Forskning fra Arts styrkes med stor bevilling fra Carlsbergfondet
En bevilling på knap 460 millioner kroner bliver i dag sendt ud i de danske forskningsmiljøer. Heraf fordeler knap 240 millioner kroner sig til humanistiske og samfundsvidenskabelige forskningsprojekter. Det kommer flere forskere fra Institut for Kultur og Samfund til gode.
Gode nyheder til flere forskere fra Institut for Kultur og Samfund, der i dag modtager bevillinger fra Carlsbergfondet. Bevillingerne har til formål at sikre grundforskning på højeste internationale niveau og bidrage til generationsskifte og talentudvikling i de danske forskningsmiljøer.
”Jeg vil gerne ønske alle nye bevillingsmodtagere stort tillykke med, at de nu kan gå i gang med de videnskabelige studier, som de her i efteråret har søgt Carlsbergfondet om støtte til at igangsætte. Jeg er særligt glad for, at vi kan honorere 42 yngre forskere med forskellige typer af postdocbevillinger for samlet knap 50 mio. kr. Der er hårdt brug for frie, ikke-tematiserede midler til netop postdocs, da det efterhånden er småt med eksterne midler til de spirende talentlag i dansk forskning. Det er også meget tilfredsstillende, at vi kan bevilge godt 120 mio. kr. til yngre lektorer, som nu kan konsolidere deres egne forskningsgrupper og dermed bidrage til fornyelse i forskningsmiljøerne,” udtaler direktør i Carlsbergfondet professor Lasse Horne Kjældgaard sig i pressemeddelelsen fra Carlsbergfondet.
Bevillingsmodtagere fra Institut for Kultur og Samfund
Rubina Raja, Afdeling for Historie og Klassiske Studier
Projekttitel: The Aarhus-Yale Digital Archive Platform for the Danish Inter-World War Archaeological Engagement in the Middle East
Beløb: 2.000.000 kr.
Bevillingstype: Research Infrastructure
Katrine Frøkjær Baunvig, Afdeling for Religionsvidenskab
Projekttitel: Computing Christianity. Establishing 31 Danish Bible Translations and 12 Hymnals (1740-1953) as a High-Quality Digital Corpus
Beløb: 1.550.000 kr.
Bevillingstype: Research Infrastructure
Bo Kristian Holm, Afdeling for Teologi
Projekttitel: The Consolation of Theology in Luther’s and Melanchthon’s Later Work: Consequences for Doctrine and Society
Beløb: 939.707 kr.
Bevillingstype: Monograph Fellowships
Mikkel Thorup, Afdeling for Filosfoi og Idehistorie
Projekttitel: Bullet Proof Democracy – an Intellectual History of Democracies Defending Themselves
Beløb: 909.345 kr.
Bevillingstype: Monograph Fellowships
Niels Wilde Langballe, Afdeling for Filosofi og Idehistorie
Projekttitel: Horcruxology II - Objects of Future Pasts and Prenatal Life
Beløb: 1.194.579 kr.
Bevillingstype: Reintegration Fellowships
Kristoffer Nielbo, Center for Humanities Computing
Projekttitel: The Golden Array of Danish Cultural Heritage - A Multi-Modal Foundation Model for Temporal Reconstructions of the Danish Golden Age
Beløb: 9.984.373 kr.
Bevillingstype: Semper Ardens: Accomplish
Se øvrige bevillingsmodtagere fra Arts