Simon Nygaard er tiltrådt som lektor ved Afdeling for Religionsvidenskab
Den 1. januar tiltrådte Simon Nygaard som lektor ved Institut for Kultur og Samfund, hvor han blandt andet skal beskæftige sig med vikingetidens ritualer og religion, runer og runeindskrifter, kultur og samfund og norrøn digtning og sprog.

Forskning
I min forskning specialiserer jeg mig i vikingetidens ritualer og religion, runer og runeindskrifter, kultur og samfund og norrøn digtning og sprog. Samtidig værdsætter jeg et teoretisk og empirisk komparativt perspektiv. Jeg arbejder bl.a. med mundtlig digtning og rituel performance i den norrøne verden, nordisk mytologi, runedigtning, kulturel erindring og anvendelsen af bio-kulturelle evolutionære teorier i religionshistorien. Jeg er særligt interesseret i, hvordan ritualer muligvis blev praktiseret, og hvordan de påvirkede de praktiserende.
Undervisning
Jeg underviser i religionshistoriske fag med fokus på arkaisk (historisk) religion, primært førkristen nordisk religion og mytologi, men også andre historiske religion som fx vestafrikansk Yoruba religion og hawaiiansk religion. Jeg underviser også i originalsprogsopgave i norrønt sprog, hvor de studerende opøves i religionshistorisk analyse af egne oversættelser af norrøne kildetekster. Desuden har jeg bl.a. undervist i fag, der omhandler køn og femininitet i det førkristne Norden, studiet af ritualer i fortid og nutid, samt mundtlighed og mundtlige tradition og religioner.
Konktakt:
Simon Nygaard
Institut for Kultur og Samfund - Afdeling for Religionsvidenskab
Jens Chr. Skous Vej 3
Bygning 1451, lokale 528
8000 Aarhus C
sn@cas.au.dk