Jagten på Dilmun: Ny DR-dokumentar følger 70 års dansk arkæologi i Den Arabiske Golf

Fra Dilmun til arkæologien på AU i dag

P.V. Glob var professor ved Aarhus Universitet, da de første danske ekspeditioner rejste til Bahrain i 1953. Golfekspeditionen begyndte som et samarbejde mellem Aarhus Museum og Aarhus Universitet, og forskningen i området er siden blevet videreført i samarbejde mellem blandt andre Moesgaard Museum, Aarhus Universitet og partnere i landene omkring Den Arabiske Golf.

Mere end 70 år senere deltager arkæologistuderende fra Aarhus Universitet fortsat i udgravninger i regionen. Under ledelse af Steffen Terp Laursen, afdelingsleder og senior kurator på Al Ain Museum i Abu Dhabi og adjungeret lektor ved Aarhus Universitet, har studerende blandt andet deltaget i udgravninger i Bahrain og Kuwait, hvor forskningen bygger videre på spørgsmål om blandt andet handel, teknologi og forbindelser mellem oldtidens samfund i Mesopotamien, Den Arabiske Golf og Sydasien. Mere end 70 år senere deltager arkæologistuderende fra Aarhus Universitet fortsat i udgravninger i regionen.

Det skal du vide om Dilmun:

Dilmun var et mere end 4500 år gammelt rige og et betydningsfuldt handelscentrum i Den Arabiske Golf.
Riget var kendt fra oldtidens tekster, men det var længe uklart, hvor det havde ligget.
Dilmun spillede en vigtig rolle i handelen mellem Mesopotamien, Den Arabiske Golf og områder længere mod øst.
P.V. Glob, Geoffrey Bibby og andre danske arkæologer indledte i 1953 arkæologiske undersøgelser i Bahrain, der fik afgørende betydning for udforskningen af Dilmun.
Mere end 70 år senere arbejder arkæologer fortsat med at undersøge Dilmun og dets forbindelser til andre kulturer.

I flere tusind år gamle tekster optræder Dilmun som et rigt og betydningsfuldt handelscentrum. Men hvor lå det sagnomspundne rige egentlig?

Det var et af de spørgsmål, danske arkæologer satte sig for at undersøge, da de i 1953 rejste til Bahrain. Blandt dem var P.V. Glob, professor i forhistorisk arkæologi ved Aarhus Universitet, og arkæologen Geoffrey Bibby.

Ekspeditionerne skulle vise sig at få stor betydning for forståelsen af området. Udgravningerne viste, at der havde eksisteret en avanceret handels- og bykultur på Bahrain, og var med til at åbne Den Arabiske Golf som et nyt arkæologisk forskningsfelt.

– De første danske ekspeditioner til Bahrain fik en helt afgørende betydning for forståelsen af Dilmun og for hele den arkæologiske forskning i Den Arabiske Golf. Det stod klart, at samfundene i Bahrain og i de øvrige golfstater var langt mere komplekse, organiserede og teknologisk udviklede, end man tidligere havde forestillet sig. Ekspeditionerne ændrede simpelthen det arkæologiske landkort og åbnede et helt nyt forskningsfelt,

Steffen Terp Laursen,
adjungeret lektor,
Arkæologi og Kulturarvsstudier

Fra de første ekspeditioner til nutidens forskning
Mere end 70 år senere arbejder danske arkæologer fortsat i Den Arabiske Golf. Nye dateringsmetoder og årtiers forskning har gjort det muligt at tidsfæste fundene langt mere præcist og dermed forstå kulturforbindelserne på tværs af Mellemøsten og Sydasien bedre

Steffen Terp Laursen har især forsket i handel og teknologisk udveksling mellem Indus-civilisationen i øst og Mesopotamien i vest. Dilmuns enorme højgravfelter – omkring 76.000 gravhøje på en ø på størrelse med Falster – rummer titusindvis af gravgaver, hvoraf mange er importeret via søhandlen. Fundene har givet arkæologerne mulighed for at undersøge de handelsnetværk, der forbandt regionens samfund.

– Glob og Bibby arbejdede i en tid, hvor dateringsmetoderne var begrænsede, og hvor næsten alt, de fandt, var ukendt. Senere – ikke mindst gennem Moesgaard og Flemming Højlunds omfattende forskning – blev det muligt at tidsfæste fundene langt mere præcist. Det skabte nye muligheder for at forstå de store kulturforbindelser på tværs af Mellemøsten og Sydasien, siger Steffen Terp Laursen.

Han har desuden gennem en årrække udgravet og analyseret kongegravene ved A’ali i Bahrain. Forskningen i kongegravene bidrog til, at området blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste, og hans egne analyser mundede ud i et større bogværk, som han forsvarede som doktorafhandling i 2019.

De arkæologiske undersøgelser er samtidig blevet en del af uddannelsen af nye arkæologer. Arkæologistuderende fra Aarhus Universitet har deltaget i udgravninger i regionen og dermed fået mulighed for at arbejde med verdensarvsarkæologi i praksis.

70 års arkæologi bliver til dokumentar
Nu bliver den lange forskningshistorie fortalt til et bredere publikum i DR-dokumentaren "Jagten på Dilmun – de danske arkæologer og det forsvundne rige."

Idéen til filmen kom fra filminstruktør Teddy Bruslund fra Saxofilm, som ønskede at fortælle den relativt ukendte historie om de danske ekspeditioner i Den Arabiske Golf. Steffen Terp Laursen har været med fra projektets begyndelse, blandt andet i arbejdet med fondsansøgningen til Carlsbergfondets forskningsformidlingspulje. Han har desuden stået for den faglige research og fungerer som vært foran kameraet.

Sammen med Teddy Bruslund og fotograf Anders Agerbo har han rejst og filmet i Kuwait, Bahrain, Abu Dhabi og Oman. Undervejs fulgte filmholdet også de nyeste danske udgravninger i Bahrain og Kuwait, hvor arkæologistuderende fra Aarhus Universitet deltog, og hvor Steffen Terp Laursen selv var leder af projekterne.

– Jeg håber, at dokumentaren vækker nysgerrighed og giver seerne lyst til at udforske de mange fascinerende kulturer, der findes uden for vores egen horisont. Samtidig synes jeg, at vi i Aarhus godt kan tillade os at være lidt stolte: Dengang var det en lille provinsby, der formåede at skabe et forskningsmiljø, som satte varige spor i international arkæologi, siger Steffen Terp Laursen.

”Jagten på Dilmun – de danske arkæologer og det forsvundne rige” kan ses på DRTV.

Kontakt

Steffen Terp Laursen, adjungeret lektor ved Aarhus Universitet
afdelingsleder og senior kurator på Al Ain Museum i Abu Dhabi
Mail: Slaursen@alainmuseum.ae