Aarhus Universitets segl

Rum som kulturhistorisk analysekategori

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 7. juni 2017,  kl. 10:00 - 16:00

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, bygning 1453, mødelokale 116

Arrangør

Mikkel Thelle, Mikkel Høghøj og Silke Holmqvist

Siden slutningen af 1980’erne har der inden for både social- og humanvidenskaberne været en stigende opmærksomhed mod rum og spatialitet som analytiske perspektiver. Denne interdisciplinære interesse er ofte blevet samlet under betegnelsen den ’rumlige’ vending, og inden for kulturhistorien har det medført, at rum - og måske særligt rum som socialt produceret eller konstrueret – er blevet en analytisk kategori i egen ret. Selvom de færreste måske identificerer sig selv som egentlige ’spatiale historikere’, har det rumlige alligevel spredt sig som et redskab inden for kulturhistorien og bredere kulturstudier.

I dette seminar tager vi temperaturen på spatialitetens rolle inden for kulturhistorien ved at reflektere over perspektivets potentialer som analysekategori; Hvad er de seneste resultater? Kan det rumlige perspektiv stadig belyse ellers oversete perspektiver og dimensioner? Hvordan kommer vi videre? Seminaret vil samle tværfaglige perspektiver og diskutere rummets status og potentiale som kulturhistorisk kategori.

Et rumligt fokus er relevant for en lang række historiske undersøgelser og forskningsområder, men for at fokusere de udvalgte cases vil seminaret primært fokusere på urban spatialitet.

Program:

10.00-10.15 – Velkomst

10.15-11.15 – ”Byens generte væsen – hvad der kan gemme sig i en rumlig analyse” ved lektor Mark Vacher, Københavns Universitet

11:15-12:15 – "Byen og det rumlige fix" ved lektor Anders Lund Hansen, Lunds Universitet.

12:15-13:00 – Frokost

13:00-14:00 – ”Affektive rum: Krop og vertikalitet i teknologihistorisk analyse” ved lektor Dorthe Gert Simonsen, Københavns Universitet

14:00-14:20 – Kaffe/te og kage

14:20-14:50 – ”Gellerupplanen som velfærdsgeografi  i 1960’erne og 70’erne” ved ph.d.-studerende Mikkel Høghøj, Aarhus Universitet

14:50-15:20 – "Arbejdsmigranter og banegårdens følelsesrumlige paradoks (1963-1983)" ved ph.d.-studerende Silke Holmqvist, Aarhus Universitet

15:20-16:00 – Diskussion på tværs af oplæg

Tilmeldingsfrist: 1. juni 2017 (deltagelse er gratis) Registrering ved Gunvor Helene Platou (ghp@cas.au.dk)

Seminaret er arrangeret af Mikkel Thelle, Mikkel Høghøj og Silke Holmqvist og afholdes med støtte fra Forskningsprogrammet på Historie.

Download plakat