Aarhus Universitets segl

Ny rapport afdækker unges forhold til religion i Aarhus

Der er stor forskel på, hvor meget de kristne, muslimske og buddhistiske miljøer formår at inddrage og målrette aktiviteter til de unge. Men det kan være en vigtig gruppe at undersøge for at give et indblik i fremtidens religiøse miljøer i Aarhus, fastslår ny rapport udgivet af forskere ved Center for Samtidsreligion på Aarhus Universitet.

Center for Samtidsreligion har i perioden 2020-2021 indsamlet materiale om trossamfund i Aarhus, og de er nu klar med en ny rapport. Det er den tredje kortlægning af Religion i Aarhus, som centeret udfører, hvoraf den første udkom i 2002. I spidsen for rapporten står centerleder og lektor i religionsvidenskab, Henrik Reintoft Christensen: 

”Rapporten er dokumentation for det religiøse landskab i Aarhus på et særligt tidspunkt. Vi synes, det er interessant at tage dette øjebliksbillede, fordi det hjælper os til at se nogle forandringer over tid og måske derfra forstå nogle udviklingslinjer, der tager år og måske årtier om at blive synlige. Den er dermed også med til at sige noget om Aarhus som en religiøs mangfoldig by.”

I denne rapport har forskningsgruppen valgt at inddrage en ny gruppe nemlig de unge. Det er der en helt særlig grund til, forklarer centerlederen:

”Ofte vil ønsker til forandring komme fra den yngre generation samtidig med, at mange religiøse grupper er fællesskaber ledet af en anden – og ældre – generation, som måske ikke har forståelse for de behov og ønsker, unge har. ”

Flest frivillige muslimer

Rapporten har undersøgt, hvor mange unge under 35 der er i de forskellige religiøse miljøer, heriblandt hvor mange frivillige unge der bidrager med aktiviteter eller fungerer som unge-præster.

Tallene viser, at andelen af unge er mindst i de folkekirkelige menigheder, hvor præsterne anslår, at ca. 17 % af menigheden består af unge under 35 år. Den største andel findes blandt de muslimske grupper, hvor cirka en tredjedel af grupperne er under 35 år. Stort set samme billede gør sig gældende for de to grupper, når det kommer til antal frivillige. Her anslås det, at kun hver tyvende er frivillig i de folkekirkelige menigheder, mens det i de muslimske grupper gælder for fire ud af ti.

”Vi kan konkludere, at der er store forskelle i gruppernes tag i og inddragelse af unge. De muslimske grupper er generelt attraktive for unge, mens folkekirken generelt har svært ved at få fat i unge, men vægter også småbørnsfamilier højere end unge,” forklarer Henrik Reintoft Christensen. 

Ser man på andre kristne miljøer end folkekirken, så ser billedet imidlertid anderledes ud, når det kommer til frivillige unge. Særligt valgmenigheder og frimenigheder har flere aktiviteter målrettet de unge. Ifølge Henrik Reintoft Christensen ligger forklaringen i, at det er menigheder, som er stiftet af relativt unge mennesker.

”Her bliver det spændende at følge, om menighedens profil ændrer sig over tid, eller om man fortsat kan blive ved med at involvere nye unge generationer. Et andet element er Aarhus som studieby, hvor mange valgmenigheder og frimenigheder netop er skabt for at give et rum til unge kristne, som flytter til byen.”

Nedgang hos buddhister, hinduer og spirituelle

Et af rapportens mere overraskende resultater findes blandt de hinduistiske, buddhistiske og spirituelle miljøer. Her er der en nedgang, som hos de buddhistiske grupper ses mest tydeligt hos vietnameserne tilknyttet templet Quang Huong. Ud over forskelle i gruppens egne skøn, tyder nedgangen også på ændrede måder at bruge og forstå buddhismen på. Ikke mange unge er medlemmer af buddhistiske foreninger til trods for, at buddhismen har en ikke ubetydelig gennemslagskraft i samfundet, særligt gennem mindfulness og meditation, eller det lektor Jørn Borup benævner ”cool buddhisme”. Han forklarer: 

”Foreningsbuddhisme synes kun lidt attraktiv for unge. Så selvom buddhisme måske er et populært brand, så er det ikke så populært i foreningsregi. De unge buddhister forhandler deres religiøsitet, så den forener religion og hverdag på en anden måde end deres forældres, også selv om forældrene selv er buddhister”.

Fremtidens religiøse landskab

Det er nu 20 år siden, at første rapport udkom. Hvad fremtiden bringer, kan forskerne måske bedre gisne om ved netop at have fokus på de unges forhold til religion.

”Tager vi en gruppe som islam, hvor ungdomsinvolveringen er høj, så er det vores vurdering, at en ny generation af muslimer, som typisk er vokset op i Danmark, i stigende grad overtager ledelsen i moskeerne og danner nye moskeer og centre. Disse unge muslimer er præget af og forholder sig til deres opvækst i Danmark,” forklarer Henrik Reintoft Christensen og understreger, at hvorvidt dette udvikler islam i Aarhus og Danmark i en mere eller mindre ’konservativ’, ’moderat’ eller ’liberal’ retning er svært at sige, men det bliver, ifølge ham, interessant at følge.

Der er mulighed for at læse hele rapporten her: https://samtidsreligion.au.dk/fileadmin/Samtidsreligion/Religion_i_Aarhus_2022/Kortlaegning_af_Religion_i_Aarhus_2023.pdf


Om Center for Samtidsreligion

Center for Samtidsreligion indsamler, analyserer og formidler viden om religion og religiøsitet i samtiden, især i Danmark, men også på globalt plan.

Hvert år udgiver Center for Samtidsreligion et elektronisk tidskrift med tal på godkendte og anerkendte trossamfund i Danmark. Disse tal har været svært tilgængelige, da oplysningerne ophørte med at være en del af Danmarks Statistiks data i 2001. Dermed udgør den årlige rapport ”Religion i Danmark” det mest komplette overblik over religion i dagens Danmark.

Udgivelsen ledsages af en række baggrundsartikler med et udvalgt fokus. Dette års undersøgelse vil kunne fortælle nyt om religion i Aarhus og give et indblik i udviklingen i det 21. århundrede. Der vil der også indgå et fokus på, hvordan trossamfund er påvirket af corona-nedlukning og diverse genåbninger og ændringer.


Kontakt

Lektor Henrik Reintoft Christensen
Institut for Kultur og Samfund, Religionsvidenskab
Mail: hc@cas.au.dk
Mobil: 28261014