Hvordan former vores forestillinger om fortiden den verden, vi lever i – og den fremtid, vi bevæger os ind i? Det spørgsmål står centralt i David Harveys forskning.

Med udnævnelsen styrkes et forskningsfelt, der undersøger, hvordan forståelser af fortid, nutid og fremtid former samfund, identiteter og magtforhold – lokalt såvel som globalt.

David Harvey forbinder i sin forskning baggrunde inden for geografi og kulturarvsstudier. Han undersøger, hvordan mennesker bruger og oplever historie og tilhørsforhold i forskellige rumlige kontekster – fra nationer og territorier til landskaber og konkrete steder.

Et centralt mål i hans professorat er at være med til at udvikle kulturarvsstudier som forskningsfelt – både på Aarhus Universitet og internationalt. For ham er arv ikke bare noget, vi bevarer fra fortiden, men noget vi aktivt bruger og fortolker i nutiden – og som former fremtiden.

Derfor lægger han vægt på at forstå, hvordan arv hænger sammen med konkrete steder og rum: Hvem har ret til et territorium? Hvordan knytter identitet sig til et landskab? Hvordan bruges historien politisk – lokalt, nationalt og globalt? Ifølge Harvey kan kulturarvsforskning dermed bidrage til at belyse og håndtere nogle af de store udfordringer, verden står over for i dag.

– Arv er ikke bare noget, vi bevarer fra fortiden. Det er noget, vi aktivt bruger i nutiden – til at forme identiteter, fællesskaber og politiske dagsordener. Derfor er kulturarv aldrig uskyldig, siger David Harvey.

Kulturarv i en usikker verden
Harveys forskning er tæt knyttet til aktuelle samfundsspørgsmål. Vi lever i en tid præget af geopolitisk spænding, krig i Ukraine, klimakrise, grønlandske relationer, populistisk nationalisme og nye globale magtbalancer.

I den offentlige debat fylder analyser af militære, diplomatiske og økonomiske forhold meget. Men ifølge Harvey spiller kulturarv også en vigtig – og ofte overset – rolle. Forestillinger om historie, identitet og tilhørsforhold er med til at forme konflikter, alliancer og politiske beslutninger.

Kulturarvsforskning kan dermed give nye perspektiver på nogle af de konflikter og spændinger, der præger verden i dag.

Samtidig arbejder han med et mere grundlæggende spørgsmål: Hvordan kan arv være med til at skabe fællesskab frem for splittelse? Hans forskning undersøger, hvordan fortællinger om fortiden kan styrke både individuelle og kollektive identiteter – og i bedste fald bidrage til fredelig sameksistens. Det gælder i Aarhus og Danmark såvel som internationalt.

Fascinationen af ruiner
Interessen for kulturarv begyndte under hans bachelorstudier, hvor han skrev speciale om bevaring af ødelagte arkæologiske steder i Irland. Her blev han optaget af, hvad ruiner egentlig gør: Hvordan et ødelagt sted – når det bevares og iscenesættes – kan fortælle stærke og meget forskellige historier.

Det førte ham til at se arv som noget, der ikke kun handler om fortiden, men om nutidens og fremtidens behov. Arv rummer paradokser og stor magt – den kan samle og skabe forståelse, men også bruges til at ekskludere og skabe konflikt. Netop derfor mener han, at vi ikke bør tage den for givet.

Fakta om tiltrædelsesforelæsningen
Dato: Fredag den 19. juni 2026
Tid: Kl. 16.15
Sted: Foredragssalen (4206-139), Moesgaard Campus
Titel: “Recovering from Ruins: Learning from a History of Heritage Futures”

Kontakt

David Charles Harvey, professor
Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: david.harvey@cas.au.dk
Mobil: +45 93521 903