Når fortidsminder dukker op ved udstykningen af nye villakvarterer eller når nye motorveje og metrostrækninger anlægges, rykker arkæologerne fra landets 27 arkæologiske museer ud og undersøger arealerne for væsentlige fortidsminder. Det arbejde er siden ca. 1980 blevet afrapporteret ud fra faste retningslinjer, og rapporterne er derefter blevet arkiveret i papirform. I Danmark er mere end 10.000 rapporter siden 2005 dog blevet indleveret i digital form, men de har ikke været søgbare i fuld tekst. Det er nu muligt i den nye database ”Beretningsarkiv for Arkæologiske Undersøgelser.” 

”Det er over 20 år siden, at ideen til det nye beretningsarkiv blev født. Med det nye system er det som at tage springet fra indekseringen i bibliotekernes kartoteks-skuffer til Google - vi får helt nye og mere frie søgemuligheder. Det giver nye muligheder for både museer og for universiteterne. Vi kan i undervisningen nu henvise de studerende til denne ressource. Omvendt kan museernes store arbejde i felten gøre det nemmere for vores kolleger på museerne at dokumentere relevansen af en given undersøgelse. Det er en ren win-win-situation,” fortæller Jens-Bjørn Riis Andresen, der er arkæolog ved Aarhus Universitet og initiativtager til projektet.

Nemmere adgang til fundene
Det nye digitale arkiv er åben for alle, men det er primært rettet mod forskere. Gennem arkivet kan man finde rapporter fra udgravninger, der ud over forskellige administrative data også rummer informationer om udgravningsmetoder, topografi og undersøgelsens resultater.   

”Når denne ressource nu bliver nemt tilgængelig, kan vi forvente at forskningen i langt højere grad bliver evidensbaseret. Da forskerne er presset på tid, er en nemmere adgang til faktiske iagttagelser afgørende. Samtidig er den faktuelle opløsning langt højere: vi kan nu nemt se fund, som ellers ville drukne i de større sammenhænge. Vi kan nu også søge på bestemte genstandskategorier, og ikke kun de kontekster, hvori de er fundet. Når det bliver kendt, kan vi forvente en langt større interesse også fra forskere i udlandet, og dermed øge det i forvejen store fokus på dansk arkæologi. En meget stor drøm er nu at begyndte projekter omkring scanning af de papirbaserede rapporter fra før 2005. At få gjort rapporterne fra samtlige arkæologiske udgravninger tilgængelige for forskningen, vil betyde et videnskabeligt kvantespring for en observationsbaseret videnskab som arkæologien,” forklarer Jens-Bjørn Riis Andresen.

Nye muligheder for forskningen
Det nye beretningsarkiv for arkæologiske undersøgelser er resultatet af et samarbejde mellem arkæologer ved Aarhus Universitet og Det Kgl. Bibliotek, der har udviklet grænsefladen til den store datasamlinger.  

”På Det Kgl. Bibliotek ser vi store perspektiver i den nye digitale infrastruktur, vi har udviklet til Beretningsarkiv for Arkæologiske Undersøgelser. Det er nemlig en løsning, som vi kan overføre til andre tilsvarende arkiver. Med dedikerede søgegrænseflader til andre store forskningsdatasamlinger, åbner vi også for nye muligheder for forskningen og at understøtte det, ser jeg som en vigtig opgave for Det Kgl. Bibliotek” fortæller Svend Larsen, der er direktør for Det Kgl. Bibliotek.

Fakta

Beretningsarkiv for Arkæologiske Undersøgelserer blevet etableret i et samarbejde mellem Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet og Det Kgl. Biblioteks It Udvikling. 

Med tilgængeligheden af og sammenligneligheden i dataene i arkivet lever det op til det videnskabelige FAIR-princip for videnskabelige data (FAIR = Findable, Accessible, Interoperable and Re-Usable data).

Arkivet bliver præsenteret på to videnskabelige konferencer i Krakowi april 2019 og i Hamborgi juni 2019. 

Kontakt
Jens-Bjørn Riis Andresen, lektor
Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet
Telefon 87 16 20 76
Mail: jens.andresen@cas.au.dk