Hvad forsker du i?
-Mit speciale er Rusland og globale studier – mine forskningsområder er politisk antropologi, arbejdsliv, den uformelle økonomi, social tillid og velfærdsstaten, med særligt fokus på Rusland og Østeuropa. Jeg bruger etnografiske metoder til at undersøge hverdagsliv og personlige erfaringer i postsocialistiske samfund. Min bog om Rusland i krig udkommer med Bloomsbury Press om en måned. I den ser jeg på samfundets konturer – både de langsigtede tendenser, da folk tilpassede sig 'putinismen' og de umiddelbare reaktioner – ofte af chok og frygt siden fuldskala-invasionen i 2022.

Hvilke perspektiver giver din forskning på krigen?
-I både Rusland og Ukraine ser vi, at konflikten efter tre års krig er blevet normaliseret og inkorporeret i folks livsstrategier på måder, der ligner hinanden. Efter det første chok kommer folk overens med de store forandringer, som krigen bringer, typisk på måder, der distancerer dem fra den. Undersøgelser i begge lande viser politisk støtte til deres ledere, men samtidig er der en stærk afpolitisering og forsøg på at undgå krigen.

I Rusland bliver det sværere og sværere at finde frivillige, og regeringen skal nu betale enorme summer for det, der i bund og grund er moderne lejesoldater. De fleste mænd i den kampdygtige alder søger at undgå mobilisering, og størstedelen af befolkningen bidrager ikke økonomisk til krigsindsatsen. I Ukraine undgik regeringen med god grund at mobilisere unge mænd, og efter tre år er krigstrætheden høj i den generelle befolkning. Ligesom i Rusland er der store problemer med at finde villige soldater.

Mens store krige kun langsomt ødelægger økonomierne eller andre kapaciteter i højtudviklede lande, dækker denne tilsyneladende samfundsmæssige modstandsdygtighed over en stærk modvilje mod udmattelseskrige. De, der leder efter paralleller til den patriotisme og forpligtelse til en langsigtet kamp, der var tydelig i de to store europæiske krige i det tyvende århundrede, bør kigge andre steder hen.

Hvordan påvirker krigen hverdagen i Rusland og Ukraine?
-Mens skatter og andre omkostninger er steget, og inflationen er en betydelig byrde, kan mange i Rusland stadig vende ryggen til de økonomiske omkostninger ved krigen, i det mindste indtil videre og fokusere på deres private bekymringer eller lokale sager. Mens der blev lagt stor vægt på de hundredtusinder af mere økonomisk privilegerede russere, der valgte at emigrere i begyndelsen af krigen, adskilte deres valg sig ikke væsentligt fra flertallet af russere, der blev hjemme. Begge grupper har i vid udstrækning forsøgt at undgå krigen - enten ved at forlade eller ved at forblive passive. På den anden side fortsætter mange former for civile aktiviteter på græsrodsniveau og vokser endda i deres betydning, efterhånden som statskapaciteten i begge lande forringes.

På samme måde er der en kynisme og en tendens til at undgå de små symbolske elementer af militant patriotisme – de fleste mennesker finder den endeløse aggressive propaganda, der vises på tv, frastødende. Bortset fra nogle få fremtrædende offentlige begivenheder og steder er der ingen spontan fejring af de væbnede styrker eller det russiske militær. Det mindretal, der aktivt støtter krigen, klager over flertallets ligegyldighed og endda fjendtlighed over for deres bestræbelser på at hjælpe krigsindsatsen.

Selvfølgelig er der stadig vigtige forskelle: for ukrainerne er fremtiden for deres stat stadig usikker. Som i Rusland har kun få haft materiel gavn af krigen. Borgere i begge lande mærker inflation og overgangen af ressourcer fra sociale til militære formål intenst – og med stigende modvilje. Faktisk er forskellige former for politisk modvilje (political resentment) en vigtig del af forskningen i begge lande.

Hvis der er én indsigt fra din forskning, der bør stå klart for offentligheden – hvad er det så?
-På trods af krigstræthed, og i russernes tilfælde, dybtliggende uro over beslutningen om at gå i krig, er almindelige mennesker i begge lande mere samfundsaktive end nogensinde, når de forsøger at foretage små ændringer for at forbedre menneskers liv og miljøet omkring dem. Uden etnografisk forskning er det svært at dykke ned og afdække de stærke kræfter af social forbundethed, som lever deres eget liv under det storpolitiske fokus.

Kontakt
Jeremy Morris, professor
Afdeling for Globale Studier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: jmorris@cas.au.dk
Mobil: +45 8716 2532

Vid mere:
Link til videnskabelig publikation
Hjemmesiden www.postsocialism.org