Det er med stor sorg, vi har modtaget beskeden om, at Poul Pedersen er død efter en lang sygdomsperiode. Poul var lektor ved Afd. for Antropologi, Aarhus Universitet, fra 1. juli 1988 indtil han gik på pension 31. januar 2015. Poul var en original tænker, ikke bare i den forstand, at han var idérig og vidende, men i en dybere betydning: Han havde helt sin egen måde at se verden på, og han formåede at forbinde detaljer, begreber og historiespor, så de fik nyt liv og åbnede indsigtsfulde perspektiver.

En trykfejl kunne blive til en videnskab, et ord til en ny forståelse af verden. Som da han i en forelæsning fabulerede over trykfejlen etnogoli i Johannes Nicolaisens bog ’Kulturvidenskab’. Poul sprang ikke bare hen over ordet men lod sig inspirere af det til med et glimt i øjet at udfolde muligheden af, at der ikke var tale om en trykfejl men derimod en ny videnskab, hvorefter resten af forelæsningen gik ud på at definere denne ’etnogoli’. Antropologien er, sagde Poul, ’etnogol’ af natur: Når mennesker beskrives på nye måder, får de nye muligheder for at handle. Dette tætte forhold mellem intentioner, beskrivelser og handlingsrum så han som helt central for antropologien. Men det kendetegnede også hans menneskelige virke – han havde et udsøgt blik for, hvordan han kunne hjælpe studerende og unge kolleger på vej ved både at støtte og antyde nye veje frem.

I midten af 1980erne publicerede Poul artikler om det britiske kolonialstyres klassifikation af den indiske befolkning. Det var blandt de allerførste analyser af et genstandsfelt, der udviklede sig til et vigtigt og indflydelsesrigt internationalt forskningsområde. Han insisterede grundlæggende på, at beskrivelser ikke bare er ord – de former liv.

Intet sted er dette mere tydeligt end i effekterne af psykiatriske diagnoser, som udgør en særligt magtfuld klassifikatorisk praksis.  Poul blev således en stærk inspirationskilde for udviklingen af medicinsk antropologi.  Han fandt genklang i Ian Hackings videnskabsfilosofi, hvis banebrydende arbejde han introducerede for sine studerende og kolleger, og han var med til at udvikle de ideer, der førte til udviklingen af Center for Kulturelle Epidemier ved Afdeling for Antropologi.

Pouls originalitet og skarpe iagttagelser var med til at sikre ham stor respekt og livslangt venskab med centrale forskere i tibetanske samfund, kultur og religion. Poul bidrog til en skelsættende antologi om vestlige repræsentationer af det tibetansk samfund, kultur og religion med et indsigtsfuldt kapitel om psykologiseringen af Buddhismen. Han var desuden medredaktør på en antologi om Ladakhs historie, politik og udvikling med bidrag fra en international konference om regionen som fandt sted på Moesgaard i 1998. Interessen for  tibetanske samfund og psykoanalyse forenedes i Pouls sidste, desværre uafsluttede forskningsprojekt om Prins Peter af Grækenland og Danmark, en elev af Bronislaw Malinowski, det antropologiske feltarbejdes founding father. Her genopdagede Poul Prins Peters filmoptagelser, fotografier og dagbøger fra hans rejse til Ladakh i 1938, som findes på Nationalmuseet, og han påviste deres betydning.

Som kollega og ven nød man altid godt af Pouls underfundige humor og hans evne til at spotte en absurd detalje midt i en alvorlig diskussion. I akademiske samtaler kom der næsten altid en skæv bemærkning, som forenede det seriøse med det sjove. Poul var også en generøs vejleder og mentor. Mange, der har mødt ham som studerende, blev inspireret til at tænke videre og til ikke at acceptere det givne. Han satte spor ved at åbne muligheder for andre omkring sig, både i sit virke i det humanistiske forskningsråd, når han påtog sig kollegiale pligter som afdelingsleder eller studierådsformand, og især som et varmt, betænksomt og meget hjælpsomt medmenneske. Vi er mange, der bærer hans inspiration med os i hverdagen. Vi vil huske ham – ikke kun som en fremragende forsker, men som et menneske, der med sin viden, sin humor og sin åbenhed gjorde verden større og rigere.

På vegne af Afdeling for Antropologi,

Jens Seeberg, Martijn van Beek og Andreas Roepstorff

Udvalgte publikationer

Pedersen, P. (2014). Nature, religion and cultural identity: the religious environmentalist paradigm. In Asian perceptions of nature (pp. 258-276). Routledge.

Pedersen, P. (2010). Edward Said og Orientalism in Memoriam. Tidsskriftet Antropologi, 61, 119-129.

Otto, T., & Pedersen, P. (Eds.). (2005). Tradition and agency: Tracing cultural continuity and invention. Aarhus Universitetsforlag.

Otto, T., & Pedersen, P. (2005). Disentangling traditions: Culture, agency and power. Aarhus University Press.

Pedersen, P. (2005). Prince Peter, Polyandry and Psychoanalysis. In Ladakhi Histories (pp. 293-308). Brill.

Otto, T., & Pedersen, P. (2000). Anthropology and the Revival of Tradition: Between Cultural Continuity and Invention: Special issue of FOLK: Journal of the Danish Ethnographic Society. Danish Ethnographic Society.

Pedersen, P. (2000). A case of identities: multiple personality disorder. In Perplexities of identification: anthropological studies in cultural differentiation and the use of  Resources. Aarhus Universitetsforlag.

Huber, T., & Pedersen, P. (1997). Meteorological knowledge and environmental ideas in traditional and modern societies: the case of Tibet. Journal of the Royal Anthropological Institute, 577-597.

Pedersen, P. (1989). The Nature of Anthropology: From Description to Action. Folk, 31, 209-222.

Pedersen, P. (1986). Khatri: Vaishya or Kshatriya. An Essay on Colonial Administration and Cultural Identity. Folk, 28, 19-31.

Pedersen, P. (1984). The Racial Trap of India: Reflections on the History of a Regional Ethnography in Culture and History of India. Folk, 26, 5-24.