Aarhus Universitets segl

Undersøgelser af Ældre Stenalder i Danmark 2014-2015

Efter sidste års succes ved KU, inviterer Aarhus Universitet til det andet seminar og netværksmøde om ældre stenalder i Danmark.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Fredag 29. maj 2015,  kl. 09:30 - 16:00

Sted

Moesgård Museum

Ældre stenalder i Danmark

Formålet med dette andet seminar og netværksmøde er at samle arkæologer, forskere og studerende, som arbejder med undersøgelser de palæolitiske og mesolitiske perioder, til møde og vidensudveksling. Endvidere at imødekomme Kulturstyrelsens krav om at styrke de arkæologiske museers faglige dækning indenfor alle oldtidens perioder.

Seminaret finder sted fredag d. 29. maj 2015 fra 9:30-16 på det nye Moesgård Museum.

På seminaret vil der være mulighed for, ved korte oplæg, at fremlægge igangværende projekter, analysemetoder, nye fund og forskning. Seminaret er for alle dem der ønsker at blive generelt opdateret indenfor fagområdet.

Ønsket er stadig, på længere sigt, at etablere et netværk med årlige møder og et forum, hvor vi kan inddrage hinanden, når det er nødvendigt. Endvidere, at skabe kontakt mellem universiteter og kulturhistoriske museer omkring forskning, rekruttering og undersøgelser indenfor ælder stenalder.

Vi håber at de af jer der de seneste år har udgravet et eller andet spændende har lyst til at fortælle andre om det.

Tilmelding til seminaret skal ske senest 17. maj 2015 af hensyn til forplejning