Af Jacob Vrist Nielsen
Julens dufte fylder i øjeblikket de danske hjem og restaurationer, og for mange er det klassiske ”brune bord” med flæskesteg, frikadeller og medisterpølse uundværligt. Men under besættelsen var tiden en anden.
Med rationeringens skygge hængende over landet besluttede regeringen, at restauranterne ikke måtte servere svinekød, og alle tirsdage skulle være kødløse i offentlige beværtninger.
Det var dog ikke en beslutning, som alle tog godt imod – især ikke besættelsesmagten.
I vores arbejde med danskere i eksil er vi faldet over en ganske særlig historisk kilde fra krigstidens kriseramte København: En politirapport fra tirsdag den 12. januar 1943, der kaster et fascinerende lys over datidens konflikter mellem dansk lovgivning og tysk magt.
På denne frostklare tirsdag fik Københavns politi en anmeldelse.
Rygtet ville vide, at Restaurant Tosca, en danserestaurant i to etager på Strøget i København, serverede svin til soldater fra den tyske værnemagt.
Tosca var berygtet for sin store tilstrømning af værnemagtens mænd, og to civilklædte betjente blev sendt af sted for at undersøge sagen.
Da de trådte ind i restauranten, blev de mødt af et opsigtsvækkende syn: Omkring 100 personer fra værnemagten og Waffen SS sad bænket omkring bordene og nød dampende tallerkener med flæskesteg.
Politiets forargelse – og måske også misundelse – springer hurtigt frem i rapporten, hvor betjentene beskrev, hvordan tyskerne og deres håndlangere var i færd med at ”fortære Flæskesteg" .
Helligbrøden var dobbelt. Ikke alene spiste de svin – de gjorde det også på selveste ”Tirsdag kødløs-Dag”! Det var mere, end betjentene kunne bære.
Restauratøren bag Tosca var dog ikke til at rokke. Med kølig afvisning forklarede han, at det hele var uden for hans kontrol – værnemagten havde stillet krav, og han måtte efterkomme dem.
Han uddybede, at han dagligt betjente mellem 100 og 150 tyske soldater og opererede med et klippekortsystem, som havde været i brug de seneste to måneder.
I øvrigt var han træt af at have danske betjente rendende i tide og utide.
Betjentene forsøgte at tale med tjenerne for at indsamle yderligere oplysninger, men det fik restauratøren til at se rødt. Han truede med at tilkalde værnemagten, hvis de ikke forlod stedet øjeblikkeligt.
Ikke desto mindre blev han sigtet på stedet, og politiet forlod restauranten med en sag, der måtte finde sin afslutning i retten.
Historien om flæskestegens triumf – eller skandale – på en kødløs tirsdag står som et minde om de komplekse, til tider absurde, situationer, der opstod under besættelsestidens skærpede regler og tvungne kompromiser.
Et øjebliksbillede fra en tid, hvor selv en tallerken flæskesteg kunne blive en kilde til forargelse og modstand.
Kilden om kødkrisen har overlevet til i dag, fordi den blev sendt videre til London, så briterne kunne få syn for sagn om, at ikke alle danskere bare accepterede tingenes tilstand i det besatte Danmark.
KILDE: Duus Hansen, L.A.: Efterretningsstof. Rigsarkivet.
