Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Karen Gram-Skjoldager modtager millionbevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond

Titel på forskningsprojektet:
Denmark in Exile - Practices of Displaced Politics 1940-45  

Om forskningsprojektet:
Med inspiration fra den nyeste internationale forskning er det projektets formål at bringe nye perspektiver og indsigter til dansk besættelsestidshistorie ved at fokusere på politiske og diplomatiske processer, der hidtil er undsluppet systematisk videnskabelig opmærksomhed: danske eksilsamfund og deres politiske aktiviteter. Den hidtidige forskning i danske eksilmiljøer under krigen har fokuseret på de eksilerede aktørers visioner, politiske handlinger og ikke mindst den indflydelse, de havde på besættelsen i Danmark og på Danmarks internationale status under og efter krigen. Med udgangspunkt i London, centrum for den allierede verden i Europa, og Stockholm i det neutrale Sverige vil dette projekt undersøge den danske eksiloplevelse i et bredere perspektiv med særlig opmærksomhed på den daglige praksis i eksilet og derved flytte opmærksomheden væk fra eksilpolitikkens ’hvad førte det til’ til dens ’hvordan gjorde man’. Projektet vil fokusere på fire områder i eksilet: Partipolitik, militær og efterretningsvirksomhed, modstand og kvinders rolle som formidlere af politiske kontakter i eksilets sociale netværkspolitik.

Bevillingsstørrelse: 6.059.274 kroner.

Læs mere om Karen Gram-Skjoldager her