Første udgravning af Oksbøl Flygtningelejr skal give ny viden om flygtninges hverdag

Hvordan så hverdagen ud for de op mod 35.000 tyske flygtninge, der levede bag pigtråd i Oksbøl Flygtningelejr efter Anden Verdenskrig? Det spørgsmål er arkæologistuderende fra Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier på Aarhus Universitet med til at besvare gennem den første arkæologiske udgravning af den tidligere lejr.

Udgravningen gennemføres som en uddannelsesudgravning i samarbejde med ArkVest, FLUGT og Vetektorteam Varde.

Fra 1945 til 1949 boede omkring 35.000 tyske flygtninge i Oksbøl Flygtningelejr. Med sine mange beboere var lejren i perioder Danmarks femtestørste by. Barakkernes aftryk kan stadig ses i landskabet, og under jordoverfladen findes fortsat arkæologiske spor efter flygtningelejren.

– Vores arkæologiske udgravning i Oksbøllejren giver de studerende fra Aarhus Universitet mulighed for at kaste et nyt lys over en ”by”, der engang var skjult bag pigtråd. På verdensplan har arkæologi fra Anden Verdenskrig hovedsageligt fokuseret på mænds oplevelser. Vores udgravning i Oksbøllejren har potentiale til at vise, hvordan kvinder, børn og ældre mennesker brugte ting til at overleve, skabe hjemlighed, modstå eller bryde barrierer, siger Britt Baillie, adjunkt ved Afdeling for Arkæologi og Kulturarvsstudier og leder af udgravningen.

Spor efter hverdag, sygdom og fællesskab
De studerende undersøger tre forskellige bygningstyper: en ombygget hestestald, en tuberkulosebarak i Lazaret B og en køkkenbarak. Tilsammen giver de mulighed for at undersøge centrale aspekter af flygtningenes liv – fra boligforhold og sygdomsbehandling til madlavning og sociale fællesskaber.

Lazaret B er særligt arkæologisk interessant, fordi lazaretterne kun behandlede smitsomme sygdomme, som ofte er en konsekvens af flugt. I køkkenbarakkerne blev der tilberedt mad til tusindvis af mennesker, og bygningerne fungerede også som samlingssteder i hverdagen og ved særlige livsbegivenheder. Derfor spillede køkkenbarakkerne en central rolle i flygtningenes liv.

– Som studerende er det spændende at se, hvordan livet i lejren bliver levendegjort – fra barakkernes stadig synlige aftryk i landskabet til de fundamenter, fundamentsrester og genstande, der kommer til syne under udgravningen, siger Nanna Holm Jeppesen og Iben Louise Kallin Andersen, arkæologistuderende ved Aarhus Universitet.

Samarbejde om ny viden
Udgravningen er blevet til i et samarbejde mellem Aarhus Universitet, ArkVest, FLUGT og Vetektorteam Varde. Samarbejdet giver de studerende adgang til både arkæologiske data, genstandsmateriale og faglige miljøer uden for universitetet.

– Arkæologi Vestjylland er glad for at kunne lægge jord til Aarhus Universitets seminargravning i år. Som studerende får man lejlighed til at skabe kontakt til museet med adgang til vores store mængde data og genstande, som kan danne grundlag for både museumspraktik og specialeemner. Det er til fælles glæde, da vi i Arkæologi Vestjylland har stor videnskabelig gavn af den bearbejdning, de studerende foretager, siger Lars Christian Bentsen, museumsinspektør ved Varde Museerne/ArkVest.

Et sort hul i Danmarkshistorien
Efter udgravningen skal jord- og miljøprøver analyseres af Nationalmuseet for at undersøge sundhed og hygiejne blandt patienterne på Lazaret B. Resultaterne skal bidrage med ny viden om livet i Oksbøl Flygtningelejr.

-Indtil videre er der ikke blevet fundet arkivalske kilder ud over nogle enkelte vaccinationskort og billeder fra Lazaret B. På en måde er det et 'sort hul' i Danmarkshistorien. Disse prøver kan hjælpe os med at bedre forstå de høje dødlighedstal, som blev rapporteret fra lejren, fortæller Britt Baillie.