I de senere år har forholdet mellem kulturvidenskaberne og samfundet været under hastig forandring. Hvor samfundet tidligere primært efterspurgte specialiserede faglige kompetencer med fokus på f.eks. sprog, tidsperiode eller emne, er arbejdsmarkedet for humanistiske og teologiske kandidater i dag langt bredere og kandidaterne forventes i højere grad også at kunne indgå i og bidrage til tværfaglige sammenhænge.

Kulturanalytiske kompetencer er en efterspurgt ressource også i mange sociale og økonomiske sammenhænge, og kulturvidenskabernes fokus på mennesket, set som produkt af dets egen kultur og historie, som skaber af sprog og symboler og som formidler af viden spiller en væsentlig rolle i stadigt flere og mere komplekse kontekster. Kandidater fra Institut for Kultur og Samfund bidrager allerede væsentligt i sådanne sammenhænge, men vi må fortsat videreudvikle vore fag og fagligheder, så vi også fremover kan være relevante bidragydere til løsningen af komplekse samfundsmæssige problemstillinger i en aktuel politisk, social og økonomisk kontekst. Med strategien for 2020 ønsker instituttet at tage denne udfordring op.

Den samfundsmæssige udvikling stiller nye krav til de kulturvidenskabelige fag, men giver også nye muligheder. Forskningsmæssigt betyder det, at vi inddrages i bredere forskningssamarbejder med andre discipliner, at skellet mellem grundforskning og anvendt forskning bliver mindre, og at der bliver en stærkere sammenhæng mellem forskning og videnudveksling. På uddannelsesområdet kræver det, at vi både giver de studerende generelle analytiske og refleksive kompetencer forankret i en stærk faglighed, erfaringer med tværfagligt samarbejde samt et anvendelsesorienteret perspektiv på deres kvalifikationer og kompetencer.

Instituttets strategi er beskrevet i de to overordnede kategorier ”Forskning” og ”Uddannelse”, da disse er omdrejningspunktet for alle instituttets aktiviteter og repræsenterer de centrale kerneydelser, hvortil alle andre aktiviteter og indsatser relaterer sig. Kategorierne ”Talent” og ”Videnudveksling” er i strategierne på universitets- og fakultetsniveau selvstændige afsnit, men de er her indlejret i afsnittene om hhv. forskning og uddannelse med henblik på at knytte de specifikke aktiviteter til den konkrete faglige og ledelsesmæssige kontekst, hvor de er mest relevante. På samme måde er instituttets strategier for Educational-it og internationalisering, integreret i de overordnede kategorier, idet de opfattes som indsatsområder, der netop skal understøtte og udvikle hhv. forsknings- og uddannelsesaktiviteterne ved instituttet. Strategien sætter fokus på de indsatsområder, som IKS i de kommende syv år i særlig grad vil prioritere. De strategiske målsætninger skal opfattes som generelle pejlemærker for instituttets arbejde, imens konkrete mål, midler og tidsplaner for udvikling og implementering af de enkelte indsatsområder vil blive udfoldet i de løbende handlingsplaner, der knytter sig til strategien. I forlængelse af afsnittene om forskning og uddannelse, der overvejende omhandler udvikling og prioritering af instituttets eksisterende aktiviteter, findes afsnittet ”Faglige Udviklingsområder”. I dette fremhæves en række faglige områder, hvor IKS ser særligt store potentialer for (videre) udvikling og intensivering af sine aktiviteter, og hvor en strategisk prioritering over de kommende syv år vil kunne skærpe instituttets profil.

Institut for Kultur og Samfund er allerede kendetegnet ved en række velfungerende og anerkendte forsknings- og uddannelsesaktiviteter. De strategiske indsatsområder skal derfor ikke opfattes som isolerede fra instituttets eksisterende aktiviteter, men udspringer af og bygger videre på disse. Til grund for både de strategiske målsætninger og for instituttets generelle arbejde ligger således et stærkt ønske om at sikre:

• fortsat fagudvikling og kvalitetssikring af instituttets aktiviteter og uddannelser

• fortsat sikring og prioritering af den enkelte medarbejders forskningsfrihed og –kreativitet

• en organisation, hvor nye ideer og initiativer får plads og tid til at vokse fra fagmiljøerne og indgå på lige fod med ledelsesinitiativer og eksternt formulerede krav og tiltag