Aarhus Universitets segl

Bag kulisserne hos Islamisk Stat

Religionsvidenskabelig Forening præsenterer oplæg v. cand.public. Deniz Serinci, foredragsholder og forfatter til bogen Terrorens Kalifat – Et indblik i Islamisk Stat

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 16. februar 2017,  kl. 19:30 - 22:00

Sted

Axis Mundi, Bygning 1451, lokale 117

Oplægget går bag kulisserne hos Islamisk Stat. Det fortæller om IS’ opståen og udvikling, organisationens stærke mediebrug, dens store tilslutning og om verdenssamfundets – herunder Danmarks – indsats mod IS. 

Deniz Serinci har rejst i Irak og Syrien, hvor han har interviewet overlevende fra IS’ massakrer og fordrivelser. Sammen med disse interview giver han en grundig analyse af det, vi ved om IS i dag.

Oplægget belyser derudover, hvorfor Vestens – og Danmarks – muslimske unge drager til Mellemøsten for at slås for IS, ligesom oplægget ser på, hvorfor befolkningerne i de erobrede områder i nogen grad støtter op om kalifatet. 

 
 
Religionsvidenskabelig Forening (RvF) er en foredragsforening med tilknytning til Religionsvidenskab på Aarhus Universitet. Hensigten med foreningen er kontinuerligt at skabe og udvikle et forum for diskussion og inspiration i relation til det religionsvidenskabelige fagområde i videste forstand. Vores arrangementer har som regel følgende struktur: 1. Oplæg (45-60 min.), 2. Pause (5-10 min.), 3. Diskussion og spørgsmål.