Aarhus Universitets segl

Ulrik Nissen

Titel

Lektor, Ph.d., Dr. theol.

Primær tilknytning

Ulrik Nissen CV

Fagområder

  • Etik
  • Religionsfilosofi
  • Systematisk teologi

Kontaktinfo

Telefonnummer
Mailadresse

Profil

Jeg er teolog med primær interesse i teologisk etik med vægt på tysk, protestantisk teologi i løbende samtale med nutidige teologer primært fra en angloamerikansk kontekst. Jeg er blevet dannet som teolog, akademiker og forsker i traditionen fra Aarhusteologien. Samtidigt har jeg et ønske om at gå ud over den. Det indebærer en forankring i en skandinavisk og tysk filosofisk og teologisk tradition med tænkere som Martin Luther, Immanuel Kant, Dietrich Bonhoeffer og K.E. Løgstrup. På det seneste har min forskning også inddraget fransk og tysk fænomenologi (især Maurice Merleau-Ponty, Bernhard Waldenfels og Michel Henry). Min forskningsprofil er derfor kendetegnet ved at trække på betydningsfulde kontinentale tænkere primært fra en filosofisk, protestantisk tradition. Samtidig er min tilgang til teologisk etik præget af en kontinuerlig inspiration fra angloamerikansk teologi og filosofi. 

Forskning

Forskningsorlov frem til august 2025. Carlsberg Monograph Fellow fra september 2025 - august 2026 for at skrive på en bog om The Sensuous Nature: K.E. Løgstrup’s eco-phenomenology.

Jeg arbejder for tiden på to bøger:

Theological and Philosophical Sources in Eco-Phenomenology. Cambridge : Cambridge University Press, Accepted. (Elements in the History of Philosophy and Theology in the West).

The Responsive Body : Beginning, Altering, and Fulfilling Human Life - Christian Bioethics in Light of a Theological Anthropology. In progress.

Mine seneste (danske) bøger er: 

Kærlighedens ansvar (Forlaget Eksistensen) (2022). Bogen udfolder kristen etik og gør rede for, hvordan den kristne kærlighed bør præge det kristne menneskes gensvar i forhold til såvel etikkens grundlag som konkrete områder (særligt bioetik, økonomiske spørgsmål, migration og naturetik).

Offentlighedsteologi. En introduktion (2022) indfører i begrebet offentlighedsteologi. Bogen er redigeret sammen med Jonas Jørgensen og Birgitte Stoklund Larsen. En række fremtrædende bidragsydere har skrevet de forskellige kapitler.

Invitationer til foredrag eller forskningssamarbejde omkring disse områder hilses velkomment.

Uddannelse

Jeg har haft ansvar for forskningsbaseret undervisning, vejledning og eksamen på både BA (+20 kurser), KA (+20 kurser) og ph.d.-niveau (6 kurser) på 4 forskellige fakulteter og flere uddannelser, selv om min primære erfaring er fra teologi. På teologi og diakoni har jeg vejledt +40 BA opgaver eller kandidatspecialer. Ligesom min forskning er min undervisningsprofil både international og -disciplinær. Denne profil har udviklet sig fra min tidlige undervisningsstilling i USA (PLU, Tacoma, WA), hvor jeg underviste i BA-kurser, til min brede erfaring på Aarhus Universitet, hvor jeg som lektor har undervist både på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Naturvidenskabelige Fakultet, Det Teologiske Fakultet og det nuværende Faculty of Arts. Januar 2022-december 2023 underviste jeg i flere BA- og masterkurser som professor II ved MF Norwegian School of Theology, Religion and Society (Oslo). Jeg har været/er ph.d.-vejleder for fem projekter, der spænder fra ansvarsetik, robotteologi, sjælesorg i sundhedsvæsenet, kirkens udfordringer i et pluralistisk samfund til fødevareetik.

Arbejdsområder

Mine arbejdsområder er forskning, undervisning og vejledning indenfor etik, religionsfilosofi og systematisk teologi. Jeg holder også talrige foredrag indenfor disse områder.

Min forskning udtrykker sig ved udgivelse af forskningspublikationer, forskningsledelse, samarbejde med andre forskere og ansøgninger om bevillinger til projekter sammen med andre forskere. Det er en vigtig prioritering for mig at støtte og fremme yngre forskeres muligheder for enten ph.d. stipendier eller postdoc ansættelser.

Alle henvendelser om samarbejde, ønsker om vejledning eller foredrag indenfor disse områder hilses velkommen.

Udvalgte publikationer

Flere
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle
Brug piltasterne på tastaturet for at scrolle