Ny forskning om det romerske vejnet
Sidste år kortlagde et internationalt forskerhold ledet af forskere fra Aarhus Universitet næsten 300.000 kilometer romerske veje – over 100.000 kilometer mere end hidtil kendt. Fundet gav dermed et langt mere detaljeret billede af Romerrigets omfattende vejnet. Nu viser ny videnskabelig undersøgelse af forfatterne bag sidste års kortlægning, at Rom ikke var så central i det romerske vejnet, som man ofte antager. Undersøgelsen er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift Nature Communications.
Undersøgelsens tre vigtigste pointer
- Lige romerske veje
Ideen om, at 'alle romerske veje er lige', er ikke universel. Faktisk er romerske veje mindre lige end moderne veje. Moderne veje (især motorveje) er bygget lige for at muliggøre højhastighedsbiltrafik, hvilket afspejler udviklingen i moderne transportteknologi gennem de sidste 150 år. Forskellen i vejens udretning er størst i bjergene, hvor vi nu kan bygge lige veje over massive broer og tunneler (som i Alperne), mens romerne byggede mere snoede, zigzaggede stier gennem naturlige bjergpas. De vigtigste provinsielle og kejserlige veje er konsekvent mere lige end andre sekundære veje, hvilket er et stærkt argument for, at romerne gjorde store offentlige og militære veje lige, når det var muligt, for at forbedre kommunikation, forbindelser og tilgængelighed i hele imperiet.
2. Romerske veje var ikke stærkt begrænset af terrænet
Romerske ingeniører var i stand til at overvinde mange naturlige forhindringer og bygge lige veje, hvor det var muligt. Størstedelen af de romerske veje blev bygget med en hældning på under 16 %, hvilket gjorde dem velegnede til dyretrukne vogne. Dette antyder, at romerne lagde store kræfter i at opretholde og forbedre tilgængelighed og forbindelser over land. Dette antyder yderligere, at selvom topografien bestemt spillede en rolle i formningen af det romerske vejnet, var romerne i stand til dygtigt at konstruere veje i mindre gunstigt terræn gennem såkaldt terrassering, klippeudskæring, opførelse af støttemure og opførelse af broer. Til sammenligning er moderne veje mere negativt korrelerede med højde og topografisk placering, hvilket tyder på, at de er en smule mere følsomme over for barsk topografi end romerske veje (der er færre moderne veje i høje højder og i mere ujævn terræn end romerske veje). Romerske veje er stærkt forbundet med romerske bosættelser, hvilket antyder, at bosættelsesmønstre var en stærkere drivkraft for det romerske vejnet end topografien.
3. Romersk vejnet
Provinshovedstæder fungerede konsekvent som vigtige krydsveje. De få provinshovedstæder, der ikke var vigtige knudepunkter i vejnettet, var typisk vigtige havne til sø og floder (Tarraco, Lugdunum, Colonia, Carthage, Caesarea Maritima osv.), og deres rolle må ses som bindeled mellem vandveje og landruter. Analysen viser også, at store offentlige og militære veje faktisk fungerede som afgørende kommunikationsårer, der formidlede strømmen af varer, mennesker og idéer på provinsniveau.
Det romerske vejnet var den antikke verdens første store transportnetværk, der forenede områder af Europa, Nordafrika og Mellemøsten og strukturerede strømmen af handel, hære og folk. En ny videnskabelig undersøgelse kortlægger for første gang strukturen i det romerske vejnet og giver et databaseret indblik i, hvordan infrastrukturen har sat varige spor, som stadig kan ses i dag.
”Undersøgelsen viser en tydelig sammenhæng mellem områder med mange antikke romerske veje og placeringen af større moderne veje. Denne sammenhæng bestod helt frem til de omfattende samfundsændringer, der fulgte med den industrielle revolution. Hvor stærk denne kontinuitet var, afhang dog af lokale forhold såsom landskabets topografi, floder, byernes overlevelse og den institutionelle udvikling,” fortæller Tom Brughmans, lektor i klassisk arkæologi på Aarhus Universitet.
Undersøgelsen udfordrer udbredt forestilling
Undersøgelsen udfordrer samtidig den udbredte forestilling om, at romerske veje altid var snorlige:
”Romerske ingeniører foretrak ganske vist lige vejstrækninger, når terrænet gjorde det muligt, men generelt var de romerske veje mindre lige end nutidens hovedveje. Vejføringen måtte tilpasses det lokale landskab, men romerne var samtidig dygtige til at overvinde vanskeligt terræn. Ved hjælp af blandt andet terrænregulering, udhugning i klipper og støttemure kunne de anlægge veje selv i mindre fremkommelige områder,” fortæller Tom Brughmans.
Byzantium (Istanbul) havde en mere central placering
Den omfattende analyse af vejnettet udfordrer også det berømte ordsprog om, at 'alle veje fører til Rom'. På kortet over Romerrigets landtransport lå Rom faktisk forholdsvis perifert i vejnettet. Undersøgelsen viser i stedet, at den senantikke hovedstad Byzantium (Istanbul) havde en mere central placering i rigets landbaserede transportnetværk. Samtidig fungerede provinshovedstæderne konsekvent som centrale knudepunkter for den regionale transport og kommunikation.
Provinshovedstædernes og hovedvejenes centrale placering tyder på, at romerne var i stand til at planlægge infrastrukturen på et meget avanceret og overordnet niveau. Vejnettet spillede en vigtig rolle i organiseringen, administrationen og kontrollen af nyligt erobrede områder. Undersøgelsen rejser derfor nye spørgsmål om, hvordan romerne planlagde, kortlagde og gennemførte så omfattende beslutninger om infrastruktur på tværs af et enormt geografisk område.
Kontakt
Tom Brughmans, lektor
Klassisk Arkæologi
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: t.b.@cas.au.dk
+45 8716 2004
Bag om forskningsresultatet
Studietype:
Åben dataindsamling og kortlægning inden for klassisk arkæologi og oldtidshistorie
Ekstern finansiering:
Dette arbejde er støttet af Danmarks Frie Forskningsfond (DFF) gennem et Sapere Aude forskningslederstipendium til projektet MINERVA; Carlsbergfondets Young Researcher Fellowship til The Past Social Networks Project; Danish National Research Foundation (DNRF) Centre of Excellence for Urban Network Evolutions (UrbNet) samt Viator-e-projektet, som er finansieret af MCIN og af FEDER.
Link til videnskabelig publikation:
https://doi.org/10.1038/s41467-026-75453-3
Se mere her:
https://youtu.be/OTSe7MsJXbo
Kreditering: © Itiner-e, Artas Media
Link til online Atlas: https://itiner-e.org/
Læs tidligere nyhed:
Nyt digitalt kort kortlægger 300.000 kilometer romerske veje