Hvad har en frankisk munk fra 800-tallet med nutidens debat om Europa og fællesskab at gøre?

Mere end man skulle tro, mener forskerne bag den nye bog Ansgar. Nordens apostel gennem 1200 år. Her undersøger historikere, religionsforskere, teologer og arkæologer ikke kun den historiske Ansgar, men også hvordan fortællingen om ham er blevet brugt til at fremme bestemte forestillinger om kirke, kongemagt, dansk identitet og Europas fællesskab.

Aktualiteten bliver understreget i disse dage, hvor forskere, kirkefolk og kulturaktører samles til Folkemødet i Ribe for at markere 1200-året for Ansgars første mission mod Norden.

En af bogens redaktører er Mattias Sommer Bostrup, lektor i kirkehistorie ved Aarhus Universitet. Hans forskning handler blandt andet om, hvordan historie og kirkehistorie bliver brugt i eftertiden til at fremme bestemte religiøse, kulturelle og politiske dagsordener.

I sit bidrag til bogen undersøger han perioden fra 1500-tallets reformation og frem til 1700-tallets oplysningstid. Her ændrer Ansgar ifølge ham karakter.

”Efter reformationen bliver Ansgar brugt til at understøtte forbindelsen mellem konge og kirke. Han bliver et erindringssted, der kan legitimere den alliance mellem statsmagt og religionsmagt, som udvikler sig i Danmark,” fortæller Mattias Sommer Bostrup.

Hvor tidligere jubilæer især blev brugt til at styrke nationale fortællinger, mener han, at markeringen i dag har et tydeligere europæisk perspektiv.

”Jubilæer handler om, hvad det er for en tid, jubilæet bliver til i. Nu er det en tid, hvor Europa er til diskussion, og hvor Europa er udfordret,” siger han.

Ifølge Mattias Sommer Bostrup handlede jubilæet i 1826 blandt andet om fortællingen om helstaten og kongemagten, mens markeringen i 1926 blev præget af tiden efter Genforeningen og et stærkt nationalt fokus.

Ifølge Mattias Sommer Bostrup var Ansgar i flere hundrede år primært en figur for kirke og elite, før han i 1800-tallet blev folkeliggjort gennem skole, kunst og nationale fortællinger.

I dag er perspektivet et andet.

”Jeg synes, der er mere europæisk fokus nu. Den nationale fortælling træder mere i baggrunden i forhold til tidligere jubilæer,” siger han.

Hvor meget ved vi egentlig om Ansgar?
Samtidig understreger forskerne bag bogen, at den historiske viden om Ansgar er begrænset. Meget af fortællingen bygger på senere fortolkninger og på værket Vita Anskarii (Ansgars Liv), som blev skrevet af hans efterfølger Rimbert efter Ansgars død.

”Det vi ved med sikkerhed, er, at Ansgar kom i kloster som ung og senere fik en karriere som munk og lærer. Men meget af fortællingen bygger på Rimberts beskrivelse af ham,” siger Mattias Sommer Bostrup.

Ifølge ham havde Rimbert også en interesse i at fremstille Ansgar som en central missionær.

”Rimbert forsøger at fremstille Ansgar som en stor missionærfigur og bruge ham til at vise betydningen af missionen mod nord,” siger Mattias Sommer Bostrup.

Dermed bliver historien om Ansgar også en historie om, hvordan fortiden bliver brugt og fortolket.

Forskerne peger samtidig på, at kristningen af Danmark og Norden ikke var én enkelt begivenhed, men en lang proces, der strakte sig over flere hundrede år.

”Det tog jo flere hundrede år, før det skete,” siger Mattias Sommer Bostrup om kristningen af Danmark.

Ifølge forskerne spillede politik og magt sandsynligvis en vigtig rolle. Den frankiske kejser havde interesse i at knytte de nordiske områder tættere til sit magtområde gennem kristendommen, og dåben kunne også fungere som en måde at skabe alliancer og forbindelser på.

Samtidig viser nyere arkæologiske fund, at kristne miljøer sandsynligvis allerede fandtes i Norden i 800-tallet. Fund af kristne grave i blandt andet Ribe og Hedeby tyder på tilstedeværelsen af kristne grupper eller kristen praksis længe før kristendommen for alvor slog igennem som samfundsbærende religion.

Netop kombinationen af historie, teologi og arkæologi er ifølge forskerne noget af det nye ved bogen.

”Vi kunne ikke have lavet bogen alene som kirkehistorikere. Vi er nødt til at bruge flere fagligheder for at forstå både personen Ansgar og den verden, han var en del af,” siger Mattias Sommer Bostrup.

Bogen samler bidrag fra forskere fra Danmark, Sverige og Tyskland og undersøger både den historiske Ansgar og den måde, han gennem tiden er blevet brugt som religiøs, politisk og kulturel figur.

---

Kontakt

Mattias Sommer Bostrup, lektor
Afdeling for Teologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
msb@cas.au.dk
+ 45 3048 9777