En tværfaglig gruppe af danske forskere har taget ny astronomisk viden i brug for at kunne fastslå helt præcist, hvornår handelen mellem Mellemøsten og Skandinavien i vikingetiden startede. Resultaterne er blevet offentliggjort i det internationale tidsskrift Nature.
Mobilitet formede i høj grad menneskets verden længe før den moderne tid. Men arkæologer har tit svært ved at lave en tidslinje for mobilitetens hastighed og gennemslagskraft. En tværfaglig gruppe af forskere ved Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Urban Network Evolutions (UrbNet) på Aarhus Universitet har netop skabt et gennembrud, idet de ved hjælp af ny astronomisk viden om fortidens solaktivitet har etableret et fikspunkt for globale forbindelser omkring år 775 e.v.t.
Forskerne har i samarbejde med Sydvestjyske Museer som led i Northern Emporium-projektet gennemført en større udgravning i Ribe, som var en af Skandinaviens største handelsbyer i vikingetiden. Ved hjælp af udgravningen og det efterfølgende forskningsprojekt, der er finansieret af Carlsbergfondet, har de kunnet fastslå, nøjagtigt hvornår genstande fra forskellige dele af verden ankom til Ribe. På denne måde har de været i stand til at spore, hvornår vikingetidens store netværk af handelsforbindelser med regioner som Norge, Frankerriget og Mellemøsten opstod. Med det formål at lave en tidslinje for disse begivenheder har forskerne banet vejen for en ny måde at anvende kulstof 14-datering på.
Ny anvendelse af kulstof 14-datering
“Anvendelsen af kulstof 14-datering er ofte begrænset af store usikkerhedsmarginer. For nylig er det dog blevet opdaget, at soludbrud, også kendt som solstorme, i sjældne tilfælde udsender partikler som kan skabe store stigninger i mængden af kulstof-14 i atmosfæren inden for et enkelt år. Disse kosmiske begivenheder er også kendt som Miyake-hændelser opkaldt efter den kvindelige Japanske forsker, Fusa Miyake, som for første gang fandt denne hændelse tilbage i 2012. Når disse udsving kan identificeres i detaljerede arkiver såsom træers årringe eller i en arkæologisk stratigrafi vil de medvirke til at gøre usikkerhedsmarginen markant mindre” siger hovedforfatter Bente Philippsen.
Forskerne anvendte en ny, forbedret kalibreringskurve baseret på årlige prøver til at identificere en Miyake-hændelse i år 775 e.v.t. i et jordlag i Ribe. Det gjorde det muligt at forankre tidsbestemmelsen af hele lagserien ved hjælp af i alt 140 kulstof 14-dateringer.
“Udvidelsen af afro-eurasiske handelsnetværk viser sig blandt andet ved, at der blev importeret et stort antal mellemøstlige perler. Vi kan datere denne udvidelse med nøjagtighed til år 790±10 e.v.t. i Ribe – hvilket falder sammen med begyndelsen af vikingetiden. Samtidigt kan vi se, at varer fra Norge allerede blev importeret omkring år 750 e.v.t.,” siger professor Søren Sindbæk, der også er en del af forskergruppen.
Dette banebrydende resultat udfordrer en af de mest udbredte forklaringer på fremvæksten af vikingetidens søveje – at skandinavisk søfart tog fart på grund af den voksende handel med Mellemøsten gennem Rusland. Søfartsnetværk og langdistancehandel blev derimod etableret allerede flere årtier, før impulser fra Mellemøsten skabte en yderligere udvidelse af disse netværk.
Udformningen af den nye, årlige kalibreringskurve er en global indsats, som forskerne fra UrbNet og Aarhus AMS Center ved Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet har bidraget til. ”Udarbejdelsen af en kalibreringskurve er en enorm international indsats med bidrag fra mange laboratorier rundt om i verdenen. Fusa Miyakes opdagelse i 2012 har revolutioneret vores arbejde således, at vi nu arbejder i en årlig tidsopløsning. Der frigives løbende nye kalibreringskurver, den seneste i 2020, hvortil Aarhus AMS Center har bidraget betydeligt. De nye højopløselige data fra dette studie vil indgå i en fremtidig opdatering af kalibreringskurven og de vil dermed være med til at forbedre præcisionen af arkæologisk datering på verdensplan, hvilket vil give bedre muligheder for at forstå hastige udviklinger såsom handelsstrømme eller miljøændringer i fortiden” siger Jesper Olsen, lektor på Aarhus AMS Center.
De globale tendenser, som undersøgelsen har afsløret, er afgørende for det arkæologiske arbejde i handelsbyer som Ribe. “De nye resultater giver os mulighed for at datere tilstrømningen af nye genstande og vidtrækkende kontakter på et meget bedre grundlag. Det vil hjælpe os med at visualisere og beskrive Ribe i vikingetiden på en måde, der vil have stor værdi for forskere, og hjælpe os med at præsentere ny viden for offentligheden,” siger Claus Feveile, museumsinspektør ved Sydvestjyske Museer
En af de mest spektakulære begivenheder i førmoderne tid, når det kommer til globale forbindelser, tog form ca. i perioden 750-1000 e.v.t., hvor handelen med det spirende islamiske imperium i Mellemøsten forbandt stort set alle dele af Afro-Eurasien.
Spredningen af mønter, glasperler og andre eksotiske genstande er arkæologiske spor efter handelsforbindelser, der strakte sig fra Sydøstasien og Afrika til Sibirien og de nordligste hjørner af Skandinavien. I Skandinavien markerer disse handelsforbindelser over lange afstande begyndelsen på de søfartseventyr, der definerer vikingetiden. Forskere har endda foreslået, at det var tilstrømningen af sølv og andre værdigenstande gennem Østeuropa, der gav anledning til de første skandinaviske vikingeekspeditioner.
Det har imidlertid vist sig at være vanskeligt at fastslå tidspunktet for, hvornår de mellemøstlige perler og mønter ankom i forhold til andre udviklinger i vikingetiden, herunder de berygtede plyndringstogter, som rystede Vesteuropa fra cirka år 790.
Forskningsresultatet er udgivet i Nature (link opdateres)
Trærings-målingerne til den nye kalibreringskurve er støttet med 50.000 kr af Brødrene Hartmanns Fond og med 25.000 kr af Grosserer P.L. Jørgensens Mindefond.
