Aarhus Universitets segl

Kina i europæisk idehistorie

En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet argumenterer for, at Kina er blevet anvendt som en idealmodel for en række politiske og økonomiske samfundsvisioner, hvis betydning for europæisk idehistorie rækker videre end perioden, hvor Kina-interessen var på sit højeste. Afhandlingen forsvares torsdag den 15. december.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Torsdag 15. december 2011,  kl. 13:00 - 16:00

Sted

Aarhus Universitet

Stefan Gaarsmand JacobsenGennem de sidste 20 år har vestlige politikere og politiske debattører med skiftevis fascination og frygt observeret det kinesiske samfunds politiske og økonomiske udvikling. Kinas økonomiske styrke opfattes som en helt ny udfordring for den vestlige politiske tænkning, men faktisk kunne situationen også beskrives som et deja-vú. Beskrivelser af Kina var genstand for stor debat allerede i den tidlige oplysningstids politiske tænkning i Europa. Beskrivelserne var dengang forfattet af jesuitmunke, der havde missioneret i Østasien siden slutningen af det 16. århundrede. Munkene skrev om flere områder og lande, men særligt deres rapporter om det kinesiske imperium havde tidligt vækket stor interesse i Europa.

 

I fire case-studier dokumenterer afhandlingen, hvordan referencer til Kina blev brugt i debatter om forskellige politiske spørgsmål fra slutningen af det 17. århundrede til ca. år 1770. I det første studie gælder det filosofiske og praktiske argumenter for at forbedre fattigdomshjælpen i Frankrig ved at efterligne den kinesiske teknologi og administrationsstrategi for hungersnødsbekæmpelse. Det andet studie undersøger hovedsageligt tyske tænkeres argumenter for at imitere det kinesiske system for udvælgelse af embedsmænd ved hjælp af skriftlige eksaminer. Det tredje handler om argumenter for at tage den kinesiske samfundsorden som model for, hvordan monarkers og adeliges magt bedst kunne begrænses gennem et meritokratisk magtsystem. Det fjerde dokumenterer, hvordan bl.a. Kinas landbrugs- og skattesystem blev brugt som inspiration til den teoretiske udvikling af fysiokratisk politisk økonomi.

 

De behandlede cases viser, hvordan Kina blev anvendt som en idealmodel for politiske og økonomiske samfundsvisioner. Som en sådan idealmodel rækker Kinas betydning for europæisk idehistorie langt videre end perioden, hvor Kina-interessen var på sit højeste.

 

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i idéhistorie, forsvarer Stefan Gaarsmand Jacobsen sin afhandling: 'A model for all states' - China in debates on poverty, meritocracy, absolutism and political economy in early modern Europe.

 

Tid og sted

Aarhus Universitet
Torsdag den 15. december 2011 kl. 13:00-16:00
Studenternes hus, mødelokale 2
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

 

Yderligere info

Stefan Gaarsmand Jacobsen
Mail: idesgj@hum.au.dk
Tlf.: 87162591
Mobil: 30294529