Af Jeppe Kiel Revsbech
Det begyndte i ungdommen med en dyb interesse for musikkens verden. Først som trommeslager i forskellige bands og som en ivrig samler af plader. Siden har Andreas Steen gjort begejstringen for musik – og i særdeleshed lyd – til sit professionelle virke som professor og forsker ved Kinastudier på Aarhus Universitet.
Med afsæt i moderne kinesisk historie og landets tidlige udenrigsforbindelser var han blandt de første til at studere rockmusikkens indtog i Kina. Senere kom han via et ph.d.-projekt til at undersøge udbredelsen af en international pladeindustri i datidens Shanghai, og i øjeblikket er fokus rettet på forskningsprojektet 'Sounds of War'. Her undersøger Andreas Steen og kollegaen Wulf Kansteiner 'The Memory of World War II in Taiwan, East Germany, and Denmark, 1945-2015', som projektet hedder, med afsæt i musik, sprog, toner og støj fra tidsperioden.
"Formålet er i første omgang at tage den soniske erfaring af verden seriøst," fortæller Andreas Steen om 'Sounds of War'-projektet og uddyber:
"Der har længe været interesse for forskning inden for musik og hukommelse, men alligevel har vi i løbet af de seneste to årtier oplevet en stigende interesse for lydens betydning i dagligdagen, dens opbygning af identitet og dens relation til en række forskellige kulturelle og historiske kontekster. Så idéen er at undersøge, hvordan lyd har bidraget til at skabe en kollektiv hukommelse og en kollektiv identitet hos befolkningen i de tre lande. Hvilke soniske minder har vi fra oplevelsen af Anden Verdenskrig? Hvad var det nye lydbillede efter krigen i forhold til musik, radioudsendelser, film og dokumentarer? Og hvilke minder er blevet videreført til den næste generation, og hvordan er de formidlet?" forklarer Andreas Steen.
Vinklerne på forskningsprojektet er mange, men de har alle rod i et centralt spørgsmål, som den tyske professor bemærkede, da han tidligere i sin karriere læste en videnskabelig artikel med ordlyden: 'Hvorfor har historien altid været tavs?'
"Det synes jeg er et meget fascinerende spørgsmål. Jeg tror, forklaringen til dels har at gøre med, at historikere og forskere længe har været tilfredse med at tage udgangspunkt i arkæologiske fund, objekter, skrevne kilder og visuelt materiale som fotografi og film. Men den stigende indflydelse fra lydteknologi over de sidste tre årtier og udbredelsen af internettet har gjort det relevant at stille nye spørgsmål om lydens betydning i hverdagen, fordi man har fået adgang til en masse materiale, som ikke var der før. Og det gør det oplagt også at undersøge den soniske dimension af historien," siger Andreas Steen.
Sangene fra den berømte kinesiske sangerinde Teresa Teng bliver stadig sunget i dag. Heriblandt hendes genindspilning af 'When Will The Gentleman Return?', der har en stormombrust plads i den kinesiske historie. (Foto: Pixabay.com)
For Aarhus-professoren handler den soniske dimension imidlertid ikke blot om konkrete historiske begivenheder. Den handler også om minder, og hvordan lyd hjælper os med at huske eller genhuske fortiden.
Som eksempel fremhæver han den berømte kinesiske sang 'When will the Gentleman Return', der blev indspillet i 1937 og udgivet i foråret 1938 – parallelt med Nanjing-massakren, hvor japanske besættelsesstyrker udsatte befolkningen i Kinas daværende hovedstad, Nanjing, for en særdeles brutal nedslagtning. Pludselig fik sangen en helt anden betydning.
"Sangen blev omgående populær, fordi den stiller spørgsmålet: ’Hvornår vender du tilbage?’ Ordet ’du’ kan udskiftes med hvad som helst – min søn, min elskede. Det var en sang i krigstid, hvor mange folk gik ud og kæmpede, og hvor mange af dem kom ikke tilbage. De kinesiske områder af Shanghai blev besat af Japan, og efter tre års besættelse forbød både de kinesiske og japanske embedsmænd i byen sangen, fordi udtrykket 'hvornår vender du tilbage?' blev anset som meget ambivalent: Hvem skal vende tilbage til Shanghai, og hvem er 'gentleman' i sangen? Nationalisterne eller japanerne?" forklarer professoren.
