Asbjørn Lauridsen - Ny ph.d.-studerende ved Afdeling for Teologi
Asbjørn Lauridsen starter som ph.d.-studerende på afdelingen d. 1. september 2024.
Mit navn er Asbjørn Lauridsen, og jeg begynder som PhD-studerende i empirisk teologi d. 1. september med Ulla Schmidt som vejleder.
Nogle af jer kender mig nok som den tidligere studievejleder på teologi, hvor jeg lærte meget om studiet og afdelingen. Selvom det har været spændende, glæder jeg mig nu til at kaste mig over et PhD-projekt - noget jeg længe gerne har villet. Og endda om de to ting jeg synes er fedest: Musik og teologi!
Projektet handler om lovsang. Selvom mange især ‘yngre’ kirker lægger stor vægt på denne nærmest essentielle kirkelige praksis, er emnet kun blevet minimalt belyst i dansk hymnologi. Jeg vil undersøge hvilke konstruktioner om Gud, der findes i forskellige ‘lovsyngende menigheder’, og afprøve, hvordan disse ‘forestillinger’ og praksisser kan gå i dialog med systematisk teologi.
Jeg glæder mig meget til endelig at begynde og til at dykke endnu dybere ned i teologien og hverdagen på afdelingen.
Kontakt:
Asbjørn Lauridsen
Institut for Kultur og Samfund
Jens Chr. Skous Vej 3
8000 Aarhus C
aslau@au.dk