I relation til bebyggelsen fra førromersk jernalder i Vestjylland optræder forskellige anlæg, som synes at have haft en forsvarsmæssig funktion.

I tilknytning til byggelsen ved Grøntoft optræder et omfattende lineært "hulbælte" af en type, som i de seneste år har vist sig at være et udbredt fænomen, primært i Vestjylland.

Indhegningen omkring landsbyen fra yngre førromersk jernalder ved Grøntoft skal derimod næppe tillægges forsvarsmæssig betydning, hvilket understreges af den regulært befæstede landsby fra samme periode ved Lyngsmose.

Men hvordan skal disse forsvarsanlæg mere konkret fortolkes? Hvad forsvares? Mod hvem? Hvornår, hvorlænge og hvordan - er det anlæg, der fungerer kortvarigt i forbindelse med konkrete konflikter eller har de haft mere permanent funktion? Har de haft anden funktion and (kun) forsvar? Havde anlæggene f.eks. også en symbolsk betydning ?

Et nøjere studie af hulbæltet ved Grøntoft gør kun billedet endnu mere komplekst. De forskellige partier af hulbæltet har forskellig karakter og der er en række bemærkelsesværdige detaljer, som kræver en forklaring. Tolkningen af hulbælterne har stor betydning for det overordnede billede af samfundets organisation i førromersk jernalder.