Aarhus Universitets segl

Autisme og Intervention

Denne workshop samler forskere, der beskæftiger sig med autisme, og medlemmer af det autistiske fælleskab med henblik på at diskutere udfordringer, spørgsmål samt muligheder ved intervention i forhold til autisme.

Oplysninger om arrangementet

Tidspunkt

Onsdag 25. november 2015,  kl. 10:00 - 12:30

Sted

Aarhus Universitet, PH Stuen, Studenterhusfonden, Nordre Ringgade 3, 8000 Aarhus C

Workshoppen er inspireret af EU-AIMS-projektet, et 30 millioner euro finansieret og mangesidet studie, som omhandler behandling af autisme. Studiet er finansieret af European Commission samt Innovative Medicines Initiative (IMI) (http://www.eu-aims.eu/)-- European Autism Interventions - A Multicentre Study for Developing New Medications. Ved workshoppen, som er sponsoreret af EU-AIMS Independent Ethics Advisory Board, vil vi diskutere følgende former for spørgsmål om intervention i forhold til autisme:

  • Hvad betyder ”intervention” i en autisme-kontekst?
  • Går ideen om ”intervention” i spænd med den brede variation af symptomer og oplevelser hos mennesker med autisme?
  • Kan vi sige noget om behandling af autisme, når vi ikke er afklaret med autismens natur?  
  • Burde vi tænke om ”behandling af autisme”, som vi tænker om behandling af kræft? Eller burde vi i stedet fokusere på behandlingen af de problemer, som mennesker med autisme oplever?
  • Har EU-AIMS det rigtige forskningsfokus? Hvem bestemmer og bør bestemme forskningsagendaen vedrørende autisme?
  • Hvad er hovedbudskabet i forskningen om intervention i forhold til autisme, som denne workshop ønsker at kommunikere til forskere og politikere?

Workshoppen vil blive ført af deltagerne. Hermed menes, at selvom eksperter vil deltage og være parate til at kommentere på tekniske anliggender, vil diskussionen blive drevet af medlemmer fra det autistiske fællesskab. Grundet denne kvalitet ved workshoppen og med henblik på at få diskussionen sat i gang, kan det forekomme, at vi anmoder nogle af medlemmerne om at forberede en 5-min. lang præsentation omhandlende ovenstående nøglespørgsmål. 

Tilmelding

Arrangementet er GRATIS og sidste frist for tilmelding til deltagelse i workshoppen er den 24. november 2015.

Find vej

Kontakt:

Har du yderligere spørgsmål til workshoppen, bedes du henvende dig til pr. mail eller telefon til:

  • Raffaele Rodogno
    Associate Professor of Philosophy, Dept of Philosophy and History of Ideas, Aarhus University
    Jens Ch. Skous Vej 7, 8000, Aarhus C, Denmark
    Mail: filrr@cas.au.dk
    Telefon: 87 16 22 59
  • Emma Elkjær Poulsen
    Studentermedjælp, Psykologi, Aarhus Universitet
    Mail: emma.elkjaer.poulsen@hotmail.dk   
    Telefon: 20 67 51 30