Mindeord Gerda Bonderup (1940-2026)
Det er med sorg, at vi har modtaget meddelelsen om, at fhv. lektor Dr. Phil Gerda Bonderup er død. Gerda studerede, underviste og forskede gennem en 40-årig periode ved Historisk Institut her på Aarhus Universitet og satte store aftryk på instituttets liv i denne periode.
Gerda blev cand.mag. i historie og tysk fra Aarhus Universitet i 1969. Samme år blev hun ansat som amanuensis i det 19. århundredes historie ved Historisk Institut. Hun blev lektor samme sted i 1973, en stilling hun besad frem til sin pensionering 2006. I 1995 var hun blevet Dr. Phil på disputatsen Cholera-Morbro’er og Danmark. Billeder til det 19. århundredes samfunds- og kulturhistorie. Gerda var studieleder på instituttet fra 1993 til 1996 og sad i både studienævn og institutbestyrelsen i flere perioder.
Gerdas forskningsinteresser startede med Otto von Bismarck og Det Tyske Rige, men bevægede sig hurtigt i retning af dansk social- og kulturhistorie i den sene enevælde og overgangen til det tidlige demokrati. Hun var en pioner i dansk forskning inden for flere felter som borgerskabets societeter og skilsmisse under enevælden, felter hvor hun både havde de store perspektiver, og dykkede ned i den lokale historie i Aarhus. Hun var også stærk inspireret af den historiske antropologi.
Det var imidlertid sygdomshistorie, der blev hendes store gennembrud og vedvarende interessefelt. Dels med disputatsen om koleraepidemien i Danmark i midten af det 19. århundrede, dels med flere internationale bidrag, der bl.a. koblede den efterreformatoriske indsats for sygdomsbekæmpelse sammen med fattighjælpen. For Gerda var sygdomshistorie en indgang til at forstå, hvordan fortidens samfund havde fungeret. Sygdom, både i den dagligdags bekæmpelse og befolkningens brug af kloge koner, og i håndteringen af de store epidemier, blev en fremkaldervæske, der viste hende, hvordan magthavere og den brede befolkning interagerede, og fik samfundet til at fungere gennem tillid og samarbejde – også i kriser og også under enevælden. Gerda fik i slutningen af sin universitetskarriere mulighed for i flere omgange helt at hellige sig forskningen gennem forskningsmidler fra bl.a. AUFF og skrev flere monografier i denne periode.
Gerda var ikke teori-forskrækket, men hun var en stærkt empirisk drevet forsker, der har tilbragt utallige timer på Rigsarkivets læsesal. Det var det empiriske arbejde og undersøgelserne af især kolera-bekæmpelsen, der gjorde hende til en stærk fortaler for konsensusteorien i samtidens store diskussion af, hvorvidt enevælden og det tidlige demokrati var præget af netop konsensus eller tværtimod konflikt mellem magthaver og befolkning. Konfliktsynspunktet var bakket op af store teoretikere som Marx og Foucault, men Gerda stod trods vedvarende og højlydte diskussioner fast på, at kilderne viste hende et andet billede af samarbejde mellem befolkningen og dem, der bestemte. Hendes arbejde med supplikkerne og almindelige menneskers henvendelser til den enevældige konge, var med til at underbygge den position.
Gerda underviste bredt i dansk historie fra midten af 1700-tallet til midten af 1800-tallet og har vejledt utallige specialer i utallige emner inden for perioden i bredeste forstand. Hun kunne også lave et undervisningsforløb i Tysklands historie, når det var nødvendigt og underviste gerne sammen med kollegaer. Hun var med sit engagement og sin imødekommenhed en vellidt underviser og vejleder, der formåede at få sine studerende til at føle sig taget alvorligt, og mange blev hængende hos hende, når de først havde haft hende som underviser og vejleder en gang. Fra sin ansættelse i 1969 og frem til 1999 var hun den eneste fastansatte kvindelige underviser man kunne møde som studerende. Gerda formåede at balancere sin rolle som instituttets eneste kvinde blandt lektorer og professorer på forbilledlig vis. Køn blev aldrig et argument, men heller ikke ignoreret. Som studeleder i 1990’erne viste hun, at kvinden både kunne sidde for bordenden og lave politik.
Gerda forlod ikke faget, da hun gik på pension. Hun fortsatte som aktiv forsker med at publicere bøger og artikler. Hun varetog flittigt sit akademiske medborgerskab, holdt foredrag og skrev anmeldelser af kollegaers bøger. Og hun ydede en meget aktiv indsats på Stadsarkivet i Aarhus for at tilgængeliggøre historiske arkivalier for fremtidige generationer af forskere, slægtsforskere og studerende gennem sit arbejde med at transskribere kilder skrevet med gotisk håndskrift. På den måde forblev hun aktiv og respekteret historiker til det sidste.
Æret være hendes minde