Aarhus Universitets segl

Receptionen af Luthers trestandslære i dansk teologisk og opbyggelig litteratur mellem reformation og enevælde.

Oplæg ved cand. theol., ph.d.-stipendiat Mattias Skat Sommer samt generalforsamling i Teologisk Forening

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 29. maj 2015,  kl. 15:00 - 17:00

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, Bygn. 1453, lok. 116, Jens Chr. Skous Vej 3

I mit ph.d.-projekt undersøger jeg den tidligmoderne danske reception af Martin Luthers såkaldte trestandslære, ifølge hvilken det menneskelige samfund er opdelt i tre, nemlig husstand, stat og kirke. Jeg ser på to receptionsgrupper: Den teologiske litteratur, som var beregnet til universitetets uddannelse af præster, og den opbyggelige litteratur, som var beregnet til lægfolkets daglige praxis pietatis. Trestandslæren er et udtryk for en tæt sammenhæng mellem teologi og socialteori, og projektets formål er at afklare denne sammenhængs bidrag til udviklingen af en dansk, luthersk konfessionel kultur.

Der serveres pizza efter oplægget, hvor der også vil være optagelse af nye medlemmer til bestyrelsen. Kom og vær med!

Medlemskab af Teologisk forening

  • Adgang til de enkelte foredrag i Teologisk Forening koster 30 kr.
  • Medlemskab til alle årets foredrag koster 120 kr.
  • Russer (nye studerende) har gratis adgang til alle foredrag.
  • Med et medlemskort/årskort kan man også komme til møderne i Religionsvidenskabelig Forening til halv pris.
  • Du kan melde dig ind eller forny dit medlemskab af Teologisk Forening ved at overføre 120 kr. til reg. 1551 konto nr. 4809516903.
  • Nye medlemmer: Anfør dit navn i kommentarfeltet, så kan du få et medlemskort udleveret, når du næste gang kommer til foredrag. 

Praktiske oplysninger

  • Foredragene i Teologisk Forening efterfølges af spørgsmål og diskussion.
  • I pausen kan der købes øl og vand.

Se også Teologisk Forenings hjemmeside, inkl. det samlede program for foråret 2015 HER