En ny national AI-supercomputer er nu tilgængelig for forskere og studerende i hele Danmark via UCloud.

Systemet, der har fået navnet Bitten, udvider markant adgangen til regnekraft til kunstig intelligens, dataanalyse og komplekse simuleringer på tværs af forskningsområder.

Bitten er en del af Danmarks nationale forskningsinfrastruktur og skal understøtte alt fra medicinsk forskning og klimamodellering til tekstanalyse og datadrevet samfundsforskning. Via den browserbaserede platform UCloud kan forskere og studerende få adgang til avancerede værktøjer og regnekraft uden omfattende teknisk opsætning.

Et væsentligt løft af dansk AI-kapacitet
UCloud har været anvendt på danske universiteter i flere år, men den nye supercomputer markerer en væsentlig udvidelse af den nationale kapacitet.

Platformen er udviklet gennem et samarbejde mellem Syddansk Universitet, Aarhus Universitet og Aalborg Universitet i regi af Interactive HPC Konsortiet og i tæt samarbejde med Danish e-Infrastructure Cooperation (DeiC). Samarbejdet har både opbygget avanceret regnekraft og udviklet en platform tilpasset forskeres behov på tværs af fagområder.

Ambitionen har været at gøre avancerede beregninger og databehandling bredt tilgængelige. Ved at kombinere høj regnekraft med en brugervenlig platform gør UCloud det muligt for langt flere forskere at anvende avancerede digitale metoder.

Modellen, hvor regnekraft, software og brugerbehov udvikles sammen, kan samtidig gøre Danmark til et eksempel på, hvordan national forskningsinfrastruktur kan udvikles og skaleres i Europa.

Aarhus Universitet har den bredeste brugerbase
UCloud anvendes i dag på alle danske universiteter, men brugen varierer. Københavns Universitet er i øjeblikket den største bruger målt på regnekraft, mens Aarhus Universitet har det højeste antal brugere på platformen.

Det peger på en bred anvendelse af digitale metoder på Aarhus Universitet – fra studerende, der lærer dataanalyse, til forskere, som arbejder med AI-modeller, store datasæt og avancerede beregninger inden for blandt andet sundhedsvidenskab, samfundsvidenskab og humaniora.

UCloud har til dato understøttet mere end 23.000 brugere og over 2.500 projekter og får fortsat omkring 1.000 nye brugere om måneden. Platformen er tilgængelig direkte i browseren, hvor brugerne kan vælge værktøjer og applikationer i et miljø, der minder om en app store.

Udviklingen er sket gennem mere end et årtis samarbejde mellem universiteterne og forskere fra en bred vifte af fagområder. På Aarhus Universitet spiller Center for Humanities Computing (CHC) en central rolle i udviklingen og driften af platformen med fokus på brugervenlighed, kommunikation og support.

“UCloud handler ikke kun om at give adgang til regnekraft – det handler om at skabe et miljø, som forskere faktisk kan arbejde i,” siger professor Kristoffer Nielbo og uddyber:

“Vores fokus er at udvikle værktøjer og services, der gør det nemmere at køre, skalere og dele analyser på tværs af fagområder. Den nye kapacitet med Bitten gør det muligt at understøtte endnu mere krævende workloads.”

Det giver forskere mulighed for at arbejde med datatung analyse uden nødvendigvis at have en baggrund i datalogi.

AI gør digital suverænitet vigtigere
Kunstig intelligens får stigende betydning for forskning, innovation og konkurrenceevne, samtidig med at forskningen bliver mere datadrevet. Det øger behovet for både data og avanceret regnekraft.

UCloud er opbygget som en del af dansk forskningsinfrastruktur, hvor data, software og beregninger forbliver under dansk governance og i overensstemmelse med europæiske standarder. Det giver forskere mulighed for at arbejde med følsomme data og avancerede metoder i en sikker og gennemsigtig ramme.

Dermed bliver adgang til avanceret regnekraft også et spørgsmål om digital uafhængighed og europæisk kontrol over kritisk teknologi.

Supercomputer skal også genbruge energien
Den nye supercomputer er udviklet med fokus på energieffektivitet. Anlægget i Sønderborg er integreret i den lokale energiinfrastruktur og anvender avanceret væskekøling og varmegenvinding udviklet i samarbejde mellem SDU, Danfoss og HPE.

Overskudsvarmen fra systemet genbruges i fjernvarmenettet, så energien udnyttes to gange – først til beregninger og derefter til opvarmning af boliger og bygninger.

Projektet peger på en udvikling, hvor datacentre bliver en integreret del af fremtidens energisystemer. Kombinationen af højtydende computing og varmegenvinding kan blive et vigtigt eksempel for lignende initiativer i Europa.

---

Kontakt

Kristoffer L. Nielbo, professor
Center for Humanities Computing
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: kln@cas.au.dk
Mobil: 2683 2608