Aarhus Universitets segl

Sanse- og erfaringshistorie

Oplægsholdere: Karen Vallgårda (Københavns Universitet), Ulrik Langen (Københavns Universitet), Mikkel Thelle (Aarhus Universitet), Johan Heinsen (Aalborg Universitet)

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 26. november 2021,  kl. 13:15 - 16:00

Sted

Aarhus Universitet, Nobelparken, bygning 1461, lokale 516, 8000 Aarhus C

Arrangør

Forskningsprogrammet for Historie

Sanse- og erfaringshistorien handler om skiftende måder at se, høre, dufte og føle på. Om skiftende kulturelle rammer for at forstå, fortolke og vurdere sanse- og følelsesindtryk. Og om skiftende normer for, hvad der må ses, høres, duftes og føles – og af hvem og i hvilke situationer.

Fra et teoretisk-metodisk grænseland mellem kulturelle konstruktioner og biologiske kroppe afføder sanse- og erfaringshistorien nye muligheder for historieforskningen. Historiske strukturer og aktører antager nye skikkelser. Historiske begivenheder og fænomener kan ses i et anderledes lys. Og spørgsmål om køn, klasse, race og politik i stilles på nye måder.

På seminaret vil vi afsøge nogle af mulighederne i dette felt både teoretisk, metodisk og empirisk.

 

Tilmelding: Senest 23. november 2021 til bertel.nygaard@cas.au.dk

Se plakat