Aarhus Universitets segl

Filmfremvisning i Religionsvidenskabelig Forening: LUTHER

Optakt til filmen v/Søren Feldtfos Thomsen, postdoc ved Afdeling for Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Tirsdag 10. februar 2015,  kl. 18:30 - 21:30

Sted

Tåsingegade 3, bygning 1441, auditorium 2

Allerede i Martin Luthers samtid formedes en mytologi omkring reformatoren, der trak på netop den religiøse forestillingsverden, som Luther ellers ville afmontere: Luther fremstod her som en helgen og taumaturg, der bekæmpede djævelen, helbredte de syge gennem bøn og udøvede andre magiske undere. Som optakt til aftenens film om Luther gør vi en række nedslag i Luther-dyrkelsens brogede historie fra reformationstiden og frem til i dag, hvor tusinder og atter tusinder hvert år valfarter til den protestantiske verdens Rom, Wittenberg, for at opleve reformationshistoriens vingesus og – måske – købe lidt Luther-merchandise med hjem.