Se video-teaser her.

Pris: 50 kroner (Klub Moesgaard medlemmer: 25 kr.) - Køb billet her.

I løbet af det sidste år har to udtalelser skabt debat i henholdsvis den danske og den internationale museumsverden. I den danske dagspresse gav det genlyd i foråret 2018, da Ole Winther, en højtstående embedsmand i Slot- og Kulturstyrelsen, i Politiken blev citeret for at sige, at danske museumsmagasiner er fyldt med ’gammelt skrammel’, hvoraf op imod 75% bør kasseres. Det gav anledning til en ophedet debat, hvor museumsfolk i Danmark pointerede, at værdifuld kulturarv kan ryge ud med badevandet.

På den internationale museumsarena gav det genlyd, da den franske præsident, Emmanuel Macron, under et statsbesøg i Burkina Faso i november 2017 proklamerede at afrikansk kulturarv, der befinder sig i franske museer, skal leveres tilbage til de lande, hvor de er blevet udført fra.

Begge udtalelser handler direkte eller indirekte om værdien af museale genstande.  Herunder værdien af de millioner af såkaldt ’etnografiske genstande’, der gennem de sidste 150 år er blevet indsamlet overalt på kloden for i dag at befinde sig i et vestligt museum.

Museumsinspektør på Moesgaard Museum og PhD. Studerende, Ulrik Høj Johnsen, forsker i øjeblikket i værdien – forstået som betydningen - af etnografiske genstande og vil onsdag 28. november i auditoriet på Moesgaard holde foredrag om sit forskningsfelt. Under foredraget fortæller Ulrik Høj Johnsen om sit forskningsprojekt, der undersøger værdien af en samling genstande, som arkæologen Werner Jacobsen indsamlede i Kathmandu-dalen i Nepal i slutningen af 1950’erne.

Jacobsen samlede ind til Nationalmuseet og Moesgaard Museum - dengang Forhistorisk Museum i Aarhus. Genstandene skulle bruges til at belyse Verdenskunsten og dens udvikling i formidling og forskning. Et fællestræk for de 88 genstande, der endte i Aarhus, er, at de har nogle umiddelbart æstetiske kvaliteter: de er smukke og kunstfærdige. Samtidig var en del af dem en del af det religiøse og rituelle liv i Nepal.

Men hvordan forholder nepaleserne sig i dag til genstandene? Bliver de opfattet som gammelt skrammel, der hører fortiden tid, mens nutiden og fremtiden udelukkende bør møbleres med computere, mobiltelefoner og træk-og-slip?

For at svare på de spørgsmål og mange flere tog Ulrik Høj Johnsen til Nepal i foråret 2017, hvor han forberedte en udstilling med nogle af Jacobsens genstande. I processen tog udstillingsprojektet flere grundlæggende drejninger; men en udstilling åbnede i Patan Museum i Nepal i januar 2018, og i de følgende uger rejste udstillingen rundt i Kathmandu-dalen for at få lokalbefolkningen i tale om værdien af de genstande, der meget vel kunne have tilhørt deres forfædre.

I februar 2019 står Ulrik Høj Johnsen sammen med andre forskere bag en udstilling om genstandes forgængelighed på Moesgaard Museum, hvor nogle af genstandene, som blev indsamlet i 1950’erne, vil blive udstillet sammen med ny-indsamlede genstande.