Hvilket område bliver du ansat til at fremme i dit professorat? 
-På den helt korte bane skal jeg følge tre bøger til dørs, som jeg alle forventer udkommer i 2025, nemlig mine to forskningsmonografier In Defense of Economic and Social Human Rights (Cambridge University Press) og Designing Global Economic Equality (Oxford University Press), samt min forskningsformidlende bog Vi skyller global ulighed ned med østers og champagne (Aarhus Universitetsforlag). Med mit professorat vil jeg i vid udstrækning fortsætte min forskning indenfor de områder, jeg har specialiseret mig i. Jeg arbejder overordnet set med økonomisk, politisk og juridisk idéhistorie i især det 20. århundrede, og har gjort det i et amerikansk, globalt, og internationalt organisationelt perspektiv (FN). Jeg har både forsket individuelt og som leder af et større forskningsprojekt. Tematisk har min forskning omhandlet global kapitalisme, internationale menneskerettigheder, og global ulighed. I mit professorat vil jeg fortsætte min idéhistoriske forskning i disse emner, og så har jeg en ambition om at udvikle et stærkere humanistisk forskningsfokus på global ulighed og retfærdighed—emner der i dag dækkes mest af hhv. økonomer og filosoffer—hvilket har en lang række snitflader med andre forskningsfelter og praksisområder.  

På hvilken måde er det relevant for det omgivende samfund? 
-Min forskning i global ulighed tilbyder et bredere, mere holistisk og multidimensionelt perspektiv på nogle af samfundets aktuelle udfordringer. Som idéhistoriker er det muligt at blive domæneekspert på en række forskelligartede idéers historie, i mit tilfælde især økonomiske, politiske og juridiske idéers historie, og mere specifikt forestillinger om global kapitalisme, internationale menneskerettigheder, og internationalt samarbejde. Vores nutid er også historie og et produkt af historien. Ved at kontekstualisere og historisere disse idéer—bl.a. i forhold til større historiske og politiske dynamikker—får vi en bedre forståelse for, hvor vi har bevæget os hen historisk, og hvor vi står i dag. Idéhistorisk forskning er, som formentligt alle andre forskningsfelter, dybt specialiseret, men den tilbyder samtidigt et unikt helhedsperspektiv, der sætter både fortidens og nutidens idéer ind i en større sammenhæng. Dermed udstyrer den os forhåbentligt med en viden og et kompas, der gør os mere reflekterede, handlekraftige, og robuste i en nutid, der kan opleves fragmentarisk og uforudsigelig. Udover denne bredere relevans for det omgivende samfund, er jeg stolt af, at min og mine kollegaers forskning bl.a. er blevet citeret i FN’s Human Development Report, anerkendt af førende økonomer, og anvendt i økonomividenskabeligt pensum.      

Hvordan kom du til at beskæftige dig med dit forskningsområde? 
-I forhold til mine nuværende forskningsinteresser udspringer den af en undren over spørgsmål, jeg tror rigtigt mange andre mennesker også har stillet sig: Hvorfor er verden så ulige, som den er? Hvad er effekterne af global kapitalisme? Hvordan går det med de internationale menneskerettigheder? Den store forskel er så, at jeg har undersøgt disse spørgsmål idéhistorisk, og at jeg har haft det kæmpe privilegium at få lov at arbejde med disse spørgsmål i mit arbejde—og nu også fået et nyt, fornemt mandat til at gøre det fremadrettet.

Kontakt
Christian O. Christiansen
Idéhistorie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: idecoc@cas.au.dk
Telefon: +45 8716 2278