Sangen – og dens budskab om håb – blev dog ikke glemt af befolkningen, og mod slutningen af 70’erne fik 'When Will The Gentleman Return' fornyet succes, da sangerinden Teresa Teng, som var datter af en kinesisk soldat, genindspillede den i en opdateret version. Svaret fra det kinesiske kommuniststyre var at bandlyse nummeret nok engang, men den velkendte melodi fastholdt sin popularitet ind i nutiden og optrådte senest i 2018 i det amerikanske filmhit 'Crazy Rich Asians'.
"De nye generationer kender typisk ikke sangens historie, men filmen kan gøre dem nysgerrige, og de finder oplysninger på internettet for at sammensætte puslespillet. Denne sang er et meget velkendt eksempel, og der findes andre eksempler, hvor online diskussioner kan skubbe til en kritisk diskurs. Her er grænserne sat af den kinesiske regering for at kontrollere offentlige genforhandlinger om tidligere begivenheder og minder," uddyber Andreas Steen.
"Så på et generelt plan, og for at være lidt provokerende kan man sige, at ingen lyd er neutral," påpeger han.
Netop den påstand danner rammen om en stor del af det arbejde, Andreas Steen har beskæftiget sig med i sit mangeårige virke som forsker. Med afsæt i en glødende begejstring for musik rejste han i begyndelsen af 90’erne til Kina for at studere udbredelsen af rock- og popmusik i landet, og hvordan kineserne havde valgt at fortolke den vestlige genre.
Senere rettedes blikket mod udviklingen af en kulturel industri i Kina og dens forhold til staten. Et emne, han siden har udvidet til et bredere historisk og globalt perspektiv med forskningsprojektet 'China Sound – Culture and Politics from the Gramophone to mp3', som stadig foregår. Her er blikket dog vendt den anden vej rundt – nu handler det også om, hvordan omverdenen opfatter lyden af Kina. Fra musik, film og sprog til hverdagslyde og støj.
"I forbindelse med en konference talte jeg med en kollega og sagde: "Vi taler altid om de vestlige lyde, som kommer til Kina. Hvorfor taler vi ikke om det den anden vej rundt?" Kina spiller en kæmpe rolle i et globalt perspektiv, så hvordan lyder Kina i omverdenens ører? Hvilken rolle har lyd spillet i andre landes opfattelse af Kina? Har det påvirket værdsættelsen af kinesisk kultur, og er opfattelsen forskelligt fra land til land og samfund til samfund?" fortæller Andreas Steen.
Den Kinesiske Mur, maosko, kæmpebyer og en storslået natur. Det er ikke svært at finde de indre billeder frem, når talen falder på Kina. Men hvordan lyder det store land mod Øst egentlig i andres ører? Det spørgsmål undersøger professor Andreas Steen blandt andet i sit forskningsvirke. (Foto: Colourbox.com)
Med 'Sounds of War' og 'China Sound' som hovedprojekterne håber professoren også med tiden at kunne bevæge sig ind i den digitale alder, hvor det, han kalder 'den fysiske lydbærer' i stigende grad er forsvundet og har ændret vores måde at opfatte og fordøje lyd på. Et forandring, han selv bemærker på dagligt basis blandt de studerende på Aarhus Universitet.
"Der er stort set ikke en studerende, som ikke har høretelefoner i ørene, hvis de er alene. Hvad betyder det for lyd, når vi udskifter lyd med et slags kunstigt lydbillede, hvor vi altid flygter fra det virkelige lydbillede ind i vores eget soniske privatliv? Selvfølgelig er den udvikling et globalt fænomen, og der foregår allerede forskning inden for området, men hvordan påvirker eller omdefinerer det den individuelle og kollektive betydning af lyd, både i Kina og i Vesten?" spørger Andreas Steen og fastslår:
"Det er et udfordrende projekt, men det er også et projekt, som jeg er nysgerrig efter at blive klogere på."
Andreas Steen er uddannet fra Freie Universität Berlin og Fudan Universitet i Shanghai, hvor han studerede henholdsvis Kinastudier, engelsk filologi (kulturstudier) og moderne kinesisk litteratur. I 1998 blev han forskningsassistent på Freie Universität Berlin, hvor han også modtog sin ph.d.-grad i 2003.
Herefter samarbejdede han med forskellige forskningsprojekter ved Peking Universitet, Academy of Social Sciences, Shanghai og med forskellige arkiver i Kina. Andreas Steen kom i 2007 til Institut for Kinastudier på Aarhus Universitet og har siden 2010 været ansat som lektor i moderne kinesisk historie og kultur. I 2020 blev han udnævnt til professor samme sted.