”Jeg blev klar over, at ingen tidligere havde set på enker som gruppe, og at en undersøgelse af netop enkerne ville give mulighed for at belyse en lang række historiske forhold på nye måder.” 

Sådan fortæller Charlotte Appel, lektor i Historie, om afsættet for det nye forskningsprojekt ”WIDOWS – Performing Widowhood in Early Modern Denmark”, der skal undersøge enkernes ”hvem, hvad, hvor”, ikke mindst hvad enkerne selv gjorde, når de pludselig stod uden en mandlig leder af husstanden.

Projektet er støttet med over 6,3 millioner kroner fra Danmarks Frie Forskningsfond og er et samarbejde mellem Aarhus Universitet og Rigsarkivet, Odense.

Selv om enkestand var et udbredt fænomen, der kunne få store konsekvenser for både kvinderne selv og deres familier, er emnet hidtil blevet overset i dansk historieforskning. Ifølge Charlotte Appel skyldes det blandt andet, at tidligere generationer af primært mandlige historikere ikke har interesseret sig for kvinders liv i historien. Senere har kvinde- og kønsforskningen i højere grad beskæftiget sig med emner som kvinders seksualitet, deres rolle som hustruer og mødre og deres arbejde i hjemmet eller på fabrik. 

Med projektet skal enkerne nu frem i lyset:

”Fordi 1600- og 1700-tallets enker ofte blev tvunget til at handle og til at forklare eller forsvare sig selv, kan man i de bevarede kilder komme tæt på deres oplevelser og erfaringer – og på deres liv både før og efter, de blev enker,” siger Charlotte Appel og peger på, at enkernes historie ikke kun handler om enkerne selv. Den kan også bruges som en vej ind i større spørgsmål om ægteskab, køn, arbejde, familie og sociale vilkår.

”Enkernes historie kan bruges som en slags prisme til at forstå, hvad det indebar at være en del af et ægteskab og at stå uden for. Samtidig kan vi blive klogere på, hvilke opgaver og typer arbejde kvinder kunne varetage både i og uden for hjemmet,” siger hun. 

Det nye projekt skal rette op på en blind vinkel i dansk historie
Inspirationen til projektet er vokset frem over flere år. Charlotte Appel blev blandt andet opmærksom på enkerne i sit arbejde med ældre boghistorie, hvor mange enker drev bogtrykkerier, forlag og boghandler videre efter deres mænds død. Senere dukkede de også op i hendes forskning i skolehistorie og præsters historie efter reformationen.

Særligt præsteenker kunne stå i en sårbar situation, fordi præsteembedet hverken kunne arves eller varetages af en kvinde, hvorfor den nye præst måtte overtage sin forgængers enke. Det er blandt andet sådanne historiske situationer, projektet skal undersøge.

Projektet vil afdække, hvad enkerne konkret gjorde for at forsørge sig selv og deres børn. Nogle fortsatte mandens virksomhed, andre arbejdede med undervisning, handel eller andre erhverv, mens andre forsøgte at sikre sig støtte gennem bønskrifter og klager.

Tæt på enkernes egne stemmer
Forskerne vil blandt andet bruge nyligt digitaliserede og transskriberede kilder, herunder supplikker – bønskrifter rettet til den enevældige konge. Fordi enker ofte stod bag sådanne henvendelser, giver materialet en sjælden mulighed for at høre kvinderne forklare deres situation.

”Der ligger en række fascinerende fortællinger og venter – og det bliver særlig interessant, at vi kommer til at fremdrage kvindernes egne stemmer og oplevelser i arbejdet med kilderne,” fortæller Charlotte Appel.

Projektet kommer samtidig til at sætte nutidens forestillinger om husstande, forsørgelse, køn og familiekonstellationer i et længere historisk perspektiv.

---

Charlotte Appel, lektor
Afdeling for Historie
Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet
Mail: chap@cas.au.dk
+45 2628 4249