Siden 2021 er knap 400 congolesiske kvoteflygtninge blevet genbosat fra FN-lejre i Rwanda til danske kommuner. De består hovedsageligt af enlige mødre med børn. Blandt dem er en mindre gruppe ældre kvinder i alderen fra 55-90 år, som nu forsøger at skabe sig en meningsfuld tilværelse i et nyt land, hvilket har vist sig vanskeligt for flere af dem, selv om de også udtrykker taknemmelighed for genbosætningen.

”Flere af disse kvinder kæmper med at lære dansk og kan ofte ikke læse eller skrive, fordi deres skolegang har været begrænset. Samtidig er mange plaget af forskellige helbredsproblemer som PTSD, diabetes og fysiske skavanker, der gør det svært for dem at deltage i arbejdsrettede introduktionsforløb,” fortæller Mikkel Rytter, og uddyber:

”Vores rapport peger også på, at mange ældre kvoteflygtninge føler et tab af status i familien efter genbosætningen, da de ikke længere har en central rolle i familielivet, men er afhængige af børn og børnebørn, der hurtigere tilegner sig det danske sprog og viden om det danske samfund. På grund af sprogbarrieren har gruppen af ældre kvoteflygtninge ofte svært ved at danne nye sociale relationer.”

Anbefalinger til forbedringer

Udfordringerne uddybes i rapporten ”Genbosat sidst i livet: Ældre kvoteflygtninges liv i Danmark”. Rapporten fremhæver syv indsatsområder, som kan forbedre de ældres trivsel og netværk

1. Ældre kvoteflygtninge bør bo i nærheden af familiemedlemmer eller andre kinyarwandatalende borgere for at styrke tryghed og netværk.
2. Mulighed for fællesskaber med andre kinyarwandatalende bør prioriteres. Dette kan for eksempel ske ved at hjælpe de ældre med adgang til mobiltelefon eller computer, så de kan mødes online med andre.
3. Tilgængelige tilbud og sociale mødesteder for de ældre kvoteflygtninge. De ældre kvinder skal måske have hjælp med at finde nye interesser, for eksempel muligheden for at lave håndarbejde, gå på gymnastikhold eller dyrke grøntsager i en nyttehave kan være med til at give gruppen en mere meningsfuld hverdag.
4. Frivillige borgere, som for eksempel DRC Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors’ landsdækkende program ’Venner viser vej’, kan spille en vigtig rolle i at integrere de ældre i lokalsamfundet.
5. Sundhed og trivsel bør prioriteres, og de ældre skal informeres om hjælpemuligheder som sundhedspleje eller hjemmehjælp.
6. De ældre kvoteflygtninge kan på kort eller længere sigt måske have glæde af en ”paragraf 94-ordning” således, at en datter eller et voksent barnebarn ansættes som deres ”selvudpegede hjælper” med ansvar for at varetage pleje og omsorgsopgaver. Dette forudsætter dog, at en sådan opgave kan passes ind med den pårørendes uddannelse og / eller arbejdsliv.
7. Det vil være en god ide at invitere de ældre (og evt. deres voksne børn) til samtale om alderdom, død og begravelsesritualer i Danmark – både ift. hvad der lavpraktisk kan ske, men også hvem der bærer ansvaret.

Kontakt

Mikkel Rytter, professor
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: mikkelrytter@cas.au.dk
Mobil: +45 2514 9892