Af Jeppe Kiel Revsbech
’Kroppen er et tempel for Helligånden’.
Sådan lyder ordene fra apostlen Paulus i Bibelen, hvorfra man finder det berømte billedsprog om at betragte kroppen som sit tempel. Ikke desto mindre har menneskekroppen sjældent haft forskernes interesse, når de bibelske skrifter er blevet nærstuderet af videnskaben. Det forsøger blandt andre Rosanne Liebermann fra Aarhus Universitet nu at lave om på.
Hun er nyansat adjunkt ved Afdeling for Teologi på Arts og arbejder i øjeblikket på et forskningsprojekt, der med afsæt i det gammeltestamentlige skrift Ezekiels Bog undersøger, hvordan kroppen spiller en afgørende rolle i forståelsen af ikke blot den historiske bibel, men også hvordan religion blev erfaret og praktiseret på bibelsk tid. Ifølge hende taler man om en ’materiel drejning’ inden for religionsvidenskaben.
“Bibelforskere er begyndt at anerkende, hvor central kroppen er for forståelsen og praktiseringen af religion,” fortæller Rosanne Lieberman og uddyber:
”Traditionelt set har bibelforskningen været optaget af teologiske og filologiske spørgsmål, men forskere i den hebraiske bibel er nu begyndt at se, hvordan teorier fra religionsvidenskaben og samfundsvidenskaben kan give nye tolkninger af oldtidens israelitiske religion. Det vil sige – hvordan religion kan være praktiseret og erfaret i dagligdagen af hele befolkningsgrupper på den tid,” forklarer hun.
Ezekiels Bog er tilskrevet profeten Ezekiel, som ifølge Det Gamle Testamente virkede i tidsrummet fra cirka 600 til 575 f.Kr. Han ses her afbilledet i Michelangelos berømte loftsmaleri i Det Sixtinske Kapel i Rom. (Foto: Wikimedia Commons)
Hendes egen interesse for det kropslige aspekt af Bibelen stammer fra et seminar i oldtidens ritualer, hvor hun som ph.d.-studerende fik øje på særligt én tekst i Det Gamle Testamente tilskrevet profeten Ezekiel. Heri fortæller han om jødernes fangenskab i datidens Babylon – med kroppen som omdrejningspunkt for detaljerede beskrivelser af religiøs praksis og profetier om jødernes fremtid.
Som eksempelvis denne passage, hvor Gud viser sig i et syn for Ezekiel og beder ham indgyde mod i det jødiske folk:
”Da sagde han til mig: ’Du skal profetere om disse ben og sige til dem: I indtørrede ben, hør Herrens ord! Dette siger Gud Herren til disse ben: Jeg giver jer livsånde, så I bliver levende. Jeg fæster sener på jer, dækker jer med kød, trækker hud over jer og giver jer livsånde, så I bliver levende. Så skal I forstå, at jeg er Herren’.”
Rosanne Liebermann uddyber:
“Ezekiels Bog er en bibelsk tekst, der er fuld af beskrivelser af kroppe og kropslige praksisser. Da jeg begyndte at undersøge, hvad det skyldes, slog det mig, at en tekst om store sociale omvæltninger som jødernes eksil i Babylon selvfølgelig ville være påvirket af, hvordan tekstens modtagere har det fysisk. Det jødiske folk var nødt til at tilpasse deres religion til et nyt sted langt væk fra de fysiske ting, der havde defineret den før, som for eksempel deres hjemland og tempel,” siger forskeren.
Andre steder i skriftet er det jødernes eget syn på den fremmede befolkning, de er fanget iblandt, som Ezekiel skildrer. Her bliver lande – herunder babylonierne, der ikke har omskæring som en del af deres kulturelle skik – omtalt som ’urene’, mens det kropslige syn også kommer til udtryk i beskrivelser af de fremmedes tøj og religiøse praksisser. Ezekiel fortæller sågar også, hvordan andre befolkningsgrupper ifølge ham har ’ikke-menneskelige’ eller ’monstrøse’ kroppe.
”Ved at gøre det afskrækker Ezekiel sit publikum, som er jøderne i eksil, fra at komme i tæt kontakt med alle andre befolkningsgrupper. Det forstærker idéen om, at jøderne uden for oldtidens Israel har en identitet som en separat religiøs gruppe, hvis kroppe ikke må blandes med andre, især ikke i forhold til ægteskab og forplantning,” forklarer Rosanne Liebermann.
Resterne af det historiske Babylon i nutidens Irak, hvor det jødiske folk, som profeten Ezekiel beretter om i Det Gamle Testamente, var i fangenskab. (Foto: Wikimedia Commons)
Mens hendes fokus i første omgang retter sig mod Ezekiels billedrige skrifter, er det Rosanne Liebermanns ambition at undersøge kroppens fremtrædende rolle på tværs af Bibelens fortællinger. Og her har særligt de hebraiske profeter forskerens interesse.
”Jeg kunne godt tænke mig at skrive en bog om, hvordan kroppene hos de hebraiske profeter må lide i tjenesten som Guds profeter, selv om de forkynder budskabet om Guds retfærdige dom over sit folk. Profeternes insisteren på, at folk lider, fordi de er syndige, synes at være i modstrid med, hvordan de ofte selv må udføre smertefulde eller ydmygende handlinger – som eksempelvis profeten Esajas, der går nøgen og barfodet rundt i tre år – som en del af deres profetiske rolle,” fortæller hun.
Samtidig håber Rosanne Liebermann også, at hendes forskning kan være et bidrag til en anden og ikke mindst højaktuel problematik, hvor konflikter og klimakrise – i lighed med Ezekiels Bog – har sendt tusindvis af mennesker væk fra deres hjemland.
”At forstå virkningerne af den tidlige jødedoms eksil kan også kaste lys over, hvordan tvungen migration påvirker udviklingen af religiøse identiteter,” fremhæver forskeren.
”Det er særligt relevant i øjeblikket, hvor antallet af tvangsfordrevne mennesker er på sit højeste og lader til at fortsætte på grund af klimaforandringer. Der har endnu ikke været meget fokus på, hvordan massebevægelser – og alt, hvad det indebærer af traumer, identitetskriser og nye kulturelle berøringsflader – påvirker religiøse praksisser, så jeg håber, at min forskning, om ikke andet i det små, vil kunne gøre opmærksom på dette presserende emne,” siger Rosanne Liebermann.
Rosanne Liebermann har en bachelor i teologi fra Oxford University. I 2019 modtog hun sin ph.d. i den hebraiske bibel fra Johns Hopkins University i USA og har siden været tilknyttet Washington University i St. Louis som postdoc i jødiske studier. I 2021 blev hun ansat som adjunkt ved Afdeling for Teologi på Aarhus Universitet.
