Aarhus Universitets segl

Foredrag i Filosofisk Forening: Stemmen, atomet og hullet i jorden

- om Mladen Dolars tænkning v. Henrik Jøker Bjerre, Rasmus Ugilt Holten Jensen og Brian Benjamin Hansen. Mladen Dolar er en af de væsentligste tænkere inden for psykoanalytisk informeret filosofi lige nu.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 22. november 2012,  kl. 19:30 - 21:30

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, Bygn. 1453 - lokale 415

Arrangør

Filosofisk Forening

Mladen Dolar er en af de væsentligste tænkere inden for psykoanalytisk informeret filosofi lige nu. Hans bog om stemmen, A Voice and Nothing More (2006), markerede et nybrud, i forhold til hvordan den menneskelige stemme kan forstås psykoanalytisk og filosofisk, med konsekvenser for både sprog, etik, ideologikritik, litteratur og musik. Dolar har de seneste år stået i skyggen af sin mangeårige ven og medtænker Slavoj Žižek, men dette foredrag vil vise, hvordan der er en helt særlig tynge og tålmodighed i Dolars tænkning, som den slovenske skole skylder meget, måske endda kan siges at hvile på. Som foredraget vil vise, spænder Dolar i sin tænkning ret vidt, fra meditationer over stemmen til atomteori i traditionen fra Demokrit til Hegel, og samtidig rummer den en dyb forståelse af filosofiens udspring og rødder. Eller snarere af det hul i jorden, som Thales faldt i, og hvori den filosofiske tanke stadig runger.

Der vil være en entrepris på 30 kr. Man kan også melde sig ind i Filosofisk Forening for blot 50 kr. Medlemskabet giver fri entre til foreningens sidste to arrangementer i dette semester. I pausen vil der være mulighed for at købe øl/vand.