Etik, videnskabsteori og refleksion over professionel praksis er en naturlig del af alle sundhedsuddannelser. På odontologi er indsatsen dog blevet markant styrket med den nyeste studieordning. Oprustningen betyder, at de studerende i højere grad end tidligere møder humanistiske perspektiver. Fokus er at give de studerende et sprog for professionalisme, etisk ansvar og patientkommunikation, så de ikke kun lærer at behandle tænder, men også at forstå og møde det menneske, som behandlingen altid involverer:

”Vi kan have nok så meget evidens for en behandling, men hvis kommunikationen med patienten om behandlingsplanen mislykkes, så mislykkes behandlingen formentligt også. Og problemet ligger ikke hos patienten her, men hos behandlerne. Det er alt dette, der har med mennesket bag munden at gøre, som det humanistiske perspektiv kan give et fagligt sprog til,” fortæller Rasmus Dyring.

Netop derfor er det vigtigt, at de studerende tidligt i studiet bliver mødt med de humanistiske perspektiver, fortæller Irene Dige:

”Vores tandlægestuderende lærer rigtig mange biomedicinske fag og bliver dygtige håndværkere, der kan diagnosticere og behandle de orale sygdomme, som patienterne har. Men vi ønsker jo også, at vores studerende bliver klædt på til at behandle hele mennesker og tager hensyn til patienternes og evt. pårørendes autonomi. Derfor er det et vigtigt fokus hele vejen gennem uddannelsen,” fortæller hun.

Filosoffer giver tandlægestuderende et sprog for etiske valg
Allerede på første semester møder tandlægestuderende rigtige patienter. Her bliver den humanistiske sundhedsvidenskab et praktisk værktøj til at forstå, hvad det betyder at være professionel, skabe tryghed og kommunikere klart. Det sker i fagelementet ”professionalisme” under kurset ”præklinisk kursus”.

På tredje semester fortsætter arbejdet i det kliniske kursus Grundlæggende diagnostik og sygdomskontrol 1, hvor fagelementet ”videnskabsteori, sundhedssociolog og etik” er integreret.

”Filosofi handler ikke om at finde facitlister, men om at opøve en evne til at være kritisk og udogmatisk i de valg, man i den kliniske praksis skal træffe og om at forstå den sammenhæng, de skal fungere i. Derfor tager vi afsæt i situationer, der ligner dem, de studerende selv står i på klinikken, når vi underviser,” fremhæver Rasmus Dyring.

På femte semester kan de studerende vælge valgfaget Mennesket bag munden, som introducerer narrative og æstetiske metoder til at forstå patienter og deres oplevelser af sygdom og sundhed. Og på sjette semester bidrager filosofien til bachelorprojektet med undervisning i argumentation og akademisk skrivning.

Det er imidlertid ikke kun på bacheloruddannelsen de studerende bliver mødt af humanistiske perspektiver:

”Den nye studieordning fra efteråret 2025 indeholder blandt andet fokus på etiske aspekter ved brug af AI. Vi har også et afsluttende fag, der hedder Helhedsorienteret behandlingsplanlægning, hvor der er fokus på den hele patient. Ligeledes har vi fokus på de etiske dilemmaer i forbindelse med kurset Den offentlige tandpleje 1 og 2. Her er der også mange etiske dilemmaer, som de studerende gennem casearbejde og patientbehandling arbejder med, ” fortæller Irene Dige.

Fra undervisning til forskning
Det tætte samarbejde mellem Afdelingen for Filosofi og Idehistorie og Institut for Odontologi begrænser sig ikke til fagudvikling og undervisningssamarbejder.

Sammen med tandlægestuderende Karina Herholdt Petersen har Rasmus Dyring og Irene Dige iværksat et forskningsprojekt om ulighed i tandsundhed, der undersøger, i hvilken grad tandlægestuderende på tværs af årgangene føler, at de har kompetencer og handlemuligheder til at imødekomme social ulighed i tandsundhed i det konkrete kliniske møde med patienterne.

Når en patient har udfordringer med tandsundhed, skyldes det sjældent manglende viden. Ofte spiller sociale og personlige faktorer en afgørende rolle – noget de studerende skal lære at se og tage med i deres behandling.

For Rasmus Dyring og Irene Dige er projektet et godt eksempel på, at den humanistiske sundhedsvidenskab ikke kun er et supplement til undervisningen.

”Det er et forskningsprojekt, der er opstået ud af et undervisningssamarbejde, som føder tilbage til undervisningen, ” fortæller Rasmus Dyring.

Irene Dige ser også koblingen mellem undervisning og forskning som helt central:

”Det er jo i bund og grund det, der er meningen med al vores forskning. For mig er det vigtigt, at når vi indfører nye koncepter i uddannelsen, så foregår det på et evidensbaseret grundlag eller som minimum evaluerer vi på det og retter til, hvor vi finder ud af, at der ikke opnås det optimale udbytte,” fortæller hun.

For Rasmus Dyring er samarbejdet med til at åbne et felt, der stort set ikke eksisterer i dag: humanistisk-odontologisk forskning. Det bygger imidlertid videre på en meget stærk tradition, hvor Afdelingen for Filosofi og Idehistorie på Aarhus Universitet i årtier har bidraget til sundheds- og omsorgsfag – fra medicin og antropologi til sygepleje og efteruddannelse.

Irene Dige oplever også samarbejdet som et vigtigt løft:
”Jeg kommer selv fra et forskningsområde med kvantitativ forskning, så for mig er det en helt ny verden og superspændende. Jeg mener, at al forskning kun bliver bedre af at få flere øjne på problemstillinger. Det giver en dybere indsigt og perspektiver, som ellers kunne forblive uopdagede,” fortæller hun.   

De ser begge frem til, at samarbejdet fortsætter og bidrager til at udvikle både undervisningen og forskningen – til gavn for de studerende og for patienterne.
 

---

Kontakt

Rasmus Dyring, lektor i filosofi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: filrd@cas.au.dk
Mobil: +45 5178 8292