Aarhus Universitets segl

Skolebørn synger ofte sammen, men undervises sjældent i at bruge stemmen

Sangens position i grundskolen afdækkes for første gang i en national kortlægning gennemført af Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet.

Foto: Ard Jongsma for Sangens Hus.

Enhed for Sangforskning ved Aarhus Universitet udgiver i dag den første kortlægning af sang som selvstændig skoleaktivitet i Danmark. ”Sang i Skolen – en national kortlægning,” hedder undersøgelsen. Hidtidige undersøgelser af musikfaget har nærmere fokuseret på strukturelle vilkår som ressourcer og lærerkvalifikationer end på fagets indhold. Dermed har sang befundet sig i en blind zone, fortæller Lea Wierød Borčak, seniorforsker ved Enhed for Sangforskning og hovedaktør bag kortlægningen. 

”I vid udstrækning har vi for eksempel antaget, at sang fylder stabilt i musikundervisningen. Men vi har faktisk ikke vidst det. I en tid med stigende bevågenhed omkring vigtigheden af sangkulturen i skole og samfund har vi brug for konkret viden i stedet for antagelser. Det har vi fået nu,” 
Lea Wierød Borčak. 

Kortlægningen belyser sang i tre sammenhænge
Kortlægningen belyser sang i tre sammenhænge: ved morgen- og fællessang, i musikfaget og i skolens øvrige fag. For musikfaget viser undersøgelsen (s. 18, figur 2), hvordan undervisningstiden fordeler sig på fagets aktiviteter. "Instrumenter og sammenspil" udgør for den typiske musiklærer (medianen) 29,8 % af undervisningstiden, mens nummer to på listen er "sangrepertoire" med 12,6 %. Punktet "sangteknik og stemmebrug" befinder sig i den modsatte ende af skalaen; den typiske musiklærer bruger omkring 1 % af undervisningstiden på det. Tallene bygger på musiklærernes egne skøn og angiver, hvor stor en andel af den samlede årlige undervisningstid aktiviteten anslås at udgøre. 

”Sang i skolen handler både om at lære forskellige sange og at lære at synge. Vores undersøgelse viser, at det første fylder klart mest, og at arbejdet med udvikling af elevernes stemmer og af grundlæggende sangfærdigheder fylder ganske lidt,” siger Lea Wierød Borčak. 

Et andet af rapportens fund peger på, at morgensang og fællessang er meget udbredt. Det præcise niveau kan ikke fastslås med sikkerhed på baggrund af respondenternes svar. Men det ”forekommer sandsynligt, at morgensang eller anden tværgående fælles sang findes på skønsmæssigt tre ud af fire danske skoler, muligvis flere,” som det formuleres i rapporten. (s. 15, ”Hvor udbredt er morgensang”) 

Karen Kjær Johansen er forperson for Musiklærerforeningen og samarbejdspartner i kortlægningen: 

”Jeg er glad for at se, at så mange skoler synger morgensang og fællessang generelt, men det er også tydeligt, at det at lære at synge og arbejde med stemmen ikke fylder meget som et selvstændigt område i musikundervisningen. Kortlægningen lander midt i arbejdet med en fagfornyelse i folkeskolen. Heri bliver sang et selvstændigt indholdsområde i musikfaget, og det viser, at beslutningstagerne anerkender sangens betydning. Den nye viden fra kortlægningen kan forhåbentlig styrke fokus yderligere på, hvordan vi anvender sang i musikundervisningen. Målet må være, at sang bliver et aktivt, fagligt redskab, der styrker alle børns musikalske stemme og udtryk.” 

En anden samarbejdspartner er kulturinstitutionen Sangens Hus. Her ser Mette Johnsen Elbeck, programleder for børn og skole, frem til at få tal ind i samtalen om sang i skolen: 

”Det vil kvalificere samtalen, at vi har tal og ikke formodninger, og samtidig giver det mulighed for at lytte til, hvad lærerne oplever og finder vigtigt. Den viden og de holdninger er utroligt relevante at inddrage.” 

Læs mere i rapporten.