15 ph.d.-projekter i et nyt europæisk samarbejde ved navn ANTHUSIA skal i de kommende år give indsigt i, hvordan organisationer, der arbejder i Afrika, bedre kan håndtere nogle af de største udfordringer på det afrikanske kontinent.

Et af ph.d.-projekterne har for eksempel fokus på epidemier og skal beskrive og sammenligne udviklingen og følgevirkningerne af epidemier som Ebola, AIDS og tuberkulose i Østafrika. Projektet skal i et antropologisk perspektiv dels se på, hvordan det er at leve eller være sundhedsarbejder under en epidemi, dels se på større sikkerhedsmæssige spørgsmål omkring bekæmpelse og forebyggelse af store epidemier i Afrika. Målet er at blive klogere på, hvordan samspillet mellem sociale og miljømæssig forhold øger spredningen af epidemierne. I sidste ende skal man derigennem udvikle nye måder at håndtere epidemierne sammen med det lokale sundhedspersonale, patienter og pårørende.

Et andet projekt handler om konflikter, der opstår i grænseregioner imellem afrikanske stater. I området mellem Somalia, Kenya, Uganda, Sydsudan og Sudan er der særlige problematikker og befolkningsgrupper, der ikke føler sig bundet til en nation.

”Der er udfordringer i de her områder, som nationalstaterne næsten ikke kender til, og som måske håndteres bedre af andre lokale aktører. De massive sociale og økonomiske problemer i Afrika har også konsekvenser for Europa – for eksempel i form af emigrantproblematikker. Det er formentlig en af grundene til, at EU har set relevansen i og har støttet det her projekt – det er nogle problematikker, vi i Europa ikke kan ignorere og sige, 'det må de selv tage sig af'. Vores projekt kan være med til at kortlægge udfordringerne og over flere år skabe en solid forståelsesramme at handle ud fra,” fortæller Lotte Meinert, der er professor MSO i antropologi ved Aarhus Universitet og koordinator for samarbejdet.

Ny faglig tilgang og udstationering
Fagligt ligger alle ph.d.-projekterne i krydsfeltet mellem antropologi, human security og afrikastudier, og det er en kombination, man ikke finder andre steder i verden.

”Det særlige ved vores faglige tilgang er at vi kombinerer antropologisk metode og teori med human security-analyser og grundig indsigt i lokale og regionale afrikanske problematikker. Så forskningen er baseret på lang tids feltarbejde i lokalområder, hvor mennesker er i fokus – hvordan erfarer og forholder de sig til problemerne, og hvad ser de som problematikker og løsninger?” siger Lotte Meinert.

Alle ph.d.erne skal opholde sig ved minimum to af de fire universiteter i netværket. Derudover skal ph.d.erne under deres et år lange feltarbejde udstationeres i tre til fem måneder hos en af de 20 partnerorganisationer, der er tilknyttet netværket. Fælles for partnerorganisationerne, der spænder fra mindre NGO’er til store organisationer som Verdensbanken og FN, er, at de arbejder med problemstillinger i Afrika.

”Det er vores tanke og drøm med projektet at få uddannet et netværk af forskere, der gennem deres forskning kan bidrage med viden til at løse nogle af de store problemer, der er i den del af verden. Det er selvfølgelig forskerspirer fra hele verden – også Afrika -  der kan ansøge om en ph.d.-stilling i netværket. Udstationeringen handler om at sikre, at forskningen bliver relevant i nærområdet, men den understøtter også de studerendes karriere efter projektet. Det bliver forhåbentligt en win-win-situation, hvor de studerende både får forståelse for den praksis, deres forskning skal understøtte, men også bidrager med en masse viden ind i organisationerne, ” forklarer Lotte Meinert.

Selvom de 15 ph.d.-projekter fra starten er beskrevet med overskrifter og målsætninger, er det meningen, at de studerende selv skal udvikle deres projekter, ud fra de erfaringer de gør sig undervejs.

En gang om året holder netværket sommerskole i Nairobi, hvor ph.d.erne, vejledere og nogle af partnerne kan mødes og diskutere de problematikker, der går på tværs af alle projekter. Her deltager netværkets ekspertpanel af internationalt estimerede antropologer, human security- og afrikaeksperter også.

Fakta
Med Aarhus Universitet i spidsen er samarbejdet med Katholieke Universiteit Leuven (Belgien), Universitetet i Oslo (Norge) og The University of Edinburgh (Skotland) blevet tildelt 31 millioner kroner fra EU’s forsknings- og innovationsprogram ”Horizon 2020.” Samarbejdet har fået navnet ANTHUSIA (Anthropology of Human Security in Africa), og projekterne heri skal sætte fokus på nogle af de største udfordringer i Afrika syd for Sahara.

Sammen med 20 partnerorganisationer skal de fire universiteter udbyde en ny fælles ph.d.-grad og opslå 15 ph.d.-stillinger. Den fælles europæiske ph.d.-grad er en ny form for ”Marie Curie-bevilling” i Horizon 2020-programmet. Når ph.d.-graden oprettes i fællesskab mellem fire europæiske lande, skal den leve op til standarderne for tildeling af graden i alle fire lande.

I EU-bevillingen ligger et mobilitetskrav, så de potentielle studerende ikke kan søge en stilling samme sted, som de har taget deres overbygningsuddannelse. Fem af de 15 ph.d.er skal indskrives og have hovedvejleder i Aarhus. Dertil lægger ph.d.-skolen ved Aarhus Universitet endnu en ph.d.-stilling, der også har hjemme i Aarhus.

Ph.d.-stillingerne slås op i januar 2018 og de studerende starter i september 2018.

• Læs mere på ANTHUSIAs hjemmeside

Kontakt
Lotte Meinert, Professor MSO i antropologi ved Aarhus Universitet
Telefon: 87 16 21 71
Mail: lotte.meinert@cas.au.dk
Web: http://pure.au.dk/portal/en/persons/lotte-meinert