommunikation og Kultur:

”Bjarke har været en forrygende institutleder. Hans måske allerstørste fortrin er, at han altid har sans for muligheder og åbninger – også dem, som kan være svære at få øje på. Siden vores parløb som institutledere startede på det daværende humanistiske fakultet i midten af nullerne, har jeg ofte hørt ham sige, at vi da vist godt kunne fordoble vores hjemtag af eksterne midler. Og han fik ret. Hver gang. Også selvom fordoblingerne blev vanskeligere. Og når han altid har fået indløst ambitionerne, skyldes det ikke mindst, at han altid har været i stand til at gå til stregen i budgetmæssig forstand og få et maksimalt udbytte af at investere sine midler. Hvis man tror, at den entreprenørielle ånd har trange kår på Arts, kan man bare kaste et blik på, hvad der er sket først på AAL og derefter på IKS. Det er en imponerende udvikling, Bjarke har stået i spidsen for, og alle vi ”Art-ister” skylder ham stor tak for at have brugt sin store trækkraft hos os.”