Aarhus Universitets segl

Menneskets møde med Robotterne

Vi møder flere og flere robotter i vores hverdag. Derfor bliver det også væsentligt at forske i, hvad interaktionen med robotter betyder for mennesket. En ny ph.d.-afhandling fra Aarhus Universitet, der forsvares fredag den 16. december, leder denne forskning ad nye veje.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 16. december 2011,  kl. 13:00 - 16:00

Sted

Aarhus Universitet

Marco NørskovRobotter er i stigende grad begyndt at indgå i de centrale områder i vores samfund – fra sundhedspleje til krigsførelse, fra uddannelse til underholdning. De er tiltænkt at løse opgaver, vi mennesker enten ikke kan eller ikke vil udføre, og dette potentiale udfordrer vores værdier såvel som vores kulturelle selvforståelse.

 

Den hidtidige offentlige debat, men også de langsomt fremspirende filosofiske studier på dette område, har hovedsageligt været rettet mod etiske spørgsmål. De mere dybdegående undersøgelser af menneske-robot interaktionen har dog fundet sted i en ’vestlig’ diskurskontekst båret af grundlæggende antagelser inden for denne tradition.

Målsætningen med Marco Nørskovs ph.d.-afhandling er at analysere og udfordre disse fundamentale antagelser ved at kontrastere og videreudvikle dem med henblik på at undersøge spektret af konceptionsmuligheder mht. menneske-robot relationer via bl.a. interkulturel teknologifilosofi.

 

Med henblik på erhvervelsen af ph.d.-graden i filosofi, forsvarer Marco Nørskov sin afhandling: “Prolegomena to Social Robotics – Philosophical Inquiries into Perspectives on Human-Robot Interaction”

 

Tid og sted

Aarhus Universitet
Fredag den 16. december, kl. 13:00-16:00
Mødelokale 2 i Studenternes Hus
Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

 

Yderligere info

Marco Nørskov
Mail: filmanp@hum.au.dk