Coronanedlukningerne i 2020-22 vakte ny interesse for fællessang. Ikke mindst som national samlende kraft.
Men sang former vidt forskellige fællesskaber. Og meget ofte bygger de fællesskaber på konflikt og modstand. Det kan være godmodige fællessangdrillerier mellem fodboldfans. Eller kras satire. Eller det kan være blodigt alvorlige sange, der samler kræfter til væbnet konflikt mellem politiske grupperin-ger eller stater.
I de sammenhænge kan fællessangen få politiske funktioner. Ikke kun i sangtekstens udtrykkelige budskab eller komponistens angivelser, men også gennem det sanselige og følelsesmæssige fællesskab, som opstår i sangen som handling. Deri forhandles ejerskab, tilknytning og udtryk.
Samtidig viser fællessangen den populære musikkulturs flertydighed og historiske betydning. Og dog udgør den et felt, som længe har ligget i udkanten af flere etablerede fagtraditioner. Det kalder på afklaring både empirisk, metodisk og teoretisk.
På seminaret vil vi åbne for diskussion af dette felt ved at afsøge kampsangens mangeartede funktioner i et tværfagligt historisk perspektiv. Gennem sange, traditioner, fællesskaber og sangsituationer, der har gjort sig gældende i dansk politisk kultur fra 1800-tallet til i dag, vil vi udforske forbindelser, forudsætninger og virkninger mellem stater, genrer, musik og publikum – samt grænser mellem det politiske og det ikke-politiske.

Oplæg

• Kirsten Sass Bak: Sangkrig i provisorietiden. Om striden mellem den officielle skoles linje og den grundtvigske fællessang i 1870'erne og 80'erne
   
• Lea Wierød Borčak: Helende og delende sang – Erfaringer fra to projekter, der bruger sang som social integration
   
• Katrine Frøkjær Baunvig: Salmefællessangens udviklingshistorie i skiftende kristne kulturer
   
• Bertel Nygaard: Fællessang og fjendebilleder i dansk arbejderbevægelse

Alle er velkomne!

Download poster