Forskerperspektiv: Politisk aktive unge fornyer politik – selv når indflydelsen ikke synes tydelig
Der er under en uge til, at danskerne skal sætte kryds ved folketingsvalget den 24. marts. Bag de mange politiske kampagner, der fylder i medierne, er ungdomspartierne også en del af valgkampens maskinrum. Men hvad driver de unge, der engagerer sig politisk – og hvilken rolle spiller de egentlig i politik? Ny antropologisk forskning fra Aarhus Universitet giver et indblik
Hvad kan antropologi som fag bidrage med?
Bag om tallene:
Viser, hvordan politik opleves i praksis – ikke kun i meningsmålinger.
Forståelse af engagement:
Undersøger, hvorfor mennesker engagerer sig – også uden direkte indflydelse.
Tæt på mennesker:
Bygger på feltarbejde, hvor forskeren følger mennesker og fællesskaber over tid.
Når unge engagerer sig i politik, handler det ikke udelukkende om at få konkret indflydelse gennem lovvedtagelse her og nu. Det viser ny forskning fra antropolog Catrine Sundorf Kristensen ved Aarhus Universitet. Gennem etnografisk feltarbejde blandt medlemmer af to danske ungdomspartier undersøger hun i sit ph.d.-projekt, hvad det vil sige at være ung i politik i dag – og hvordan unge forsøger at skabe mening og være med til at forme gode fremtider gennem deres politiske engagement.
I offentligheden bliver ungdomspartier ofte reduceret til valgkampens praktiske hjælpere eller til en slags fødekæde til de etablerede partier. Men det billede er for snævert, peger forskningen på. Selvom mange politikere har deres vej ind i politik gennem ungdomspartierne, er det langt fra alle medlemmer, der har ambitioner om en politisk karriere.
Mere end valgkamp og karriere
Ungdomspartierne er også politiske og sociale fællesskaber, hvor unge diskuterer samfundsforhold, afprøver idéer og udvikler deres politiske ståsted. Flere medlemmer beskriver engagementet som et interessefællesskab – “lidt som at gå til fodbold” – hvor man mødes om en fælles interesse for politik.
“Mange ser ungdomspartierne som dem, der hænger plakater op og deler flyers ud. Men for medlemmerne er det også et sted, hvor man diskuterer samfund, udvikler idéer og bliver klogere på sin egen politiske position,” fortæller Catrine Sundorf Kristensen, der er ph.d.-studerende på Afdeling for Antropologi på Aarhus Universitet.
Men unges engagement handler ikke alene om at påvirke lovgivningen her og nu, om end det også er et mål. For mange ligger meningen også i selve det at handle politisk – at tage ordet, stille forslag eller forsøge at rykke ved den eksisterende debat. Politisk aktive unge er dermed også med til at forny politik ved at formulere idéer og forslag, der kan skabe debat og rykke ved status quo – også selv om de ikke nødvendigvis bliver vedtaget.
“Det politiske engagement giver ikke kun mening i kraft af det, der bliver vedtaget. Det giver også mening at handle – at formulere forslag, tage ordet eller gå på gaden. Der ligger et potentiale i selve handlingen, også når forandringen ikke sker med det samme.”
En central indsigt i projektet er også, at mange unge oplever en aldersbias i mødet med det politiske system. De kan blive opfattet som politisk umodne eller som nogen, der endnu ikke helt har den nødvendige erfaring til at blive taget alvorligt. Deres alder, også selvom de er myndige, kommer således til at skygge for deres kompetencer, erfaringer og indsigter.
Men forskningen peger samtidig på en dobbelthed: Unge kandidater kan også blive fremhævet, netop fordi de er unge og signalerer energi og fornyelse.
“Der er en dobbelt frustration. Unge oplever både ikke at blive taget helt alvorligt – og samtidig nogle gange at blive fremhævet, fordi de passer ind i en forestilling om ungdom som noget friskt og idérigt, snarere end på baggrund af deres faktiske kompetencer.”
Risikerer at overse vigtige sider af unges politiske engagement
Ifølge Catrine Sundorf Kristensen risikerer vi derfor at overse vigtige sider af unges politiske engagement, hvis vi kun ser dem som partisoldater i valgkampen – eller som enten engagerede eller apatiske. Samtidig viser hendes forskning, at engagement og frustration ikke udelukker hinanden, men ofte eksisterer side om side.
Rammerne for unges politiske engagement sættes i høj grad af det etablerede politiske system – og påvirker dermed, hvordan unge kan deltage og få indflydelse.
Unge er med andre ord ikke kun fremtidige borgere, men også politiske aktører i nutiden. Og for mange er ungdomspartierne ikke først og fremmest en vej til en karriere, men et sted at høre til, udveksle holdninger og engagere sig politisk. Hvis vi overser deres erfaringer og engagement, risikerer vi, ifølge Catrine Sundorf Kristensen, også at overse den rolle unge spiller for politisk fornyelse og udvikling.
Kontakt
Catrine Sundorf Kristensen, ph.d.-studerende
Afdeling for Antropologi
Institut for Kultur og Samfund
Mail: csun@cas.au.dk
Mobil: 3054 7048